Basker - Politik på grønsværen

Fodboldklubben Real Madrid hører til i den tungeste vægtklasse, især når det gælder superstjerner. Men nu får klubben kamp til stregen af den baskiske klub Atletic Bilbao. På den måde er sporten med til at sætte konflikten i baskerlandet på verdenskortet

Af Ulrik Wagner

Fælles for Beckham, Carlos, Ronaldo, Fico, Zidane og Raúl er, at de alle spiller for Real Madrid. Alle klubber i verden ville glæde sig over at have en af stjernerne på holdet. Real Madrid har dem alle sammen, koste hvad det vil. Og det koster meget. Den kongelige klub har villet købe sig til succes, men denne sæson har vist, at man åbenbart ikke har punget nok penge ud. Efter at have haft en god efterårssæson er foråret ikke gået som forventet: Det blev ikke til en sejr i pokalfinalen, og det blev også til et alt for tidligt - set med kongelige øjne - exit fra Champions League. Tilbage var håbet om succes i den hjemlige liga, men denne plan led skibbrud efter en række nederlag. Mesterskabet måtte i stedet gå til Valencia.

Baskisk modstand

De hvidblusede madrilenere har haft nogle kedelige møder med de baskiske hold. På hjemmebane måtte man se sig slået med 0-3 til Osasuna fra Iruna/Pamplona i april. Måneden før var kongens klub blevet sendt hjem fra Athletic Bilbao med 4-2. Netop Athletic, kan på flere måder betegnes som en modpol til Real Madrid. Holdet spillere består af baskere ud fra en overbevisning om, at man ønsker at skabe en klub, hvor unge lovende baskiske talenter har en mulighed for og udsigt til at kunne spille førsteklasses fodbold for et baskisk hold. Hermed har man også sat sig op mod den internationale fodbolds mantraer: Vinder man ikke (nok), så må man købe sig til succes på det internationale spillermarked. En udvikling som overalt i Europa skaber få storklubber med mastodontøkonomier, mens lagt flere klubber gennem mange år har måttet leve med skrabede budgetter, krisestyring og endda tvangsnedrykninger. Samtidig er denne politik med til at hindre lovende talenter i at slå igennem på klubbens førstehold, hvis man skal konkurrere mod verdens stærkeste spillere om en plads på holdet. Beckham og Co. er ikke købt for at sidde på bænken eller spille på klubbens næstbedste hold.

Athletic’s politik er blevet betegnet som en leflen for nationalismen, ja endda racistisk. Men Manchester Uniteds mangeårige politik med at satse på selv at opfostre egne unge talenter har dog ikke fået dette prædikat. Måske har Athletic’s politik været en torn i øjet på dem, der har måttet indse, at det rent faktisk har kunnet lade sig gøre for en baskisk klub at skabe en storklub på basis af egne talenter.

Med Iban Mayo og Euskaltel på bjerget

Også inden for cykelsporten stormer baskerne frem. I ly af de senere års dårlige økonomi og dopingskandaler hos flere af de tidligere storhold er det baskiske hold Euskaltel, sponsoreret at det baskiske teleselskab, trådt i karakter. Gennembruddet kom i sidste års Tour de France, hvor baskeren Iban Mayo trådte fra konkurrenterne på det myteomspundne bjerg Alpe d`Huez og vandt denne for alle cykelryttere mest præstigefyldte bjergetape. Mayo, der ved første øjekast mere ligner en rockstjerne end en toptrimmet cykelrytter, slog sit og Euskaltels navn fast sidste år, og det har skabt store forventninger til holdet. Sammen med kollegaen Haimar Zubeldia vil de orangeklædte Euskaltelryttere i juli køre gennem Pyrænæerne, hvor tusindvis af baskere vil hylde dem, klædt i orange, flagende med Ikurrinea og bannere, der kræver de baskiske fanger tilbage til Baskerlandet. Næst efter ETA er cykelrytterne de aktører, som hyppigst har formået at bringe eksistensen af baskerne ud til den bredere offentlighed. I lighed med Athletic har Euskaltel gennem en årrække valgt at satse på baskiske ryttere. Det har haft flere fordele: Det har været med til at højne niveauet for talentfulde baskiske ryttere. Et kig på det professionelle felt afslører mange baskere ikke blot på Euskaltels hold, men også på andre hold: verdensmesteren Igor Astarloa og Joseba Beloki er nogle af dem, mens navne som legendariske Miguel Indurain og Abraham Olano prægede scenen i slutningen af 80’erne og 90’erne. Baskerlandet har som intet andet land opfostret så mange professionelle cykelryttere taget i betragtningen af dets størrelse. Samtidig har Euskaltels eksistens gjort det muligt for de professionelle ryttere at blive boende i Baskerlandet og træne i dets kuperede terræn.

Sport som bølgebryder

Sporten i sin moderne form har siden sin fremkost i slutningen af det 19. århundrede været tæt forbundet med udviklingen af nationalstaterne. Etableringen af nationale forbund har været med til at konstruere nationalstater. Sportsgrene har været brugbare redskaber i denne proces. Den nationale identitet har været tæt knyttet til forskellige sportsgrene: langrand til Norge, cykelsport til Frankrig og Italien og fodbold for briterne. I Baskerlandet spiller boldspillet Pelota en central rolle for den baskiske nationale identitet. Spillet findes i ringe omfang udenfor Baskerlandet. En bold slås mod en mur og skal slås tilbage inden den rører jorden igen anden gang. Den kan slås tilbage med hånden, et bat eller en slynge. Enhver lille baskisk by har en frontoi, en Pelota-bane. Der eksisterer en professionel liga, for dette spil, som er ukendt for mange europæere.

Ændringer på vej

Oftest har den internationale organisering af sporten tilgodeset stater. Ved OL repræsenterer udøverne for det meste en stat, men der findes undtagelser. I fodbold kan Skotland og England møde hinanden, til trods for at begge lande tilhører den britiske stat. Denne mulighed er ikke hyppigt forekommende, men måske er der ændringer på vej, godt nok i det små. Det Internationale Rulleskøjteforbund, der er i vækst, har i år godkendt, at et land kan repræsenteres med flere nationaliteter. Således er det katalanske rulleskøjteforbund kommet på banen. Ved OL i 1992 og 1996 var der krav fra baskisk og katalansk side om at blive selvstændigt repræsenteret, hvilket også førte til produktionen af egne nationale dragter som en tydelig manifestation bag kravet. Så perspektivet kan blive, at fremtidens konkurrencer kan stå mellem samiske langrandsløbere og baskiske cykelryttere, hvilket vil skabe en uventet dynamik i den internationale sportsverden, som længe har kørt i ét spor - den tiltagende kommercialisering