GAIA 43 vinter 2003


Leder: Tilbageblik på året
Irak: ”Kapitalen er en kujon”
Arbejderklassen eller mangfoldigheden? Hvem kan og vil forandre verden?
Konkurrencens klaustrofobi
Colombiansk terrorcelle har alligevel ikke base i Danmark
Vælt apartheidmuren
”Goddag, De taler med Verdens Sociale Bevægelser...”
Succes for Danmarks Sociale Forum
Bolivia, Bush og Latinamerika
Emmanuel Todd: ”Efter imperiet - Essay om det amerikanske systems forfald”
Guatemala: Fredsproces truet
Autonomien spirer
Ikke flere almisser, tak

Colombiansk terrorcelle har alligevel ikke base i Danmark

Colombia-nyhedsbureauet ANNCOL er alligevel ikke FARC-guerillaens internationale talerør. Efter to måneders efterforskning har PET nu foreløbig lukket terrorcelle-sagen. Et hjørne af den danske terrorlov er blevet afprøvet - til vores fordel

Af Christine Lundgaard

Forbindelsen blev afsløret af Berlingske Tidende d. 5. september og Radioavisen, Politiken, Ritzau med flere fulgte lynhurtigt op på historien.

”Den colombianske terrororganisation FARC bruger Danmark som base for organisationens omstridte nyhedstjeneste”, skrev Berlingske Tidende og fik Per Stig Møller og Venstres udenrigsordfører Jens Hald Madsen til at udtale sig og kræve PET involveret. Det var den colombianske regerings ambassadør i Sverige, som først stod frem og kontaktede udenrigsministeren med krav om at få hjemmesiden lukket. ”FARC og dermed også ANNCOL er et stort problem”, sagde Colombias ambassadør til Berlingske.

’Den danske base’ består i, at bureauets hjemmeside hostes af det danske internetfirma Catpipe. Hjemmesidens layout er lavet af Monsun. Og det er sandt nok, at ANNCOL som stort set det eneste medie i Colombia viderebringer FARCs pressemeddelelser og nyheder. Bureauet fungerer som direkte talerør for de folkelige organiseringer, som måtte ønske at bruge det. Hjemmesiden har bl.a. links til oprørsgrupper, bonde- og fagforeninger, Amnesty International og Colombias regering. Reportagerne skrives af internationale journalister og colombianske journalister i eksil. Selv præsenterer ANNCOL sig som et uafhængigt, men absolut ikke neutralt bureau, som støtter kampen for et demokratisk Colombia, og som udgør et alternativ til ”de transnationale koncerner, der dominerer kommunikationsstrømmen i dag”.

Den danske journalist og tidligere modstandsmand Leif Larsen er formand for bureauets internationale redaktionsudvalg: ”Jeg synes ikke, at FARC er en terrororganisation, men en befrielsesbevægelse”, sagde han til Berlingske Tidende.

”De er alle sammen terrorister”

Allerede senere samme dag gik luften af de fleste mediers presseballon. Tv-avisens journalist meddelte efter et kig på hjemmesiden, at historien var død. Også P1 tvivlede på ambassadørens beskyldninger.

Berlingske Tidende holdt derimod fast i beskyldningerne. Godt nok gav IF et langt og uddybende interview til avisen, og senere tjekkede journalisten også ANNCOL-siden ud. ”OK, jeg må nok give dig ret”, ringede han og sagde. ”Det er godt nok en meget venstreorienteret hjemmeside, men det er jo trods alt ikke forbudt”, vurderede han selv. Alligevel valgte han ikke at bruge interviewet, og Berlingske fastholdt terrorpåstanden næste dag.

Sensationen udeblev. Men sagen er vigtig, fordi den er et veltilrettelagt led i den colombianske regerings forsøg på at eliminere sine politiske modstandere. Kort tid forinden havde Colombias præsident Uribe beskyldt flertallet af landets menneskerettighedsgrupper og NGO’er for at være i lommen på terrorister, efter at 80 organisationer fælles havde kritiseret præsidentens sikkerheds- og antiterrorpolitik. En sådan beskyldning i Colombia kan let være en dødsdom: De højreorienterede dødspatruljer identificerer enhver kritikker af præsidenten som guerillasympatisør. Den vinkel blev heldigvis understreget i Tv-avisen, Politiken, TV2-nyhederne online og Modkraft, da IF, Monsun og ANNCOL selv kom på banen:

”At den colombianske regering beskriver ANNCOL som terrorister, siger mere om ytringsfriheden i Colombia end det gør om ANNCOL”, skrev Monsun i sin pressemeddelelse.

