Forside Kalender Emnegrupper Lokalgrupper Gaia Butik Links Søgning Presse Kontakt
Internationalt Forum
Menu

Verdens Sociale Forum ved en skillevej

I slutningen af januar blev det sjette World Social Forum (WSF) afholdt i Venezuelas hovedstad, Caracas. Trods en stemning af begejstring og håb,er der stadig uenigheder om forummets fremtid. Der må findes en løsning, hvis ikke forummet skal springes. Anne Rehder fra Gaia-redaktionen beretter fra forummet, hvor hun deltog.

Af Anne Rehder

Valget af Caracas som værtsby betød samtidig valget af at integrere forummet i den latinamerikanske virkelighed, med alt hvad den indeholder af fattigdom, politik, salsa, vold, nordamerikanisering etc.

Caracas er et museum for den venezuelanske historie. Slumkvartererne som vokser sig op af bjergsiderne, er gigantiske monumenter for årtiers fejlslåede økonomiske politik. En politik, som har delt det rige olieland mellem de rigtigt rige og de rigtigt fattige. De mange halvforfaldne højhuse og de store nordamerikanske halvrustne taxaer viser, hvordan Venezuelas økonomi eksploderede under olieboomet. De store shoopingcentre i nordamerikansk stil, hvor overklassen tilbringer en stor del af sin tid, danner skarp kontrast til mængden af gadehandlere, som gør det nærmest umuligt at komme frem på byens gader og stræder.

En kontrasternes by, men samtidig en by, som danner centrum for de forandringer, der er i gang i Venezuela. Kigger du efter, vil du lægge mærke til plakaterne, bannerne, graffitien og de røde t-shirts med budskaber om bolivarianisme, det 21. århundredes socialisme og lignende. Alt sammen symboler på den sociale proces, som er under udvikling. Du vil hurtigt opdage, at du befinder dig i et land, hvor den politiske proces deler vandene, og hvor bølgerne til tider går højt. Samtidig et land, hvor stoltheden over at vise de forbedringer frem, der allerede er opnået, stråler ud af de fleste venezuelanere.

Forummet var spredt udover hele byen, hvilket gav deltagerne rig mulighed for at opleve de forskellige dele af Caracas. Knap 80.000 deltagere deltog i de ca. 2000 forskellige arrangementer. Men med 155.000 deltagere i Porto Alegre sidste år, ser det ud til, at dette års samlede deltager antal, på de tre scenarier, bliver en del lavere end sidste år. Omkring 80 % af deltagerne var latinamerikanere og langt størstedelen fra henholdsvis Venezuela, Brasilien og Colombia.

WSF under forandring

Forummets centrum omkring Bella Artes var præget af en hektisk stemning. Midt mellem souvenirboder, sambabands og madstande, bevægede deltagere sig i en evig strøm mellem de forskellige arrangementer. Området var præget af en sær begejstring, og luften summede af politik. Men under overfladen lurede bevægelsens splittelser, kritikken af forummets organisering, struktur og program, samt debatten om bevægelsens fremtid. Denne debat har fulgt forummet siden det begyndte i Brasilien i 2001, men er de sidste år spidset til. Forummet har været domineret af interne magtkampe og kritik og står i høj grad ved en skillevej.

Kritikken er præget af to modsatrettede positioner. I den ene ende står de kræfter, der ønsker at konsolidere forummet, og gøre det handledygtigt i form af fællesudtalelser og aktionsplaner. Nogle ønsker sågar at ændre forummet til et slags verdensparlament eller en transnational græsrodsorganisation. I den anden ende står de kræfter, som ønsker at bevare forummet i sin nuværende form, hvor ingen kan udtale sig eller handle på vegne af forummet. Disse mener, at netop her ligger forummets styrke, og at en ændring af dette ville indskrænke forummets åbenhed og mangfoldighed. Nogle mener, at et eventuelt arbejde med at udforme fællesudtalelser ville føre til tomme ord uden handling eller sågar være enden på forummet.

Den anerkendte græsrodsaktivist og organisator af forummet, Chico Whitaker, udtrykte det i januar således: "Hvis folk er frustrerede, er det fordi de forventer noget af forummet som de aldrig kan få." I følge Whitaker er forummets vigtigste opgave at skabe et rum for fri dialog mellem sociale bevægelser. Han mener, at det ville det være umuligt at repræsentere forummets mangfoldighed i en udtalelse. "Det ville være enden på forummet" udtalte Whitaker og forsatte: "Dem som var uenige ville holde op med at komme - jeg ville holde op med at komme".

Under afholdelsen af WSF sidste år fremsatte en gruppe af 19 betydningsfulde intellektuelle et manifest - kendt under navnet Porto Alegre Konsensus Manifest. Mellem underskriverne var bl.a. Immanuel Wallerstein, Samir Amin, Eduardo Galeano og Tariq Ali. Manifestet forslog en række konkrete initiativer for at formindske verdens ulighed, som f.eks. gældsfrigørelse og Tobin-skat. I manifestet udtrykkes det klart, at det er på vegne af underskriverne og ikke hele forummet. På trods af den udmelding, kom det til at fremstå som en udtalelse fra selve forummet, på grund af valg af tid og sted for offentliggørelsen - og ikke mindst manifestets titel. Dette manifest var utroligt kontroversielt og skabte stort røre i forumbevægelsen.

