BOGOMTALE: Marx – de 12 bud

Af: Morten Ranum

Marx genopfindes med faste mellemrum. Det synes at være et fast ritual. Marxismens udvikling er fuld af eksempler. I de seneste årtier har der lydt et opråb fra unge studerende. Når de starter på universitetet savner de Marx.

For mange andre kan det forekomme hult at cirkulere det samme motto, men alle skal have lov til at have en anledning. Indrømmet – jeg har selv råbt og skreget på Marx i samme situation og fået rigtig meget ud af netop det.

Kapitlerne

Bogen består af 12 kapitler. Kapitlerne beskriver og forklarer og fortolker forskellige udgaver af marxismen og Marx. Lykkeligvis er der ingen konklusion, men bogen nøjes med at lægge de forskellige marxismer frem. En del af kapitlerne er skrevet af ældre herrer, vi kender som eksperter på netop de sider af Marx, som de skriver om i bogen. Hans-Jørgen Schanz om kapitallogik, Lars-Henrik Schmidt om Althusser, Curt Sørensen om Gramsci – er der overhovedet andre – og no surprise Steen Nepper Larsen om Adorno. De har fået selskab af yngre kolleger. Bogen er overraskende og imponerende sammenhængende og helstøbt. Stor cadeau til forlaget og redaktøren. Meget få antologier er så læseværdige som denne. Den indgår i en serie om kritisk teori. Forhåbentlig vil forlaget fortsætte såvel stil som niveau.

Læserne

Til den uindviede læser; bered dig på mange referencer. Du bør derfor være supermotiveret. Til gengæld er der meget godt stof at hente, som forhåbentlig vil drage dig mod de mange værker. De vil mærke dig for livet og blive gode kammerater. Med tiden vil du slet ikke kunne genkende dig selv uden dem. For de modne læsere vil det være en behagelig genopfriskning.

Kulturen

Marxismen

Peer Møller Christensen skriver om Mao Zedongs indflydelse på marxismens udvikling. Mange i vesten vil måske få det galt i halsen – overhovedet at tale om Maos bidrag, fordi Kina er blevet identisk med brud på menneskerettighederne. Mao punkterer den forestilling, at det udelukkende er industriarbejderklassen, som kan være den samfundsforandrende kraft.

Derudover tænker Mao kulturen med og angriber fokus på stat og parti. Begge dele mislykkedes desværre i praksis, men hvis man vil bruge marxistisk tænkning til noget, bliver man nød til at adskille tænkningen fra de politiske systemer, som bygger på marxisme. I dag forekommer det måske trivielt og helt naturligt, at kulturen og organisering af hverdagen skal medtænkes, hvis samfundet skal ændres. Den selvfølgelighed, hvormed vi tænker på kultur og forandring, kan tilskrives Mao og Kulturevolutionen. Mao havde også en stærk opmærksomhed rettet mod, hvordan staten skulle dø bort efter revolutionen. Noget som bekendt heller ikke lykkedes.

Kritisk teori

En væsentlig del af bogen handler om kritisk teori. Når kritisk teori er så grundigt repræsenteret, kan det undre, at Ernst Bloch ikke har fået sit eget kapitel. Bloch nævnes kun få steder ved navn, og der refereres til hovedværket ”Håbets Princip” i kapitlet om Herbert Marcuse. Det ville have givet mere mening, hvis der havde været en redegørelse for Blochs forståelse af håb. Så ville det utopiske element hos Marcuse stå mere klart. Blochs store fortjeneste er at gøre utopi til et konkret begreb. Menneskets håb og dagdrømme bliver hos Bloch et drive i forandring af samfundet.

Udeladelsen af Bloch sker måske fordi Bloch-eksperten på århusiansk jord, Hans Jørgen Thomsen er død, men man kunne have ladet Michael Haldrup på RUC skrive om Bloch. En anden grund kan være, at Bloch ofte ikke er blevet betragtet som marxist – ligesom i øvrigt Walter Benjamin

Kapitallogik

Især i Danmark har kapitallogikken altid været meget omstridt, fordi den har haft stor indflydelse i universitetsmiljøerne, ikke kun i Århus men også på RUC. Hans-Jørgen Schanz som skriver om kapitallogik i bogen er nærmest blevet identisk med kapitallogikken i Danmark. Derfor har han også fået rygte af at være doktrinær og firkantet. Det er egentlig ikke rimeligt, da netop Schanz har bestræbt sig på at definere (begrænse) Marx’ økonomikritiske teoris gyldighedsområde under den berygtede titel ”Til rekonstruktionen af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status”. I dag kan sætningens kompleksitet og længde virke overvældende og overdrevet kompakt, men i tiden var det ikke særegent. Kapitallogikken brød sammen netop fordi Schanz’ anbefalinger om gyldighed ikke blev respekteret. Sammenbruddet var for nogle så alvorlig, at de ikke var i stand til at skrive i flere årtier. Det gjaldt dog ikke Schanz.

Anbefaling

Bogen er ikke kun en interessant og velskrevet indføring i marxismen i det 20. århundrede, men den byder også på en vigtig forståelse af det 20. århundredes historie. Samfundsudvikling og marxisme er i perioden snævert forbundne.

Mange har været af den opfattelse, at marxismen mistede autoritet, fordi den reelt eksisterende såkaldte socialisme i øst brød sammen. Måske forholder det sig anderledes: Legitimiteten af marxistisk teori gik i opløsning pga. en meget rigid og vulgær fortolkning af marxismen og økonomikritikkens gyldighedsområde. Det gik galt, fordi marxismen partout skulle bruges til at forklare alle dele af menneskets liv.

Det var ikke kun marxismens problem. Det 20. århundrede byggede på forestillingen om enhed, de lange linjer, storhed – og altså forfald. Siden har vi måttet opgive den slags arrogance. Dermed gives der plads til mere anarkistiske elementer i marxismen, som fx Benjamin.

For en diskussion af nutidens og fremtidens marxisme henvises til en anden bog i serien Kritisk Teori, Magt og Modstand, udgivet sidste år og anmeldt i Gaia 73. Det er en introduktion til Michael Hardt og Antonio Negri. De argumenterer for en mere anti-autoritær marxisme, der nok først er blevet mulig i det 21. århundrede.

Marxismen efter Marx - tolv strømninger i det 20. århundrede

Nicolas Weis Damkjær, Mathias Hein Jessen, Eva Krause Jørgensen m.fl. (red.)

Forlaget Frydenlund, 2013