![]() |
De undertrykte unge i forstæderne har et kæmpe oprørspotentiale, men kan dette bruges til andet end at smadre naboens biler? Hvordan ser oprøret i de franske forstæder ud for en fransk venstrefløjsaktist? Interview med Sylvain Pattieu, medlem af LCR - Revolutionære Kommunisters Forbund, den franske sektion af 4. internationale og underviser på universitetet i St. Denis, nordlig forstad til Paris.
Af Nikolaj Villumsen
Hvordan er forholdene i de franske forstæder?
”Der er stor social krise i forstæderne. Der er en stor arbejdsløshed, og de, der har arbejde, arbejder til lav løn. Samtidig er der mange unge i forstæderne og arbejdsløsheden blandt dem er også stor. Som beboer i forstæderne oplever du megen diskrimination. Man bliver udsat for racisme, har svært ved at få en bolig på grund af sin hudfarve, sit navn, sit manglende job eller fordi det job, man har, er så dårligt betalt.”
Gør regeringen noget for at forbedre forholdene?
”Tværtimod. Regeringen er i gang med at forringe den offentlige service. Når regeringen skærer ned og privatiserer postvæsen og elektricitetsvæsen så er det forstæderne og små samfund der bliver hårdest ramt. Ligeledes er det forstæderne og udkantsområderne der er hårdest plaget af udflytningen af arbejdspladser.”
Hvad antændte opstanden i forstæderne?
”Indenrigsminister Nicolas Sarkozy fremprovokerede optøjerne. I juni slog han stort op, at han ville være leder af kampen mod kriminalitet og utrykhed. Sarkozy vil gerne være præsident og har medietække. Han tog med pressen ud i en forstad og proklamerede, at han ville spule gaderne rene. I slutningen af oktober tog han endnu engang med et mediecirkus ud i forstæderne. Nu skulle han bevise at han ikke var bange. Da han stod der i bedste machostil, blev han fornærmet af nogle lokale unge. Til tv-kameraerne og godt beskyttet af masser af politifolk sagde han så: ”Jeg vil tage mig af disse rakkerpak”.
En uge senere døde to unge drenge i forstaden Clichy-sous-Bois. Den ene på 14 år og den anden på 16 år. De var tre venner der spillede fodbold. Det var aften og dermed tid til at komme hjem og spise med familien. Da der kommer en politibil for at lave identitetstjek, beslutter de sig for at stikke af. At blive stoppet af politiet kan være meget besværligt. Der er en del problemer med racisme og chikane fra politiets side. De kan finde på at holde en på politistationen i timevis, hvis man har glemt sine papirer. Det ville de tre drenge undgå, og derfor løb de. De gemte sig i en el-generatorstation. Her omkom to af dem. Sarkozys reaktion var, at det var selvfølgelig sørgeligt, men drengene var tyve. Det startede optøjerne i Clichy-sous-Bois og derfra spredte de sig til store dele af Frankrig. At det spredte sig så meget tror jeg hænger sammen med Sarkozys udtalelser. De unges følelse af at være undertrykt fik det hele til at eksplodere.”
Hvad har regeringens svar på optøjerne været?
”Regeringens reaktion har været politi, udgangsforbud og genindførelsen af en lov fra 1955 under kolonikrigen i Algeriet. Politiet skød blandt andet en tåregasgranat ind i en moske under afslutningen på ramadaen i Clichy-sous-Bois. Sarkozy var i denne sammehæng ude og sige, at man ikke vidste om, det var politiet eller de unge, der havde kastet tåregasgranaten.”
Hvad har venstrefløjens reaktion på oprøret været?
”I LCR har vi støttet de unges krav om, at Sarkozy skal gå tilbage som indenrigsminister. Der er politik i oprøret, men det er mere destruktivt end politisk. Afbrændninng af biler, skoler, børnehaver og sportshaller i forstaderne er selvdestruktivt. Det er de andre fattige, som de rammer. Jeg underviser i St. Denis, hvor der har været meget oprør. Mine elever siger ,at det giver et dårligt indtryk af deres kvarter. Jeg så en mand i fjernsynet, der stod ved sin udbrændte bil. Han sagde: ”de ville fucke Sarkozy, men de fucker mig.” Det er meget sigende. Dermed har vi ikke kunnet støtte oprøret. Folk ville se på deres brændende biler og spørge ”hvorfor?”, men vi kritiserer regeringen, politibrutaliteten og udgangsforbudet.”
Er venstrefløjen tilstede i forstæderne?
”Nej, ikke i særlig høj grad. Befolkningen i forstæderne er meget lidt integreret i venstrefløjen. Som arbejdsløs kommer du ikke i kontakt med fagbevægelsen, og selvom man nogle steder har kommunistiske borgmestre, så har partiet ikke været god til at bringe indvandrere ind i partiet. Førhen var de af frygt for Front National heller ikke været glade for stille indvandrere op.
Venstrefløjen skal vise, at der er en anden måde at gøre oprør på. Jeg har svært ved at se hurtige løsninger. Men positivt set kan optøjerne komme til at betyde, at bevidste unge nu vil tage initiativ og skabe organiseringer, der på sigt kan kanalisere vreden. Problemet er jo, at oprøret har lidt nederlag. Rigtig mange er blevet fængslede, og Sarkozy er blevet mere populær. 70 % af franskmændene støtter udgangsforbudet. Folk kan sagtens se baggrunden for oprøret, men er imod det destruktive udtryk.”
Fort Europa er et guld bur
Proletariatet er vendt tilbage
Ørken-fronten
Globalisering af grænsekontrol
At krydse en streg i sandet
Vrede uden retning
USA styrker politisk islam
Filippinerne i søgelyset
Udannelse i virkeligheden
Generalstrejke i Iransk Kurdistan
Våben eller stemmeseddel?Offentliggjort online:
fredag 17. februar 2006
Nu er IF også på facebook. Du kan blive fan og vise din støtte til kampen for global retfærdighed. Som fan vil du få opdateringer om arrangementer i IF.