Basker - Forbud og fredsforslag

Hvorfor bliver kravet om selvbestemmelse ved med at være så hårdnakket i Baskerlandet? Og hvorfor er der grund til at være optimist? Fire paneldeltagere gav deres bud i København i marts.

Af Christine Lundgaard

Martxelo Otamendi, redaktøren for dagbladet Egunkaria, meldte afbud til konferencen. Han kunne ikke få lov til at rejse. Martxelo sidder ikke i fængsel, han er heller ikke dømt for noget. Men han kan ikke gå på arbejde, for avisen hvor han arbejder blev lukket sidste år. En dag mødte en hær af betjente op på Egunkarias redaktion og lukkede avisen. Martxelo og de andre 9 medlemmer af redaktionen blev arresteret. De har nu i mange måneder været anklaget for at være en del af ETA - Baskerlandets væbnede separatistbevægelse. Martxelo sad i fængsel i 10 dage, hvor han også blev tortureret, så blev han løsladt igen. I dag er avisen stadig lukket, og alle computere, trykkeudstyr, kildemateriale mm. er enten konfiskeret eller står tilbage i de aflåste lokaler.

Og på en måde er Martxelo Otamendi stadig i fængsel. Han kan ikke rejse ud af Spanien. Der kan gå flere år før sagen er afsluttet. Egunkaria er ikke en venstrefløjsavis eller en separatistavis. Den var støttet af det overvejende borgerlige baskiske parlament. Men den var den eneste avis, som skrev alle sine artikler på baskisk. I dagens politiske klima i Spanien er det meget provokerende.

Fordømmer alt det jeg kan

Kontxi Bilbao sidder i det baskiske parlament for partiet det Forenede Venstre, som arbejder i hele Spanien. Hun rejste begejstret til konference: ”Vi kunne ikke have gjort det her i Baskerlandet”, siger Kontxi - ”dér er det simpelthen ikke OK at tale sammen. I den spanske stat - og i Baskerlandet - bliver al information totalt manipuleret. Regeringen kæmper en berømt skyttegravskrig, der hedder “enten er du med mig eller også er du imod mig,” og forbyder enhver stemme, der siger den stærkes politik imod.”

“Og det selv om jeg fordømmer ETA’s inhumane vold, alt det jeg kan”, forklarer Kontxi. “Min holdning til regeringens totale ilegalisering af den baskiske venstrefløj er ligeså klar. Ikke kun partiet Batasuna, men alle politiske og sociale aktører - ja hele samfundet - får indskrænket grundlæggende rettigheder og friheder. Partido Popular har i 8 år hejst uforsonlighedens flag og ført jernnævens politik Vi har allesammen betalt prisen. Men nu er de kommet til kort”, fortsætter Kontxi.

Hun tror den spanske regering er bange for dialogen med baskere og andre nationale mindretal. Derfor nægter regeringen at reagere på oppositionens invitationer til forhandlingsbordet. “Regeringen vil gøre hvad som helst for at slippe for at debattere det konkrete forslag til dialog, som præsidenten for det baskiske parlament fremlagde sidste år. Man kan mene, hvad man vil om forslaget - det ligger da langt fra vores egen idé om en føderal stat med fri tilknytning. Men vi er nødt til sammen at finde kompromisser, der kan føre til en stabil sameksistens. Hvorfor skulle man være bange for en folkeafstemning om dét?”

I følge Kontxi fungerer det selvstyre Baskerlandet har i dag mest på papiret. “Både PP og den tidligere PSOE-regering har forhindret vores selvstyre i at fungere. Nu prøver politikerne at vaske deres hænder og lovprise vores fine autonomi, som de aldrig selv har troet på.”

Vores egen fremtid

Pernando Barrenas højeste ønske er et selvstændigt Baskerland, lige så selvstændigt som Danmark eller Svejts. Han mener, at et folk eller en gruppe mennesker har ret til at være sig selv, hvis flertallet, hvor de bor, gerne ønsker det. Baskerlandet skal være socialistisk og meget mere demokratisk, mener Pernando. Spaniens demokrati er en facade over det gamle Franco-styre, der aldrig rigtig er blevet væltet, bare skiftet lidt ud. Det nye Baskerland skal være for alle baskere, dvs. alle, der bor i Baskerlandet for tiden, om de så har rødder dér, i Madrid eller i Marokko.

Pernando indrømmer gerne, at det ikke er flertallet af dem, der bor i Baskerlandet, der deler hele hans drøm. Over halvdelen af vælgerne stemmer på partier, der går ind for selvbestemmelse, men ikke nødvendigvis et selvstændigt land. Men det er en god start, mener Pernando.

