David og Goliats kamp i Jugoslavien

Modstandsbevægelsen Otpor spillede en hovedrolle i vredesudbruddet den 5. oktober i Jugoslavien, hvor massedemonstrationer tvang Milosevic fra magten. Med humor, satire og stædig markedsføring som våben fik Otpor vippet "Balkans slagter" af pinden.

Af Pia Bertelsen

"En gang var vi nødt til at flygte ud gennem et vindue," siger Ivan Marovic og griner. Men så trækker musklerne omkring øjnene sig sammen. De bliver hårde, og han fortsætter: "Det var om aftenen den 18. maj, hvor regimet havde lukket de uafhængige medier i Beograd, som en del af Milosevics "forberedelser" til valget i september. En gruppe fra modstandsbevægelsen mødtes på en café for at diskutere den alvorlige situation. Vi drak whisky og røg cigaretter. Stemningen var ligesom ved den sidste nadver. Vi havde set politiet gennem vinduet, men de er altid i nærheden, når vi mødes, så det var ikke noget vi bed mærke i. Ved et tilfælde sad nogle venner udenfor, og de hørte politiet få ordre til at anholde os om fem minutter. De ringede på mobiltelefonen, de sagde: "i har to minutter til at forsvinde. Politiet er efter jer" Hurtigt rejste vi os op, løb hen, sprang ud af vinduet og forsvandt i forskellige retninger," fortæller Ivan Marovic. Han er en af stifterne af modstandsbevægelsen Otpor i Jugoslavien.

Milosevic tog Otpor alvorligt

Historien er bare et af eksemplerne på, hvordan bevægelsen blev presset af præsident Milosevics regime. I følge modstandsbevægelsen er over 200 aktivister blevet anholdt i valgperioden. I blandt dem var en 82-årig kvinde og et 4-årigt barn. Aktivisterne blev indkaldt til såkaldte "informative samtaler" på politistationen. Nogle gange blev de tilbageholdt op til 10 timer, hvor aktivisterne blev spurgt, om de var udenlandske spioner, om de havde forbindelse til albanske terrororganisationer, og hvordan organisationen blev finansieret. Det fleste gange var det bare en samtale. Men den 9. september blev 5 Otpor-aktivister hængt op i et reb med hovedet nedad på politistationen. De blev slået på kønsdelene, nyrerne, i hovedet og under fødderne af 5 fulde politibetjente. "Det var hårdt og farligt at være Otpor-aktivist op til valget. Specielt for de unge aktivister, der satte plakater op og snakkede med folk på gaden. Men aktivisterne strømmede til," siger Ivan Marovic, der selv er blevet arresteret 7 gange.

Dårlige odds

Alligevel fortsatte Otpor, der betyder modstand på serbisk, med at kæmpe for, hvad de mente, var det eneste rigtige: "Milosevic er færdig - stem." "Otpor er som noget nyt i Jugoslavien ikke koncentreret omkring individer, men om en simpel idé: modstanden lever. Og aktivisterne er primært unge, som er uplettet af rigid kommunistisk tankegang. Det gør magthaverne nervøse," siger Ivan Marovic. Den 24. september havde befolkningen i Jugoslavien en teoretisk mulighed for at ende præsidents Milosevics regime. Men det så sort ud, for i månederne før, havde Milosevic ændret landets forfatning, så den hovedsageligt beskyttede ham. Han lukkede uafhængige medier, fyrede dommere og arresterede oppositionspolitikere og Otpor-aktivister. Han pressede Montenegro og Kosovo til at boykotte valget. Udenlandske observatører og journalister blev nægtet adgang til landet. Og det var Milosevic som skulle tælle stemmerne. "Gennem tricks, intriger og magtanvendelse prøvede han at indgyde frygt og håbløshed i befolkningen, så folk ikke deltog i valget, fordi de forventede, han ville snyde alligevel, siger den 26-årige Ivan Marovic, der næsten er færdig med sin universitetsuddannelse.

Spreder håb

Apati og politikerlede var udbredt i befolkningen. Milosevic havde svindlet ved tidligere valg. Det blev opdaget, folk demonstrede i Beograd 
— og det fik ingen konsekvenser. "Det er en kamp mellem håbløshed og optimisme. Milosevic spreder negativ og håbløs stemning. Otpor spreder optimisme og handlekraft ved at insistere på, at hvis vi handler, kan vi ændre situationen," siger Dejan Randjic på 27. Taktikken var, at få så mange som muligt til at stemme og gennem høj valgdeltagelse at tvinge Milosevic til anden valgrunde, som han ville tabe. Til valget lavede de to kampagner for at motivere folk til at stemme. Sloganet i den ene kampagne var: Milosevic er færdig. Omkring to uger før valget troppede politiet op i hovedkvarteret, hvor de konfiskerede computere og valgplakater. I løbet af få dage havde Otpor, på mirakuløs vis, fået trykt 80 tons nye plakater, som blev distribueret i private biler, taxaer og folks tasker. Den anden kampagne var et samarbejde med 38 NGO’er, oppositionspressen og forskere. Budskabet var mere neutralt og bestod af koncerter, dør til dør kampagner og opsætning af plakater. Sloganet var kort: stem. Det var første gang i landets historie at politikere, NGO’er, kunstnere, forskere og almindelige mennesker overkom egne ambitioner om magt og arbejdede sammen. Projektet lykkedes. Milosevics magt smuldrede den 5. oktober.

