Vejbyggeri, olieudvinding, øko-turisme og flyvemaskiner, der sprøjter insektgift. Dette er hverdagen i et naturreservat i Chiapas. Samtidig bliver beboerne forflyttet, fordi de angiveligt er en trussel mod naturen.
To fredsvagter udsendt af IF, har besøgt nogle af de forflyttede
Af Malene og Hannah, Montes Azules, Chiapas
I december besøgte vi Nuevo San Isidro, en lille landsby, bestående af 6 zapatistiske familier, der ligger i naturreservatet Montes Azules i Lacandonjunglen i det sydøstlige Chiapas.
I oktober 2004 måtte landsbyen forlade deres jord i det sydlige Montes Azules. Pres fra regeringen og militære grupper fik dem til at frygte for deres sikkerhed. Nu bor de i Nuevo San Isidro der ligger 4 timer på ladet af en pick-up fra den nærmeste by Las Margaritas. Vi ankommer sent paa eftermiddagen og bliver modtaget af landsbyen og landsbyens ”ansvarlige”, Juan (navnet er ændret af sikkerhedshensyn).
Fire måneder uden majs
Juans families hytte består, ligesom resten af de nyligt opførte boliger, af tre planke-vægge, et bliktag og et stykke plastic spændt udover bålet. Disse familier ejer stort set ingenting. Familien, to voksne og otte børn, sover i to hængekøjer og på planker på jorden. De tog afsted med det, de kunne bære, dvs. nogle få tæpper og køkkengrej. Den zapatistiske organisering i området (Zona Selva Tzetal/Fronteriza) har bidraget med de majs og byggematerialer, de har været i stand til.
Halvdelen af hytten er fyldt op med de majssække, der skal brødføde familien indtil den første majshøst i september. ”Vi har majs nok til cirka 6 måneder, ” fortæller familien. Vi kan hurtigt regne ud, at det betyder fire måneder fra juli til september uden majs. De tilbyder os middag, og vi spiser bønner, æg og tortillas, mens vi snakker.
”Det er meget anderledes her. Her er meget koldere end i junglen. Og der kan man finde bananer og andre frugter i skoven”, fortæller de. Vi lytter og fryser, mens vi tænker på kvinderne i deres klædedragter, der er beregnet til tropetemperatur og ikke kulden i højlandet.
”Vores landsby var delt mellem zapatister og regeringstro familier. Mange gik over til regeringens side, fordi presset var hårdt, og de blev lovet god jord og støtte, hvis de ikke var zapatister. Men de har ikke fået det, regeringen havde lovet dem, selvom de er blevet flyttet...” siger Juan og fortsætter: ”der er stadig landsbyer i Montes Azules, der måske må flygte, for situationen er meget svær”.
Fordrevet fra jorden
Senere på aftenen samles hele landsbyen i den nybyggede landsbykirke, så alle har mulighed for at fortælle deres historie og svare på vores spørgsmål, der bliver oversat til tzotil og diskuteret i fællesskab.
”Den 8.februar er det 3 år siden, vi forlod vores oprindelige landsby”, fortæller de.
Dengang forlod de 6 familier første gang deres jord for at finde et sted, hvor jorden var mere frugtbar. Det fandt de i det sydlige Montes Azules, hvor de dyrkede jorden i over et år under stærkt pres fra regeringen og militæret. Den 24. oktober forlod de for anden gang deres hjem og lever nu i højlandet.
”Militæret kom og gav os en frist til at forlade landsbyen. De sagde, at vi ville blive forflyttet med magt, hvis ikke vi var væk ved udgangen af oktober”.
Denne trussel blev fremsat i august, men i første omgang modstod landsbyen, hvilket blandt andet lykkedes på grund af tilstedeværelse af nationale og internationale menneskerettighedsobservatører. Men da fristen for udsmidning nærmede sig, besluttede landsbyen, den autonome kommune og EZLN i fællesskab, at flytte landsbyen til denne jord, der blev frataget et gods under den zapatistiske opstand i 1994.
Landsbyer under pres
Andre landsbyer afventer stadig deres skæbne. Der arbejdes på at sammenflytte op til 450 familier, der oplever det samme pres, som det beboerne i Nuevo San Isidro kan berette om. Dette arbejde foregår i et samarbejde mellem landsbyerne, ”La Junta de Buen Gobierno” (de zapatistiske ”myndigheder” i området, red.) og EZLN.
Situationen i området har været eskalerende de sidste år og den militære tilstedeværelse er massiv. Historier fra Montes Azules beretter om pres på mange fronter. Under et interview med ”La Junta de Buen Gobierno” i området fortæller de, hvordan militærets tilstedeværelse påvirker befolkningen: ”Militæret overtræder dagligt vores menneskerettigheder med deres evige tilstedeværelse. Man kan aldrig føle sig sikker. Der er f.eks. også begyndt at være problemer med prostitution i området, hvilket der ikke har været tidligere”.