Pernando er dybt uenig i Det Forenede Venstre’s fordømmelse af ETA. Ikke at han taler for ETA’s likvideringer; han taler hverken for eller imod. Heller ikke da en tilhører i salen fortæller ham, det er på tide, at ETA får at vide af sine egne kammerater, at de er for langt ude. At ETA gavner alt andet end baskernes kamp. ”Det spanske mediemaskineri gentager det til bevidstløshed”, svarer Pernando. ”Volden i Baskerlandet findes, fordi et lille separatistisk mindretal vil tvinge sin politiske model ned over resten. Og det selv om baskerne nyder en lige så høj grad af selvstyre som en tysk delstat eller som Nordirland”, fortsætter han. ”Det er vigtigt for mig at fortælle, hvor løgnagtig den forklaring er. Det drejer sig ikke om at ønske eller ikke ønske uafhængighed, heller ikke om at nogen vil gennemtvinge deres model - selv om den spanske regering virkelig prøver. Lige nu drejer det sig bare om, hvorvidt baskerne kan eller ikke kan få anerkendt deres ret til selv at bestemme sin fremtid. I dag er svaret fra Madrid og Paris et rungende nej. Og ud af det enorme demokratiske underskud vokser den væbnede kamp og den politiske vold.”

Pernando er med i Batasuna. Partiet repræsenterer den selvstændighedsorienterede venstrefløj ”Izquierda Abertzale”. Denne fløj har optrådt under mange forskellige navne på grund af den spanske regerings forbud. I over tyve år var venstrefløjen repræsenteret af partiet Herri Batasuna, men de seneste år er det gået stærkt med forbuddene. I dag er Batasuna ikke bare forbudt, det er også udråbt til at være en samling terrorister - af Spanien og af EU og Danmark.

Fra Guántanamo til Baskerlandet

Batasuna anklages for at være en del af ”ETA’s netværk” Og den spanske regering har bredt sin mistanke ud til et væld af organisationer og enkeltpersoner, aviser og kulturelle foreninger. De spanske myndigheder går mere og mere over til ikke at anklage grupperne for noget konkret; de hævder at grupperne er ETA. Hvordan kan de det uden rigtige anklager og beviser?

”Det politiske klima har ændret sig efter 11.september”, forklarer Julen Arzuaga, der er advokat i Behatokia, det baskiske råd for overvågning af menneskerettigheder, “ og den ændrede situation har gjort det muligt at opfinde nye såkaldte sikkerhedsforanstaltninger”. De nye love virker ifølge Julen på to måder:

”For det første er der særlige regler for, hvordan man må behandle mistænkte for terrorisme. Man vender bevisbyrden på hovedet, man knægter retten til en fair rettergang, man kan tilbageholdes i isolation, man fratages retten til en advokat mm. Sådan et retssystem vil ofte føre til brug af tortur, udenomsretslige henrettelser, forsvindinger og det man ellers forstår ved beskidt krig. Krig, som man kender den fra Guántanamo, fra Palæstina - og også fra Baskerlandet.”

For det andet bruges anti-terror-retorikken til at angribe oppositionsgrupper og andre, der sætter sig op imod systemet. Men i Baskerlandet bliver krigen mod terror en fiasko, tror Julen: ”Det såkaldte civilsamfund er meget aktivt. Så staten har to muligheder: Den første er at forsøge at hamle op med de sociale bevægelser ved at mobilisere lige så mange mennesker. Og det mislykkes. Derfor tyer staten til kontrolmekanisme nummer to: Undertrykkelse. Alligevel lever de baskiske bevægelser og har det godt”, slutter advokaten.

Forslag på bordet

Venstrekræfterne har masser af konkrete alternativer til dagens anspændte Spanien, hvor terrorbekæmpelse og benhård gengældelse er modeord. Den baskiske venstrefløj, som den ser ud til konference i Danmark, er enige på det springende punkt: Det vigtigste er selv at kunne bestemme. I Baskerlandet er der nu en samling af mange forskellige politiske grupper, som hedder Nazio Eztabaida.

Paraplyorganisationens eneste opgave er at diskutere sig frem til konkrete fredsforslag. Det Forenede Venstre og Batasuna er begge to med, ligesom det nyere baskiske venstrefløjsparti Aralar. Så der er nye forslag og invitationer på vej. De har sandsynligvis opbakning i størstedelen af Baskerlandets befolkning. De mangler bare at overbevise den nye regering i Madrid.