Kup af forummet? 

Beslutningen om at afholde forummet i Venezuela har også ført til megen kritik. Kritikken har været baseret på frygten for, at den venstreorienterede venezuelanske regering skulle blande sig i forummets organisering eller program. En kritik, som også tidligere er hørt i forbindelse med afholdelsen af forummet i Brasilien med Lula-regeringen som opbakning. Samtidig påpeger organisatorerne, at forummet er stærkt afhængigt af økonomisk støtte og velvilje fra værtslandet. Chávez-regeringen har givet 9 mio. $ til medfinansiering af dette års forum.

I forummets grundlag fastslås det, at hverken partier eller regeringer kan deltage i organiseringen af forummet. Men græsrodsbevægelserne kan dog invitere, hvem de ønsker som gæstetalere. De sidste par år har deltagelsen af gæstetalere, som eksempelvis Chávez og Lula, skabt bekymring. Forfatteren Naomi Klein udtrykker det således: "Hvordan kan det være, at et møde, som var ment til at være en promotion af græsrodsbevægelser, er gået hen og blevet til en fejring af mænd med hang til timelange taler om hvordan man smadrer oligarkiet."

Som deltager var det nu ikke mit indtryk, at forummet var blevet kuppet af hverken Chávez- parti eller tilhængere. Tværtimod var det nærmere de mange deltagere, som brugte forummet til at hylde Chávez og den sociale proces i Venezuela, der er i gang i disse år. Mange udnyttede også lejligheden til at lære mere om den politiske udvikling i Venezuela. Heriblandt mange nordamerikanere, der skabte kontakter på tværs af det amerikanske kontinent.

Det helt store samtaleemne på WSF var udviklingen i Venezuela og venstredrejningen i Latinamerika, herunder valget af Evo Morales i Bolivia. Den store andel af latinamerikanere, heriblandt de mange venezuelanske aktivister skabte en stemning af håb, en stemning af at forandringer er mulige, og at kampen mod neoliberalisme og nordamerikansk neokolonisering er stærkere end nogensinde. Program for forandring

Mange deltagere klagede over den store desorganisering som forummet bar præg af. De mange aflysninger og ændringer dominerede programmet, og mange måtte gå forgæves.

Programmet var opdelt i seks tematiske emner, med køn som et syvende transversalt tema. Langt størstedelen af møderne bestod af paneldebatter med specialister eller repræsentanter fra de forskellige bevægelser, som propaganderede for netop deres kæphest. Dette gjorde, at de fleste programsatte timer blev brugt på foredrag, og sjældent blev spørgsmålet rejst; hvad kan vi gøre for at styrke hinanden på globalt plan, og hvordan kan vi udveksle erfaringer fra vores daglige kampe?

Under åbningsceremonien i Bamako, Mali sagde en lærer; "Før var det politikere, som fik os til at sove med deres uendelige lange taler, nu er det dem, der sætter spørgsmålstegn ved globaliseringen, som gør det selv samme."

Problemerne med debatarrangementerne skabte en del frustration, og mange gav udtryk for, at de ikke havde noget at tage med hjem. Dette gav anledning til mange diskussioner og bekymringer om forummets fremtid. Det viste nødvendigheden af, at forummets struktur må ændres, hvis forummet skal bevare sin aktualitet.

For at løse forummets problemer har debattøren Solana Larsen fra opendemocracy.org foreslået, at man i stedet for at inddele programmet tematisk, inddeler det efter det potentielle udkom af arrangementerne. Eksempelvis i punkterne; lærings- og informationsudveksling, planlægning af kampagner og events, networkingspace og endeligt et punkt for debat om forummet.

Solana Larsens mener, at en sådan inddeling ville tilfredsstille behovet for at få noget ud af forummet og samtidig ville bevare forummets mangfoldighed. Solana Larsen udtrykker det således: "Det synes måske kujonagtigt ikke at foreslå noget som en gruppe, men den mest modige ting som WSF kan gøre er at modstå at lave fællesudtagelser for ikke at udvikle sig til en version af politik, som vi ser rigeligt andre steder. I stedet skal WSF være en pioner på det politiske område og udvikle nye former for global aktivisme og demokrati."

Dette forslag kunne måske skabe bro mellem de to poler i debatten om forummets fremtid. På den ene side ville det gøre det muligt for deltagerne at få noget mere konkret ud af forummet, i form af kampagner, samarbejder, aktionsdage m.m. På den anden side ville forummets åbne og mangfoldige struktur kunne bevares, og ingen ville til stadighed kunne udtale sig på vegne af forummet.

Forummets fremtid er usikker. Men en ting er står klart efter dette års forum, at der er brug for en ændring af forummets struktur. For hvis der ikke sker en ændring vil forummet sprænges af de interne stridigheder. WSF afholdes dette år som et polycentrisk arrangement, der løber af stablen i tre omgange i tre forskellige verdensdele. De to første arrangementer var i Caracas i Venezuela og Bamako i Mali Det tredje afdeling afholdes i slutningen af marts i Karachi, Pakistan. Anne Rehder er med i Américagruppen i Internationalt Forum.



Forside | Kalender | Emnegrupper | Lokalgrupper | Gaia | Butik | Links | Søgning | Presse | Kontakt