Humor og satire er våbnene

Otpor er en ikke-voldelig modstandsbevægelse. Den bruger effektfuld markedsføring sammen med latterliggørelse og satire som våben i kampen. Otpor "fejrede" Milosevics fødselsdag ved at bage en kæmpe fødselsdagskage formet som Jugoslavien. Aktivisterne skar stykker af kagen og uddelte dem til forbipasserende med beskeden: "det var sådan etniske krige havde splittet landet". Påskesøndag gjorde Otpor-aktivisterne nar af regimet ved at uddele stærkt farvestrålende æg, hvor der var skrevet: "De er hårde, men pas på, de kan gå i stykker". Efter NATOs bombardement i 1999 brugte Milosevic styre prædikater som "udenlandsk lejesoldat eller forræder" om medlemmerne af oppositionen. Som modtræk til Milosevics propaganda, der beskyldte Otpor for at være en "upatriotisk udenlandsk finansieret teoriristorganisation", lavede Otpor en plakat, hvor der stod: Otpor, fordi jeg elsker Serbien. "Først syntes folk, at sloganet var for ynkeligt...Jeg elsker Serbien. Men da plakaten var færdig syntes alle, den var utrolig stræk, fordi den er simpel, og alligevel udtrykker det, mange tænker. Jeg ville aldrig forlade landet. Jo, på ferie i tre uger, men jeg vil ikke leve andre steder. Man kan godt elske landet, menneskerne, kulturen og samtidig være imod Milosevics regime," siger Dejan Randjic.

Engagement tæller

Otpor blev dannet i 1998 som reaktion på studenteroprøret i 1996-97. I tre måneder var Beograds gader fyldte med fløjtende unge, der protesterede mod Milosevics valgsvindel og de studerendes vilkår. Oprøret endte med at oppositionspolitikerne, der støttede studenterne, brugte anledningen til at skændes med hinanden om magt. Politiet blev sat ind, tæskede de studerende og oprøret endte. Milosevic brugte det til at centralisere universiteterne, så lederne herefter blev udpeget efter politisk overbevisning. I asken opstod modstandsbevægelsen, som er upolitisk og har kun haft et mål: at vælte Milosevic. Otpor har ikke medlemmer, men aktivister og officielt har de en flad struktur. Men det er kun en kerne på 5-8 mennesker, der må tale med den udenlandske presse. Under Milosevic havde de ingen ledere, for de kan korrumperes og fængsles. Efter revolutionen, hvor de ikke længere har noget at frygte, er det dog blevet synligt, hvem der trækker i trådende. Bevægelsen fungerer på den måde, at folk kommer ind fra gaden med en idé til en happening. Så går de i gang, uden lange møder, diskussion og hierarki. Unge aktivister med engagement bliver sendt på kurser i Budapest eller London, hvor de bliver undervist i de nyeste marketingsstrategier. Bevægelsen har aldrig manglet penge. Den er blevet støttet af udenlandske regeringer og organisationer, og den har arrangeret koncerter i udlandet, solgt T-shirts og bages. I stort set hver eneste by i Jugoslavien er der et Otpor-kontor, og da bevægelsen var på sit højdepunkt talte den 50.000 medlemmer. Aktivisterne spænder fra demokrater, anarkister over royalister til serbiske nationalister. Spændvidden betyder, at det ville splitte bevægelsen, hvis de skulle have støttet en oppositionskandidat til valget. Derfor støttede de oppositionen generelt.

Vil bulldoze korrupte politikere

Efter revolutionen satte Otpor plakater op i sort/hvid med et billede af en bulldozer og teksten: Vi holder øje med jer. Den var rettet mod den nye regering, der består af en koalition af 18 partier. Flere medlemmer af regeringen er dømt for krigsforbrydelser i Kroatien og er tiltalt af den Internationale Krigsforbryder Domstol i Haag. Derudover har oppositionspartierne haft flertal i mange af kommunerne, hvor de har haft muligheden for at ændre systemet. Men den chance har de ikke benyttet sig af. En del kommunister, tidligere medlemmer af Milosevics kones parti og fascisten Seseljs parti har desuden fundet vej over til regeringspartierne. Derfor er der god grund til at være skeptisk.

De urørlige

Inspireret af de amerikanske advokater der i 30’eres Chicago gik til kamp mod korrupte politikere - de urørlige, har Otpor lavet en afdeling med 30 advokater, der skal indsamle dokumentation for magtmisbrug. Hver aften holder de åbent i to timer på hovedkontoret på gågaden Knez Mihailova i Beograds centrum. Her indsamler de vidnesbyrd og materialer om magtmisbrug. "Korruptionen er så udbredt på alle niveauer, og tidligere har det ikke været muligt at straffe folk. Det er vigtigt, hvis demokratiet skal fungere, at der er nogen som holder øje med, hvad magthaverne laver. Vores rolle er ikke i parlamentet, men som en uafhængig vagthund, der indsamler information og holder øje med regeringen," siger Nenad Konstantinovic, 27-årig advokat, der har været med til at stifte Otpor.

Mangler formel magt

Problemet for Otpor er, at de har opnået målet, og derfor er mange medlemmer begyndt at falde fra. Flere kontorer rundt i landet er lukket, og i februar demonstrede utilfredse medlemmer foran hovedkontoret i Beograd. "Folk forventer, at Otpor skal spille en politisk rolle efter revolutionen. Men det kan vi ikke, for formelt er vi ikke et parti. Det vil være udemokratisk at give Otpor magt, når ingen har stemt på os," siger Dejan Randjic, der selv overvejer at tage en lang pause og måske gøre sin uddannelse færdig. Bevægelsen har via fokusgrupper analyseret hvilken vej medlemmerne ønsker at gå. Mange aktivister vil gerne gøre Otpor til en kulturformidlingsorganisation, som arrangerer koncerter og kunstudstillinger. Otpors formål er nu bredt formuleret som en ungdomsorganisation, der arbejder for at udvikle civilsamfundet.