 |
|
Valget til det palæstinensiske selvstyre i 2006 varsler måske nye tider og strategier for den palæstinensiske modstandsbevægelse. Flere væbnede grupper stiller op til parlamentsvalget for første gang, mens Israel og USA har haft svært ved at finde en grimasse der ku’ passe til ”terroristernes” valgdeltagelse
Af Irene Clausen
Terroristerne er USAs optik det socialistiske PFLP og den politisk islamiske bevægelse Hamas som begge - for første gang - stiller op til parlamentsvalg inden for rammerne af det palæstinensiske selvstyre. Ved det første valg til selvstyremyndighederne i 1996 - 3 år efter Oslo-aftalens underskrivelse - boykottede de to bevægelser valget, i protest mod Oslo-fredsaftalerne som PFLP betragtede som ”et knæfald for zionismen og imperialismen”. Megen fred og selvstyre er der ikke kommet ud af Oslo-aftalerne, som med Sharon og Bush ved magten, har modtaget det endelige vingeskud. Oslo ligger i ruiner. Bosættelserne på Vestbredden udbygges, det samme gør den ulovlige Apartheidmur. At tale om selvstyre her hvor Israel bestemmer over grænser, veje, vand og stjæler den bedste jord til bosætterne er hykleri i højeste potens. Og selvom Gazas bosættelser er rømmet, er Gaza stadig ét stort fængsel hvor Israel kontrollerer vandvejen, luftvejen og landgrænserne.
Fatah som Israels marionet
Arafats parti Fatah har i hele ’selvstyreperioden’ - fra 1993 og frem til i dag - siddet næsten enevældigt på magten i PA (Palestinian Authority). Til en stor del af de mange tusinde poster i PA blev man ikke valgt, men udpeget af Mr. President himself hvilket gav anledning til beskyldninger om nepotisme, korruption osv. ikke kun fra Palæstinas fjender i Israel, USA og EU, men også internt i Palæstina. Det borgerlige Fatah kritiseres i stigende grad for at fungere som marionet for Israel og USA, hvilket Mahmoud Abbas’ succes med at tvinge de palæstinensiske modstandsgrupper til ensidig våbenhvile i foråret er et eksempel på.
Fatah slides op af politiske interne kampe mellem på den ene side ”de gamle” i Arafat eller Tunis-fløjen (de der efter Oslo-aftalen i 1993 vendte tilbage til Palæstina efter eksilet i Tunis) og på den anden side ”de unge” eller ”intifada-fløjen” (de der er vokset op på Vestbredden og Gaza og var ledende i den 1. intifada). Den kendteste repræsentant for intifadafløjen er Marwan Barghouti der sidder i israelsk fængsel på livstid. Et slag mellem de to Fatah-fløje så man udspillet omkring præsidentvalget i starten af 2005 hvor Barghouti som repræsentant for de unge stillede op mod Mahmoud Abbas fra de gamle. Barghouti blev udmanøvreret, og hans fløj ser ikke ud til at have kræfter til at udfordre Abbas-fløjen.
Fremgang for politisk islam
Kommunalvalget som foregik over flere runder i foråret 2005 demonstrerede at Fatahs monopol på magten i PA er under angreb, især fra den politisk islamiske gruppe Hamas.
Hamas fik ved kommunalvalgene kontrol over godt en tredjedel af alle kommunalråd på Vestbredden og Gaza, mens Fatah måtte nøjes med godt 50 %. Venstrefløjen fik knap 10 %. Resten gik til ”uafhængige” fra både højre- og venstrefløj.
Den store tilslutning til Hamas er ikke udtryk for at palæstinenserne er blevet mere religiøse, men udtryk for at politisk islam - bedre end venstrefløjen - har været i stand til at indoptage den voksende utilfredshed med regerings- og selvstyrepartiet Fatah, bl.a. gennem sin kritik af selvstyrets bureaukrati og nepotisme. Men den væsentligste grund til fremgangen for politisk islam er nok den økonomiske støtte fra de islamiske nabolande der gør Hamas og Islamisk Jihad (som ikke stiller op til valg) i stand til at igangsætte uddannelses- og sundheds- og andre sociale projekter for den fattige palæstinensiske befolkning. Projekter som venstrefløjen i langt mindre omfang kan tilbyde, bl.a. fordi PFLP er havnet på EU’s terrorliste hvilket i katastrofalt omfang har mindsket den økonomiske støtte til PFLP udefra.
Splittelse indenfor Hamas
Men også Hamas er splittet i to hovedstrømninger. Selvom Hamas konsekvent afviser at lade sig afvæbne af selvstyret, så er der i forbindelse med forberedelsen af det kommende parlamentsvalg sket en tilnærmelse mellem PA og Hamas-ledelsen, der har base i Gaza. Der tales om at det kommende parlamentsvalg vil føre til en periode med ”fredelig sameksistens” mellem det sekulære PLO, hvor både Fatah og venstrefløjen er medlemmer, sammen med det politisk-islamiske Hamas. Men ikke alle i Hamas er enige i fredelig sameksistens med den nuværende ledelse af selvstyret. Det så man demonstreret i september og oktober hvor der fandt væbnede sammenstød mellem dele af Hamas og PA-kræfter sted. Det er især blandt yngre Hamas-medlemmer i Gaza-striben at utilfredsheden med Hamas-ledelsen er voksende. De unge militante Hamas-folks kritiske position får ekstra vægt fordi Hamas’ væbnede fløj i Gaza står så stærkt at den, ifølge egyptiske efterretningskilder, ville være i stand til at overtage Gaza på en halv dag!
En ny strategi?
Valget til selvstyreparlamentet i januar er på mange måder spændende idet det kan udsende signaler om hvor den palæstinensiske nationale bevægelse er på vej hen. Betyder venstrefløjens deltagelse i parlamentsvalget at venstrefløjen er i gang med at opgive sin modstand mod Oslo-aftalen og Road Map som begge var imperialismens og zionismens forsøg på at tilintetgøre den palæstinensiske modstandsbevægelse? Meget tyder på at den 2. intifada er nær sin slutning.
Betyder den brede deltagelse i parlamentsvalget at den palæstinensiske modstandsbevægelse er i gang med at nedlægge sig selv som (væbnet) modstandsbevægelse og udvikle sig til et repræsentativt demokrati a la Vesten? Og med hvilke konsekvenser? Og betyder Hamas’ deltagelse i det parlamentariske arbejde at Hamas vil fungere som ”ansvarligt parlamentarisk parti” og stoppe selvmordsbomberne? Det vil give USA og Israel problemer hvis selvmordsbomberne forsvinder, idet Sharon og Co. da ville miste den eneste ”undskyldning” de hidtil har haft i forsøget på at legitimere Israels udstrakte statsterrorisme.
For et frit Palæstina - Bekæmp zionismen!
Irene Clausen er medlem af IF’s mellemøstgruppe, og deltog i august 2005 i en solidaritetsrejse til Palæstina hvor deltagerne besøgte de forskellige organisationer i den palæstinensiske nationale bevægelse
Fort Europa er et guld bur Proletariatet er vendt tilbage Ørken-fronten Globalisering af grænsekontrol At krydse en streg i sandet Vrede uden retning USA styrker politisk islam Filippinerne i søgelyset Udannelse i virkeligheden Generalstrejke i Iransk Kurdistan Våben eller stemmeseddel?Offentliggjort online:
fredag 17. februar 2006
Bliv fan af IF på facebook
Nu er IF også på facebook. Du kan blive fan og vise din støtte til kampen for global retfærdighed. Som fan vil du få opdateringer om arrangementer i IF.
