Tema: Mexico
Med zapatisternes oprør den 1. januar 1994 lykkedes det fattige indianske bønder at få sat Chiapas på verdenskortet og alverdens avisforsider, og deres kommunikéer kunne via internettet læses verden over: "Vores mål er ikke at tage magten, heller ikke at indtage poster i en eller anden regering, eller at omdanne os til et politisk parti. Og vi har ikke rejst os for at blive spist af med hverken almisser eller kreditter. Vi ønsker ikke kontrollen over det mexicanske territorium og vi ønsker ikke at separere os fra Mexico. Vi spekulerer ikke i ødelæggelse og vi forsøger ikke at vinde tid. Vores primære krav er anerkendelsen af de oprindelige folk samt demokrati, frihed og retfærdighed", lød det i nytårskommunikéet fra ’94.
Zapatisternes udgangspunkt er, at de ønsker at forandre verden. De har kasseret gamle firkantede opfattelser af, hvad revolution er og hvordan den skal gennemføres. Zapatisterne kæmper ikke for at tage magten i landet, fordi man bliver en undertrykkende magt, når man bliver ’statsmagt’ og mere overtager en rolle, end man reelt forandrer statsmagten. Magt skal ikke udøves oppefra og ned. Men omvendt. Zapatisternes strategi er et brud med traditionelle marxist-leninistiske guerillagruppers politik. Zapatisterne ønsker ikke at udgøre en revolutionsavantgarde, der skal lede masserne. I stedet ønsker zapatisterne, at politikken skal udvikles sammen med de udstødte og undertrykte ved at "lytte mens vi går", som de udtrykker det. Zapatistbevægelsen er udtryk for en ny måde at se verden på og en anderledes måde at lave politik på. At zapatisterne er så åbne, er en klar pointe i hele deres kamp og magtopfattelse, og afspejler, hvordan bevægelsen er i konstant forandring. Zapatisternes kamp er et opgør med traditionelle definitioner og etablerede sandheder. Det er en kamp mod alle former for undertrykkelse og for en "verden med plads til mange verdner" - for et samfund, hvor man har retten til at være ’lige’ og ’forskellig’ på samme tid.