Tema: Klima
Læs hele bladet (pdf)Til vinter skyder Socialistisk Ungdomsfront og Internationalt Forum en kampagne i gang, der skal støtte zapatisterne i Mexico. GAIA har mødt Charlie Krautwald fra SUF’s nye solidaritetsgruppe for at høre, hvad der kommer til at ske.
Af Gudrun Gadegaard Pedersen
Hvordan fik I idéen til at skulle lave en solidaritetskampagne?
Jeg og en kammerat i SUF syntes, at det internationale arbejde i SUF var stærkt underprioriteret, særligt samarbejdet med bevægelser uden for Europa. Så vi ville gerne starte en diskussion om solidaritetsarbejde og international politik i SUF, men det skulle ikke bare ende i et stykke papir om en støtteerklæring. Det har også en virkning, men vi ville gerne gøre en konkret indsats og involvere medlemmerne i SUF. Så vi valgte at lave en kampagne, der skulle sende penge til en ligesindet bevægelse.
Hvorfor valgte I at kampagnen skulle dreje sig om zapatisterne?
Der var 5 eller 6 forslag, som vi diskuterede et for et, og alle var enige om, at forslaget om zapatisterne var det mest spændende. Zapatisterne blev valgt fordi det var let at gå i gang med: der var allerede kontakt til dem gennem IF. For det andet var det vigtigt for os, at vi som SUF er politisk enige med dem.
Hvad synes du der er spændende ved zapatisterne?
De har nogle andre måder at gøre tingene på, som vi kan lære noget af. For eksempel deres demokratiske struktur. Jeg har indtrykket af at de involverer bønderne meget i deres arbejde. Noget af det vi laver i SUF har almindelige mennesker svært ved at forholde sig til. Vi vil jo gerne være folkelige og være gode til at involvere folk. Men det halter nogen gange med at få folket med os. Der tror jeg at vi i SUF kunne lære meget af zapatisterne. Og så syntes jeg, at zapatisternes kamp er vigtig. De kæmper for nogle meget basale rettigheder. Nogle gange er det ikke de mest basale rettigheder vi kæmper for i Danmark, det er måske bevarelsen af dem eller forbedringer af de goder vi har, men zapatisterne kæmper for de mest grundlæggende rettigheder. Det er ”back to basics”.
Hvilke aktiviteter kommer der til at være i kampagnen?
Kampagnen vil foregå internt i SUF. Den vil dels bestå af undervisning med oplæg, film og diskussion, og dels af en indsamling til et sundhedsprojekt i de zapatistiske landsbyer. Der bliver en aktionsuge, hvor vi giver nogle idéer til hvad lokalgrupperne i SUF kan gøre for at samle penge ind til zapatisterne. Det kan for eksempel være en fest, et loppemarked eller noget helt tredje, som grupperne selv finder på. Kampagnen vil strække sig fra januar til marts 2010, men vi er allerede gået i gang med at sælge zapatisternes kaffe for at skabe opmærksomhed på kampagnen. Ved at sælge kaffe viser vi, hvordan zapatisterne forsøger at lave social revolution.
Zapatisterne er bønder, og produktionen af landbrugsvarer er et kerneelement i opbygningen af det samfund, de ønsker. I dag er det ekstremt svært for dem at få det til at løbe rundt, fordi prisen på kaffe er så lav, men gennem deres kooperativer kan de selv styre prisen. Så kaffen er en konkret måde at støtte, samtidig med at det kan være et påskud for at snakke politik med folk. Da jeg stak en pakke kaffe i hånden på min mor og sagde: ”drik det her”, blev hun interesseret i at høre hvad historien bag var. Det betød, at hun begyndte at læste bogen ”Alt til alle, intet til os” om zapatisterne, og det fik hendes interesse helt op i det røde felt. Så nu er min mor zapatist.
Hvor meget kaffe har I solgt?
Vi har omsat for omkring 6000 kr. Særligt i Svendborg har det været en stor succes, fordi man er kommet ud til almindelige mennesker med kaffen. For eksempel var der en af SUF’erne, hvis far var folkeskolelærer, og han begyndte at pushe kaffe til de andre folkeskolelærere. Det gør han stadig. Den idé vil vi meget gerne sprede til de andre lokalgrupper.
Hvem er zapatisterne?
Nye læsere kan begynde her: EZLN, eller blot zapatisterne, er en væbnet befrielsesbevægelse i delstaten Chiapas i den sydlige del af Mexico. De blev verdenskendt, da de i 1994 gjorde oprør og krævede basale menneskerettigheder som sundhed, uddannelse, bolig, mad – og politiske krav som demokrati, fred, retfærdighed og autonomi. De forklarede årsagen til oprøret således: “Vores børn dør under alle omstændigheder af helbredelige sygdomme, så skridtet til at vælge at dø i oprør er ikke stort.”
Zapatisterne har aldrig haft tillid til at den politiske elite i Mexico ville give nogen indrømmelser, og de har derfor taget skeen i egen hånd. De har skabt deres egen uddannelse, eget sundhedssystem, egen produktion gennem kooperativer, og egne medier. Projekterne skaber konkrete forbedringer her og nu for befolkningen, men er også kimen til det samfund, zapatisterne ønsker. Zapatisterne er også konkret begyndt at styre sig selv via egne politiske institutioner, hvor lederne udvælges efter princippet om at ”lede adlydende”, dvs. at folket beslutter hvad der skal gøres, og lederne gennemfører det, ikke omvendt. Det at zapatisterne har deres egne regeringer betyder blandt andet. at de kan håndhæve forbud mod at multinationale selskaber fælder dyrebart træ fra regnskoven.
Den mexicanske regering bekæmper disse forsøg på autonomi ved en voldsom militarisering af Chiapas og bevæbning af paramilitære grupper, der begår overgreb på lokalbefolkningen, særligt de der sympatiserer med zapatisterne.