Abdullah Öcalan i tyrkisk fængsel

Af Rasmus m.fl. fra IFs Kurdistangruppe

Den 12. november sidste år ankom Öcalan til Rom efter en kort visit til Moska, der nægtede ham asyl. Öcalan og PKK var kort forinden blevet tvunget til at forlade Syrien hvor de i 15 år har haft træningslejre og ophold. Baggrunden var at alliancen Israel-USA-Tyrkiet havde truet Syrien med krig og faktisk oprustede kraftigt ved grænsen til Syrien for at vise de mente det alvorligt. Kravet var at Syrien skulle smide PKK ud af landet, ellers blev der krig! Og Syrien bøjede sig.

I Rom benyttede Öcalan lejligheden til at henvende sig til de europæiske regeringer og opfordre dem til at støtte kurdernes ønske om en dialog med Tyrkiet og fremlagde et 7-punkts fredsprogram, der indeholdt kravet om en form for selvstyre inden for de tyrkiske grænser, mod at PKK-guerillaen forpligtede sig til at nedlægge våbnene. Öcalan blev løsladt kort efter.

Men ingen europæiske regering ønskede at røre Öcalan-sagen. Til sidst måtte Öcalan forlade Italien, der var blevet presset voldsomt af imperialisterne, bl.a. af Tyrkiets handelsboykot. Herfra Rom rejste han rundt til en række eurpæiske lande der alle afviste ham.

Kidnappet i Nairobi

Den 15. februar vågnede verden op til nyheden om at Abdullah Öcalan var blevet kidnappet fra Nairobi i Kenya af tyrkiske agenter, sandsynligvis hjulpet af CIA, Mossad - og den græske regering. Öcalan havde opholdt sig et stykke tid på den græske ambassade, og var blevet spottet af CIA-folk der i stort antal havde opholdt sig i Grækenland siden bombningen af USA’s ambassade her. Det er dog uklart hvordan Öcalan blev bortført, men kilder siger at han fik sovemiddel i maden på ambassaden. Hvor meget Grækenland i den forbindelse er blebet truet eller belønnet, det får vi næppe at vide. Grækenland har ellers i årevis haft gode forbindelser til PKK. Grækenland er jo i krig med Tyrkiet om Cypern.

Stormagterne vandt således sit første træk ved at få PKK smidt ud af Syrien. Andet træk ved at få Öcalan ud af Europa. Og tredje træk ved kidnapningen i Nairobi. Hvorvidt en evt. henrettelse af Öcalan også vil være til deres fordel, er til gengæld mere end tvivlsomt.

Til gengæld har kurderne vundet på andre områder.

Kurderne rykker sammen

Hele den imperialistiske verdens jagt på Öcalan, og TV-transmissionerne der viste en dopet, udmyget Öcalan med tape for munden og det tyrkiske flag i baggrunden, har været for meget for kurderne, også mange der traditionelt har været kritiske i forhold til PKK. Det har nok forbedret relationerne til PKK at partiet nu er rykket ud af Syrien og dermed væk fra præsident Assads indflydelse. Og måske spiller udsigten til en reduktion af personkulten i PKK også en rolle. Det har givet anledning til øget samarbejde mellem en lang række nordkurdiske venstrefløjspartier, lige fra PKK til det kurdiske Socialistparti. De har i Tyskland indgået en aftale om fremtidigt samarbejde og bakker op omkring PKKs fredsudspil. Kurderne i Danmark har udvist en vilje til samarbejde som man ikke har set mage til i mange år. Kurdere fra de forskellige dele af Kurdistan er i gang med at opbygge en kurdisk nationalforsamling der skal omfatte kurdiske partier og organisationer fra alle dele af Kurdistan.

