GAIA 64 efterår 2009

Tema: Klima

Læs hele bladet (pdf)
Leder: Den ene krise er løsningen på den anden
Vejviser til klimatopmødet
Klimaforandringer set fra Syd
Fælledernes politik
Colombiansk kamp mod kulminer
Militærkuppet i Honduras
Modstand er det fælles sprog
Zapatisterne kan lære os meget

Vejviser til klimatopmødet

Klimatopmødet eller COP-15, som det også hedder, er FN’s 15. klimakonference, og bliver afholdt i København fra 7. december til 18. december 2009. Her mødes tusindvis af politikere, embedsmænd, erhvervsledere og NGO’er for at forsøge at lægge sidste hånd på en ny klimaaftale, som skal erstatte Kyoto-aftalen når den udløber. En ny global aftale kan få vidtrækkende konsekvenser for klima og miljø samt de tredjeverdens befolkninger, som lige nu rammes af klimaforandringerne. Mange steder i verden, arbejder folkelige organisationer og sociale bevægelse på højtryk på at forberede protester i forbindelse med topmødet, og for at kæmpe for at fattige lande ikke endnu engang kommer til at betale prisen. Vi ser kimen til en ny global bevægelse for en retfærdig løsning på klimakrisen. Her kan du finde en kort vejviser til nogle af de grupper og netværk, som planlægger aktiviteter

Climate Justice Action (CJA)

CJA er et internationalt netværk, der blandt andet består af sociale bevægelser fra Sydamerika og Asien og aktivistgrupper fra Nordamerika og Europa. CJA arbejder på et kapitalismekritisk grundlag og mener at ‘systemiske’ forandringer er nødvendige for at løse klimaproblemerne. CJA er bl.a. med til at arrangere Hit Production day of action og Reclaim Power: Pushing for Climate Justice under topmødet.

www.climate-justice-action.org

Our Climate Is Not Your Business

Et aktivistnetværk som bl.a. planlægger aktionsdagen Don’t Buy The Lie, en aktionsdag mod erhvervslivets klimakonference hos Dansk industri på Rådhuspladsen, hvor blandt andre topchefer fra Unilever og Coca Cola deltager.

notyourbusiness.hacklab.dk

KlimaX

En dansk aktivistgruppe, som startede i 2008 med henblik på at forberede aktioner op til og under klimatopmødet

klimax2009.org

Klimakollektivet

Et koordinerende aktivist-netværk, som blandt andet arbejder på at opbygge en aktivist-infrastruktur i København under topmødet.

www.klimakollektivet.dk

Never Trust A Cop

Et venstreradikalt og anarkistisk netværk, som opfordrer til decentrale aktioner i København under topmødet.

www.nevertrustacop.org

Klimaforum09

Sideløbende med det officielle topmøde i Bellacentret afholder Klimaforum09 et alternativt klimatopmøde i DGI-Byen. Klimaforum09 bliver arrangeret af forskellige større eller mindre danske NGO’er, såsom ATTAC og Noah.

www.klimaforum09.org


Internationalt Forum — Griffenfeldsgade 41 — DK-2200 København N — Tlf.: +45 35371889 — info@internationaltforum.dk