The Black Panther Party og politiske fanger i USA

Good night white pride

AF REDAKTIONEN

”Vi ønsker frihed for alle sorte mennesker, der holdes indespærret i forbunds-, stats- og by-fængsler. Vi mener, at sorte mennesker skal løslades fra de mange fængsler, fordi de ikke har modtaget en rimelig og upartisk retssag.”

Ordene er fra the Black Panthers partiprogram, der snart har et halvt århundrede på bagen. De blev skrevet i protest mod det amerikanske retssystem, som panterne anså for racistisk. Risikoen for at blive spjældfugl i et af USA’s fængsler var dengang langt større, hvis du var afroamerikansk mand end, hvis du var hvid. Og sådan er det også i dag.

I USA sidder en stor del af befolkningen i fængsel. Cirka 2,3 millioner amerikanere rusker tremmer, hvilket er omkring 1 for hver 100 voksne. Som hidtil er der en voldsom overrepræsentation af afroamerikanere – heriblandt gamle medlemmer af the Black Panther Party på trods af tvivlsomme retssager.

Repression mod panterne

The Black Panther Party (BPP) blev stiftet i 1966 af Huey P. Newton og Bobby Seal i Oakland, på et marxistisk grundlag. Fjenden var det kapitalistiske system i sin helhed, som de mente affødte onder som racisme og sexisme. Racisme var, dengang som nu, især tydelig i fængsels- og retssystemet. BPP anså retssystemet for racistisk og mente ikke, at sorte og andre undertrykte grupper i USA ville kunne få en fair rettergang i det kapitalistiske samfund. Kernen i kritikken blev rettet imod selve rettergangen, samt de socioøkonomiske årsager, der lå til grund for kriminalitet.

Allerede tidligt mødte panterne modstand fra det etablerede samfund. Dette skete især på grund af panternes militante optræden og voksende indflydelse i især ghettoerne. Noget af det første panterne gjorde var at give sig i kast med at forsvare ghettoboerne mod et racistisk politi, som sjældent fulgte loven. Dette gjorde de ved at patruljere med våben, for således at afværge overgreb. Dette resulterede blandt andet i, at man ved lov fratog folket retten til at bære våben i Californien. Desuden blev der fra FBI’s side lanceret angreb mod panterne igennem COINTELPRO.

Mumia Abu Jamal

COINTELPRO blev dannet i 1956 i USA for at bekæmpe interne fjender og fik endnu flere beføjelser end FBI. Resultatet blev et væld af sigtelser mod centrale medlemmer af BPP på tvivlsomme grundlag, hvoraf flere stadig er i fængsel eller er efterlyst, samt mord på ledende pantere. Som eksempel kan man nævne Mumia Abu Jamal, som stadig er fængslet, på trods af en meget tvivlsom retssag eller Fred Hampton, som blev dræbt, imens han sov i sin lejlighed i Chicago.

Panterne rettede hård kritik mod sager som disse. De belyste, hvordan både juryer og dommere igen og igen havde haft forudindtagede holdninger til de anklagede før retssagerne var startet. Dette skete blandt andet i kraft af mediernes dækning af sagerne. De fleste store medier i USA var og er borgerlige. I 60’ernes og 70’ernes USA, under den kolde krig, var panterne udsat for stor hetz. Et eksempel er retssagen mod størstedelen af de ledende pantere i New Yorkafdelingen i april 1969. Her blev i alt 21 pantere anklaget for at ville bombe flere politistationer, store varehuse og den botaniske have i Bronx. I denne sammenhæng var medierne hurtige til at dømme panterne, endnu før de var dømt i retten og uden andre beviser end udtalelser fra ”højtstående i politikorpset”. Dette skete på trods af at panterne i New York blot skulle til at søsætte forskellige morgenmads- og sundheds-ordninger i ghettoerne.

Kritik af det juridiske system

Panterne rettede også en grundlæggende kritik mod hele det juridiske system. Denne pegede især på problemet omkring juryer. I USA afgør juryer, hvorvidt den anklagede kan trækkes for domstolen og om den anklagede er skyldig eller ej. Juryen bør principielt bestå af den anklagedes ligemænd (peers), men disse juryer bestod og består fortsat overvejende af hvide middelklasseborgere, altså ikke den afroamerikanske, fattige arbejders ligemænd. Problematikken her må forstås ud fra panternes teori omkring de fattige ghettoer i de amerikanske byer.

The Black Panther Party anså ghettoerne som en slags interne kolonier i USA. Disse blev ifølge panterne opretholdt på grund af økonomisk udbytning udefra, primært af hvide kapitalister, som ikke boede ghettoerne (i 1970 var kun 2,5% af de 5,3 millioner amerikanske virksomheder ejet af afroamerikanere). På baggrund af blandt andet denne isolation og andre livsbetingelser end i hvide middelklasseområder, opstår også en anden kultur i ghettoerne. Derfor mente panterne ikke, at sorte fik en fair rettergang.