Hertil komme at Öcalan-sagen har bragt den ’glemte’ krig i Nordkurdistan i mediernes og verdens søgelys. Kendskabet til Tyrkiets folkemord på de 15 mio kurdere er øget, og den tyrkisk-kurdiske konflikt er ofte blevet inddraget i debatterne når man har diskuteret Kosova-albanernes situation. De to konflikter har mange lighedspunkter, den kurdiske konflikt er bare ti-fold mere omfattende! Og den udstiller dermed på det allertydeligste NATOs hykleri, når ’forsvarsalliancen’ udtaler sig om kosovaalbanernes menneskerettigheder mens man ’glemmer’ kurdernes. Den danske venstrefløjen har været særdeles aktivie i medierne omkring Öcalan-sagen, i hvert fald den del af venstrefløjen som har taget stilling for den væbnede befrielseskamp. (I en lille artikel fortæller vi om alle de aktiviteter Internationatlt Forum var og er med i).....

Sidste men ikke mindst er der allerede sket en mærkvar stigning i lysten til at lave solidaritetsarbejde i forhold til den kurdiske spørgsmål. Internationalt Forum får mange henvendelser. Vi har fået firedoblet medlemmerne af IFs Kurdistangruppe, etc. Mens det måske er kompliceret at tage stilling og i hvert fald at argumentere i Kososva-konflikten, er det straks mere enkelt når det drejer sig om den tyrkisk-kurdiske konflikt. Som vi plejer at spørge: Hvad kom først, Tyrkiets undertrykkelse af kurderne, eller kurdernes væbnede modstandskamp? ......

Nationalisterne vinder valget

Den 18. april holdt Tyrkiet valg. Vinderne var nationalisterne, dels de ’pæne’ nationalister i den nuværende regeringsleder Bülent Ecevit’s DSP (Det demokratiske Venstreparti, - 22,06%) der blev landets største parti, dels de fascistiske nationalister i MHP (Det nationalistiske Aktionsparti/gråulve-partiet, - 17,98%) der blev næststørst parti. Militæret gnider sig hænderne, for taberen blev det pro-islamiske Dydens Parti (15,38% - mens forgængeren det forbudte Refah-parti ved sidste valg opnåede over 23%). Ifølge militæret er fascisterne i MHP langt at foretrække fremfor pro-islamister - idet disse sidste truer kemalismens grundlag der netop bygger på verdslighed. Når nationalisterne i den grad har vundet frem, skyldes det en nøje planlagt kampagne fra Militæret. Fra det øjeblik, hvor Öcalan ankom til Rom, har man kørt en permanent hysterisk nationalistisk kampagne hvor tyrkiske mødre til dræbte soldater i stimer er trædt frem på skærmen og vrælende har krævet Öcalan skåret i stykker og stegt på panden. Gråulvepartiet MHP har kørt en ’de rene hænders politik’ og officielt taget afstand fra de værste udskejelser som narko-bander og dødspatruljer. Mens de i valgkampagnen har krævet "henrettelse af Öcalan ved daggry". De traditionelle centrum-højre partier, Tansu Cillers DYP-parti og Mesut Yilmaz’ Anap-parti, har jo begge måttet slippe regeringstøjlerne inden for de seneste 3-4 år på grund af manglende handlekraft oog officielt fordi de blev afsløret i korruption på højt niveau!! Så banen var klar for nationalisterne. Og Tyrkiet har jo ikke en tradition for borgerligt demokrati, bl.a. pga tre militærkup der har opløst alle partier og smadret venstrefløjen.

Pressionen mod kurderne vil - med denne styrkelse af nationalisterne - givetvis blive øget. Og Öcalan givetvis henrettet. Hans advokater udsender pt indtrængende anmodninger til verdensoffentligheden om at sende observatører til Öcalans ’retssag’ så han ikke bliver henrettet - endnu inden hans ’retssag’ er afsluttet. Retssagen starter den 31. maj. EU-parlamentet har besluttet at sende to medlemmer til retssagen. Læg pres på de danske politikere, OSCE, m.fl. og få dem afsted.

