Boganmeldelser

På tærsklen til fred?

Al-Aqsa intifadaen og freds-processen i Mellemøsten, en antologi, forlag Gyldendal, 2001red. Michael Irving Jensen, 283 sider, 199,- kr.

Historien om israelerne og palæstinenserne er historien om to jævnbyrdige krigsparter der gensidigt provokerer hinanden til terror. Den opfattelse kan man let få gennem medierne hvis man ikke kender baggrunden for konflikten. Det billede bliver der rokket godt og grundigt ved med bogen "På tærsklen til fred?" som er en antologi skevet af 17 universitetsfolk og en enkelt journalist. De fleste af bogens forfattere er befriende præcise i deres betegnelse af staten Israel som en kolonial besættelsesmagt der udøver apartheid i forhold til palæstinenserne. Og lægger ikke skjul på at deres sympati ligger hos det palæstinensiske folk.

I sin indledning trækker bogens redaktør, Michael Irving Jensen, baggrunden for den nye intifada op som han forklarer som palæstinensernes forsøg på at styrke deres position og ændre præmisserne for kommende fredsforhandlinger. Han understreger at Israel er det eneste land i verden som tillader sig - og af omverdenen får lov til - at føle sig hævet over diverse FN-resolutioner og internationale konventioner. Irving Jensen undrer sig over hvorfor Israel på trods heraf kan stå i et gunstigt lys i omverdenen. Det er ellers såre simpelt: Imperialismen er jo netop kendetegnet ved at tænke i interesser og ikke i menneskerettigheder, og den euro-amerikanske imperialisme har en åbenlys interesse i at bevare og derfor forsvare staten Israel som sin trofaste strategiske allierede i Mellemøsten. Men Irving Jensen, og de fleste af bogens forfattere i øvrigt, skriver ikke ud fra en antiimperialistisk tilgang, og det er en svaghed ved bogen. Bogen kommer grundigt hele vejen rundt i forhold til den nuværende situation: den ny intifada, den palæstinensiske økonomi, det palæstinensiske selvstyre, Oslo-aftalerne, palæstinenserne i Israel, USA’s rolle som mægler, mediernes dækning, Jerusalem, fremtids- og fredsudsigterne. Én utrolig spændende analyse af den ny intifada leveres af journalisten Charlotte Aagaard. Hun noterer at det helt klart er de unge lokale milits-ledere fra El Fatahs militære gren, Tanzim, der i dag har det palæstinensiske folks opbakning og ikke Arafats korrupte selvstyre. Tre meget interessante bidrag er samlet i kapitlet: De uløste problemer. Det handler om de tre konfliktområder som alle ’fredsforhandlinger’ strander på : flygtningespørgsmålet, bosættelsespolitikken og Øst-Jerusalem.

I en vred og rystende artikel, "Det palæstinensiske flygtningespørgsmål", skildrer Mahmoud Issa den zionistiske folkemordspolitik som den kom til udførelse på tidspunktet omkring staten Israels dannelse i 1948, hvor 2/3 af palæstinenserne blev rykket op med rode. Zionistisk militær invaderede de palæstinensiske landsbyer og forlangte først at palæstinenserne gravede deres egen grav, hvorpå de på stribe blev plaffet ned. Dannelsen af staten Israel resulterede i flygtningestrømme der i dag tæller godt 5 mio. I sin artikel "Det nødvendige opgør med de israelske bosættere" skriver Søs Nissen om bosættelsesproblematikken. Der er i dag 200 bosættelser spredt ud over Gazastriben, Vestbredden og Jerusalem, tællende 350.000-400.000 israelske bosættere. Søs argumenterer for at den israelske stat må tage et opgør med bosætterne, også selvom det måtte medføre en kortvarig intern konflikt mellem israelerne. Men så vidt denne anmelder har forstået er der ingen modsætning mellem bosætterne og så den israelske stat. Er selve bosættelsespolitikken ikke et led i den israelske stats strategi for etnisk udrensning af palæstinenserne, jfr. det zionistiske princip, citeret i bogen: mest mulig jord og færrest mulige arabere?

Christian Ulstrup skriver i sin artikel "Øst-Jerusalem - udviklingen efter 1967" - detaljeret om Øst-Jerusalems udvikling efter den israelske besættelse. Israels planer om etablering af et Storjerusalem drejer sig ikke blot om kampen om en hellig by, men i lige så høj grad om kontrollen over en strategisk vigtig region der har vital betydning for en kommende palæstinensisk stat.

Det er ikke muligt her at yde alle antologiens 17 engagerede forfattere retfærdighed. Man må læse bogen selv, hvilket der hermed opfordres til. Den er, på trods af sin manglende antiimperialistiske tilgang, en vigtig og fagligt kompetent bog som helt sikkert vil kvalificerere debatten og styrke den palæstinensiske side i konflikten. Og så har bogen bagi en række gode kort, fx et kort over Israel-Palæstina 1947-94, Gazastriben, Bantustaniseringen af Vestbredden efter Oslo-2 aftalen, som i deres enkle grafik fremmer forståelsen af en kompliceret og vigtig konflikt.

Irene Clausen

Internationalt Forums Mellemøstgruppe

Altid noget at hente hos Petras

En gammel antiimperialist taler ud om den nye verdensorden

Den aldrende amerikanske marxist James Petras har nu skrevet bøger om imperialismen i mere end 30 år. Hans fokus har alle dage været USA-imperialismen i Latinamerika, og der har altid været en del at hente. Senest i hans analyser af, hvordan det lykkedes USA at sikre overgangen fra militærdiktatur til formelt set parlamentarisk demokrati, f.eks. i Haiti, på en måde så USA’s interesser blev garanteret.

I en ny bog på dansk med titlen "Barbari eller befrielse i det nye årtusinde" viser redaktøren Irene Clausen os hvor James Petras står i den bredere diskussion om "den nye verdensorden". Han når vidt omkring. Fra en barsk kritik af NGO-fænomenet over en hudfletning af den såkaldte "tredje vej" i skikkelse af bl.a. Clinton, Schröder og Blair, til en analyse af de store folkelige bevægelser i dag. Ikke mindst oprørerne i Colombia og de jordløses bevægelse (MST) i Brasilien tager han ind for at imødegå påstande om radikale bevægelsers de-route i nyere tid.

Mest af alt ligner bogen dog et forsøg på at give imperialismebegrebet ny energi. I modsætning til hans tidligere værker, er USA-imperialismen skiftet ud med noget han kalder "den euro-amerikanske imperialisme". Petras viser at det begreb kan bruges til lidt af hvert og fortjener en status. Efter min mening går han dog galt i byen, når han vil bruge "den euro-amerikanske imperialisme" som alternativ til "globalisering". Globalisering dækker mere end hvad der er plads til i imperialisme-begrebet, ikke mindst den økonomiske integration mellem de industrialiserede lande, og f.eks. de globale årsager til markedsgørelse af nye områder, såsom udliciteringer og privatiseringer i den offentlige sektor.

En anden svaghed ved bogen er den strengt sociologiske tilgang til "den nye verdensorden", som betyder at Petras har for lidt at sige om, hvorfor kapitalismen i et par årtier har været på vej ind i en ny og i en vis forstand mere barbarisk fase.

Det ændrer ikke på at der også i dette tilfælde er noget at hente hos Petras 

Kenneth Haar

Bogen kan bestilles hos forlaget Solidaritet for 60 kr plus forsendelse på www.solidaritet.dk