Olie og Øko-turisme
Det er en klar strategi fra regeringens side at få indbyggerne ud af området. Især de zapatistiske samfund, der modsætter sig regeringens politik.
Dette skyldes, at området er rigt på naturressourcer som regeringen og store firmaer gerne vil tjene på, hvilket er nemmest, hvis området ikke er beboet. Det drejer sig for det første om de store forekomster af olie, man regner med at finde og for det andet om den høje biodiversitet, der er en guldgrube, som især medicinalfirmaer gerne vil udtømme.
Regeringens officielle begrundelser er dog andre. Montes Azules er et naturreservat til beskyttelse af junglen. ”De siger at vi ikke må bo og leve i området, fordi vi ødelægger naturen. Men samtidig bygger de broer, veje og dæmninger i junglen,” fortæller en af indbyggerne fra Nuevo San Isidro, som vi sidder i kirken.
En anden åbenlys årsag til regeringens massive pres på områdets befolkning og den store aktivitet i konstruktion af infrastruktur, er økoturisme. Denne form for turisme blomstrer allerede i området. Ture til junglen udbydes i turistbyerne San Cristobal de las Casas og Palenque.
Regeringens håndlangere
Under mødet i kirken fortæller beboerne også, hvordan Lacandonindianerne kom til landsbyen og truede dem ”med macheter, stave og pistoler”. Lacandon-indianerne er en indiansk gruppe, der indvandrede til området i den første halvdel af 1900-tallet fra Yucatan-halvøen. De er blevet udnævnt af regeringen som de ”oprindelige” indianere i Lacandonjunglen, og er alment anderkendt som dette. I den sydlige del af Lacandonjunglen, som udgør Montes Azules, fungerer Lacandon-indianerne som regeringens håndlangere - det vil sige, som en paramilitær gruppe. Deres konfrontative handlinger overfor de zapatistiske landsbyer er en betydelig del af det pres, som landsbyerne i området oplever.
Insektgift i naturreservat
Også mere utraditionelle metoder tages i brug. Som en del af en aftale mellem USA, Guatemala og Mexico om at bekæmpe Middelhavs-frugtfluen opererer Moscamed-programmet i området. Under overflyvninger nedkastes kemikalier, der skal bekæmpe fluens udbredelse. Programmet, der præsenteres som beskyttelse af skoven, har haft store konsekvenser. Afgrøder skades, vandet forgiftes, og hidtil ukendte sygdomme er opstået. Befolkningen beretter om orm i huden på husdyr og børn. Mange steder er decembers kaffehøst ødelagt.
Paradokserne hober sig op i Montes Azules - der bygges infrastruktur og nedkastes kemikalier i et naturreservat, der skal beskyttes så meget, at befolkningen trues ud!
Stærk organisering giver håb
Besøget i Nuevo San Isidro er umiddelbart en meget nedslående oplevelse. Familierne er i en svær situation. De fokuserer på at få bygget huse og gjort jorden klar til såning i april. Forbedring af sundheden eller uddannelse er der lige nu ingen udsigt til.
Men alligevel er vi mere imponerede end nedslåede efter besøget. ”Vi tror på en god fremtid. Her har vi jord, som ingen kan tage fra os. Og vi ved, at der om nogle år, vil være nok med majs”, lyder svaret fra landsbyen, da vi spørger til fremtiden.
Under et interview med La Junta de Buen Gobierno om landsbyerne fra Montes Azules’ situation, fortæller de, at de har hjulpet, med det de kunne. I et komuniké fra oktober 2004 efterspørger de international støtte og solidaritet til landsbyerne. Da interviewet fandt sted midt i december, har de stadig intet modtaget.
Den 1.jan var det 11 år siden den væbnede zapatistiske opstand i 1994. Nuevo San Isidro har i år noget særligt at fejre. På trods af megen modstand er de forblevet organiserede og er blevet ved med at kæmpe ”imod den dårlige regerings løgne” og for et værdigt liv i autonomi. Derfor kan de tro på en positiv fremtid.
Det mexicanske dagblad La Jornada skriver i en artikel 14. februar, at en række zapatistiske landsbyer i Montes Azules nu er flyttet til andre placeringer i og udenfor naturreservatet. De har stadig brug for støtte til genopbygningen.
Malene og Hannah er udsendt som fredsvagter af Chiapasgruppen i Internationalt Forum.
Artiklen er redigeret af Britta Thomsen