Valget gik godt, men det var de forkerte der vandt. Sådan omtrent lød det fra vestlige politikere og kommentatorer oven på den islamiske bevægelse Hamas’ overbevisende sejr ved parlamentsvalget den 25. januar. Hamas’ valgsejr sætter USA- og EU-imperialismen i nogle ubehagelige dilemmaer: Kan man fortsætte den økonomiske støtte til et selvstyre ledet af Hamas som er på både USA’s og EU’s terrorlister? Men at indlede en økonomisk blokade mod selvstyret vil være ensbetydende med at skubbe Hamas i armene på Iran som pt. er på USA?’s liste over slyngelstater.
Af Irene Clausen
Den store sejr til Hamas var i mindre grad en støtte til deres islamistiske dagsorden end det var en stemme for forandring. Valget foregik under israelsk militær besættelse, i en situation hvor selvstyret ikke har opnået noget som helst her 13 år efter Oslo-aftalen. Tværtimod udbygges bosættelserne og Apartheidmuren, arbejdsløsheden er på 28%, halvdelen af palæstinenserne lever under fattigdomsgrænsen, børnedødeligheden er på 15%. Udsigterne til en levedygtig palæstinensisk stat er knap nok eksisterende. Samtidig er Fatah, selvstyrepartiet, anklaget for korruption og nepotisme og plaget af intern rivalisering. Så det var ikke sært at palæstinenserne gav Fatah en ordentlig valglussing. Desværre valgte palæstinenserne at give deres proteststemme til Hamas hvis program lyder på "udslettelsen af Israel idet islam har en guddommelig ret til Palæstina" (ligesom Israel påstår af have en guddommelig ret til hele Palæstina - Eretz Israel). Men disse ting står ikke i Hamas’ valgprogram, og forlydender vil vide at Hamas overvejer at acceptere staten Israels eksistens og altså en tostatsløsning hvis Israel vil trække sig tilbage til 1967-grænserne. Samtidig har Hamas nu i over et år respekteret en ensidig våbenhvile. Fatah og PLO stod engang for statens Israels udslettelse og betragtede den væbnede kamp som alfa og omega, og når de kunne ændre deres politik, hvorfor så ikke også Hamas’ er der mange der spørger. Lad os i øvrigt ikke glemme at det var Israel som grundlagde og sponsorerede dannelsen af Hamas i Gazastriben i starten af den første Intifada (1987-88) med det formål at svække de socialistiske bevægelser i PLO!
Bush og Co. i dilemma
Hamas’ valgsejr sætter unægtelig præsident Bush og Co. i et dilemma. Hamas er jo - sammen med størstedelen af den palæstinensiske modstandsbevægelse - at finde på USA’s og EU’s terrorlister, og det ville ikke se godt ud at fortsætte den økonomiske støtte til det palæstinensiske folk under ’terroristledelse’. Det forlyder at USA, Israel og måske EU vil indføre en økonomisk blokade mod det palæstinensiske selvstyre, altså straffe og udsulte palæstinenserne for deres valg af ’den forkerte sejrherre’ (på et tidspunkt hvor imperialismen fører krig i Irak for fremme af ’demokrati’!).Hamas har derfor henvendt sig til storebror Iran og anmodet om økonomisk støtte. Hvilket den nyvalgte præsident Ahmadinejad har svaret positivt på. Irans eventuelle økonomiske støtte til det palæstinensiske selvstyre under Hamas-ledelse vil naturligvis også give Iran politisk indflydelse og dermed yderligere styrke Iran som politisk stormagt i regionen. Ikke just et ønske-scenarie for præsident Bush og Co.
Hvad Fatah angår, afviser partiet at deltage i en Hamas-ledet regering, og vil i stedet bruge den kommende tid til aktivt oppositionsarbejde og genopbygning af organisationen. Fatah sidder jo på præsidentposten, i skikkelse af Mahmoud Abbas. Samme Abbas er formand for PLO, den palæstinensiske befrielsesbevægelse, som siden Oslo-aftalen ikke har haft den store indflydelse. Hamas er ikke medlem af PLO, og en løsning for USA og Israel kan være at forhandle med det sekulære PLO som repræsenterer ’alle palæstinenserne’. Dette kan tænkes at give mere magt og indflydelse til PLO! Udsigten hertil vil tilsyneladende ikke volde problemer i forhold til Hamas der har givet udtryk for at ville koncentrere sig om sociale og ’hjemlige forhold’ og overlade de internationale relationer til andre. Men lad os nu se.
PFLP på farlig kurs
Det er problematisk at PFLP - Folkefronten til Palæstinas Befrielse - overhovedet overvejer at gå i regering med Hamas. Dels fordi Hamas er en reaktionær bevægelse byggende på koranen der forsvarer den private ejendomsret og ser socialismen som hovedfjende. Og fordi erfaringen viser at alle steder hvor politisk islam har opnået politisk magt, er den gået til angreb på kvinderne, fagforeningerne, socialisterne (f.eks. i Iran). Dels fordi enhver palæstinensisk regering reelt vil være uden indflydelse så længe Palæstina er under militær besættelse og selvstyret er underlagt Oslo-aftalerne. En deltagelse i en regering under disse forhold kan derfor være en afledning af befrielseskampen.
Irene Clausen er med i IF’s Mellemøstgruppe