”ANNCOL er på ingen måde styret af FARC”, mente IF. ”Bureauet er derimod et vigtigt redskab for mange oppositionsgrupper i Colombia. Det er et af de eneste tilbageværende sobre nyhedsmedier i Colombia, som ikke blot ensidigt viderebringer regeringens synspunkter. Derfor ønsker regeringen at lukke munden på det.”

IF fortsatte: ”Den oppiskede stemning, som de nye internationale terrorlove skaber, gør at medier og regeringer er hurtige til at stemple kritiske røster som terrorister - også selv om det er helt udokumenteret”.

Alternative medier til PET: ”Bare ring!

Den danske regering forholdt sig tavs efter at PET var gået ind i sagen. Det fik en række udenlandske redaktører og journalister til at kontakte den danske statsminister og Berlingske Tidendes redaktør. Journalisterne udtrykker i et åbent brev deres bekymring for pressefriheden i Danmark og beder den danske regering om at garantere ytringsfriheden for kollegerne på ANNCOL.

De alternative danske medier Modkraft.dk, GAIA, Dagbladet Arbejderen, Solidaritet, Tidsskriftcentret samt DEMOS Nyhedsbrev fulgte trop med en støtteerklæring som bl.a. sagde:

”Vi bruger ANNCOL i vores daglige arbejde. Vi kender ANNCOL og støtter fuldt ud det uafhængige nyhedsbureau. PET er velkommen til at ringe til os for information. Det vil spare tid, mandskab og skattepenge. Enøjet forfølgelse af kritiske medier, som den foregår i Colombia, må ikke vinde indpas i Danmark.”

Statsministeren garanterer ytringsfrihed

Anders Fogh Rasmussen svarede gruppen af journalister, at ytringsfriheden ligger statsministeren meget på sinde. Han vil gøre meget for at sikre, at uafhængige journalister kan arbejde frit her i landet. Men han er også informeret om, at der muligvis er begået ulovligheder i forhold til dansk lov og det må naturligvis undersøges.

I mellemtiden ville internetfirmaet Catpipe gerne vide, om de var eller ikke var anklaget for støtte til terrorister. Og det kunne PET d. 25/10 meddele, at de ikke var. PET har foreløbig undersøgt sagen færdig og ser ingen grund til at gribe ind.

Terrorloven kan bøjes

Så ANNCOLs journalister får foreløbig fred. Men IF og solidaritetsaktivister har med afgørelsen også fået en stump ytringsfrihed tilbage, som terrorlovgivningen med sin elastiske terrordefinition havde snuppet: Ifølge dansk terrorlovgivnings § 114a kan det være strafbart at udbrede en terrorgruppes synspunkter eller i det hele taget virke til gavn for en terrorgruppes sag.

I EU’s og Danmarks øjne har FARC været en terrororganisation siden 2002. Men nu må vi gå ud fra, at vi ligesom ANNCOL har ret til at viderebringe alle relevante synspunkter og information om konflikten i Colombia - også FARC-guerillaens.

ANNCOL-sagen har givet nyhedsbureauet masser af fortjent presseomtale og sikkert en masse nye læsere. Og dét er der brug for, for informationen om Colombia som når international presse er ofte ganske vanvittig. Den leveres af colombianske medier, som får Ekstra Bladet til at ligne et videnskabeligt magasin. Den vildeste historie, som nåede Danmark i september, var at finde i BT, som lancerede nyheden om en ”halskædebombe” placeret af FARC om halsen på en uskyldig kvinde. Sagen var hot stuff i Colombia i sommeren 2000 og fik Colombias regering til at afbryde fredsforhandlinger med FARC. I juli 2000 blev historien afsløret som rent opspind og forhandlingerne genoptaget. Det ville BT have vidst, hvis de læste ANNCOL.

Du kan tilmelde dig ANNCOLs nyhedsbrev på hjemmesiden: www.anncol.org


Internationalt Forum — Griffenfeldsgade 41 — DK-2200 København N — Tlf.: +45 35371889 — info@internationaltforum.dk