Vi vil i Internationalt Forums Kurdistangruppe hermed redegøre for vore aktiviteter ifb. med Öcalan-sagen, for at vise Gaia-læserne hvordan vi har valgt at gribe tingene an, i en presset situation:

KRONOLOGISK OVERSIGT OVER BEGIVENHEDER OG AKTIVITETER i DANMARK ifb. MED KURDISTAN:

16/2: (Öcalan bliver kidnappet i Nairobi), ca. 75 kurdere prøver at trænge ind på det græske konsulat, en ung kurdisk kvinde sætter ild til sig selv i frustration over grækernes afvisning af asyl til Öcalan. På Vesterbro går adskillige kurdere i sultestrejke i solidaritet med Öcalan. IF udsender en pressemeddelelse hvori kidnapningen bliver fordømt.

17/2: Efter at en ydmyget Öcalan er blevet udstillet på tyrkisk TV, går 200-300 kurdere i spontan demonstration til EU-kontoret på Strøget der besættes, det virker voldsomt, men ingen kommer dog noget til. En repræsentant fra IFs kurdistangruppe deltager dagen igennem i forsk. TV-udsendelser: TV2-morgenTV, TV2-lorry og et debat program på TV-stop. Nye meddelelser til pressen bliver faxet ud, hvori IF, med sin viden om Kurdistan, stiller sig til rådighed.

18/2: Repræsentant fra IFs kurdistangruppe deltager i tv-programmet Rigets tilstand der omhandler de kurdiske aktioner i Danmark.

22/2: Kurderne arrangerer en stor demonstration med 5-7000 deltagende, IF mobiliserer til demoen på venstrefløjen.

23/2: IF arrangerer, sammen med bla. Det danske center for menneskerettigheder og AIF, en offentlig paneldebat i Nørrealle medborgerhus.

4/3: IFs kurdistangruppe holder foredrag om Kurdistan-konflikten i solidaritetshuset arrangeret af Rebel.

15/3: Information bringer en kronik, skrevet af et IF-medlem, under overskriften "Kurderne findes".

16/3: Kurderne afholder en mindedemonstration for ofrene i Halabja, en landsby i irakisk Kurdistan, som Saddam Hussein, d. 16/3 88’, brutalt bombede med kemiske våben.

19/3: Internationalt Forum og kurderne holder kurdisk kulturaften med lysbilleder, sang og musik i Nørrealle medborgerhus.

20/3: IF tager initiativ til to store demonstrationer, I København og Århus, sammen med den danske og kurdiske venstrefløj. Demoerne går under parolen "Fred i Kurdistan -stop tyrkiets overgreb på kurderne". Demoen i Kbh. samler 3000 danskere og kurdere. Bagefter Newrozfest på blågårdsplads, der er oplyst af fakler, med sang, musik og taler. Søren Søndergård, Holger K. Nielsen, Bjørn Elmqvist, to repræsentanter fra IF og en fra det kurdiske eksilparlament er blandt talerne.

21/3: (Kurdere over hele verden fejrer Newroz, kurdisk nytår og frihedsdag. Ifølge legenden opkaldt efter smeden Kawa som tændte ilden og dermed startede frihedskampen mod tyranen i de bjerge der senere blev til Kurdistan.)

8/4: IF afholder offentligt møde om det kurdiske spørgsmål i Aalborg

23/4: En repræsentant fra IF’s Kurdistangruppe holder oplæg ved et offentligt møde på Bornholm arrangeret af Enhedslisten,KPiD og Rebel.

DER UD OVER: Har IFs aktivister skrevet en del læserbreve, hvoraf nogle af dem har været bragt i Weekendavisen, Politiken, Ekstrabladet og Information. Ligeledes har repræsentanter fra IF deltaget i flere udsendelser på Københavnerkanalen.

Vi har, i den første uge, holdt daglige møder om situationen. Vores strategi var i første omgang at præge debatten i en mindre pro-tyrkisk retning. Som det fremgår af kalenderen lykkedes dette delvist: Vi fik manifesteret os i medierne, men dog ikke i det omfang som det var tilfældet, da IF gik på "barrikaderne" i forbindelse med MRTA’s ambassadebesættelse i Lima i 96-97.

Grunden til dette skyldes at der er flere såkaldte "eksperter", der har "viden" om tyrkiske forhold og PKK. Før ambassadebesættelsen var MRTA forholdsvis ukendt, og IF var nogle af de eneste der havde viden om forholdene.