Tema: IF 40 år
Læs hele bladet (pdf)VM i fodbold kommer i sommeren 2010 for første gang til Sydafrika. Storbyerne pyntes op og politikerne kalder til ubekymrede nationale festdage. Samtidig har regeringen indledt en kamp mod byernes uformelle transportsystem, gadehandlerne og de hjemløse. Regeringens forsøg på at gøre landet præsentabelt til VM møder imidlertid store protester fra landets udsatte grupper.
Mikkel Ibsen Sørensen og Kirstine Nordentoft Mose
”Gugelethu”, ”Mitchells plain”, ”Heideveld”, lyder det fra alle sider på stationen.
”Hvor skal I hen?”, spørger en ældre herre venligt. Vi befinder os på Cape Towns centrale busstation, hvor taxierne holder i rækker. Først når den forreste er fyldt kører den.
Taxierne, som de hvide minibusser kaldes, er billedet på den sydafrikanske selvorganiserede transportsektor. Og de små minibusser kører derhen hvor busserne ikke kommer: I folks boligområder i townshipsene. I apartheidtidens Sydafrika var der ingen offentlig transport i og mellem de forskellige townships. Derfor organiserede folk selv et stort transportsystem. Og det kan mærkes, når taxioperatørerne strejker. Med VM i udsigt har tusindvis af taxioperatører strejket af flere omgange siden august sidste år. Det skyldes at ANC-regeringen har iværksat en grundlæggende omstrukturering af transportsektoren som del af Sydafrikas forberedelse til det kommende verdensmesterskab. I 2008 blev den første station i det nye bussystem BRT, åbnet - i første omgang for at befordre gæster til og fra de nye VM-stadions. Planen er dog at omdanne hele transportsektoren.
Myndighederne vil gerne skabe et system hvor passagerernes, især de mange turisters, personlige sikkerhed garanteres. Men for taxioperatørerne er meget andet på spil. De selvorganiserede taxier inkluderer nemlig en masse uformelle småjobs, som chauffører, folk der hjælper i køen og bilvaskere. I myndighedernes formaliserede system har staten kun lovet jobs til chaufførerne, hvilket ekskluderer de utallige, hvis i forvejen utilstrækkelige indkomst afhænger af uformel beskæftigelse.
Landets præsident, Jacob Zuma lovede i sin tale til nationen sidste år, at taxaindustrien ville blive inddraget i arbejdet med det nye bussystem. Taxioperatørerne blev ikke inddraget i arbejdet, og begyndte at strejke i august 2009. Strejkerne er fortsat og i marts slog politiet hårdt ned på taxistrejker i Johannesburg og Cape Town. I konflikten mellem regeringens nye bussystem og den uformelle selvorganiserede transportsektor har Sydafrikas LO, COSATU, haft rollen som regeringens allierede og har kritiseret de strejkende. Taxistrejken er en faglig konflikt, men det er ikke blot en strid mellem fagbevægelse og arbejdsgivere. Det er også en strid mellem en uformel, selvorganiseret sektor på den ene side og det formelle marked, fagbevægelsen og staten på den anden.
Det er dog langt fra kun i transportsektoren at konflikterne ulmer. Konstruktionsarbejderne, der har bygget de nye fodboldstadions har strejket gentagne gange siden 2007, hvilket kulminerede da 70.000 bygningsarbejdere strejkede i sommeren 2009. Indenfor hotelbranchen mobiliserer arbejderne nu til strejke under VM, hvis ikke deres krav om lønforhøjelse mødes.
Også i storbyens gader er kampen sat ind. I både Johannesburg og Cape Town er over tusinde hjemløse blevet transporteret væk fra byerne i anledning af verdensmesterskabet. I stedet interneres de i midlertidige lejre af blikskure, såkaldte transit camps, eller blikbyer, som de kaldes blandt fattige. I Cape Town er mere end 1500 familier nu blevet tvangsflyttet på denne måde.
Den urbane rengøring er en del af et større sikkerhedspolitisk tiltag, som indføres i forbindelse med VM. Der har i internationale medier været udtrykt bekymring for, hvorvidt Sydafrika som relativ ung stat ville være i stand til at holde lov og orden omkring begivenheden. Som modtræk hertil har regeringen besluttet at give politiet en ekstrabevilling på knap en milliard danske kroner, samt midlertidigt bemyndige militæret til at yde støtte. Tropper er kaldt hjem fra fredsindsatser i andre afrikanske lande, der samles nødberedskaber ved landets nordlige grænser, og i storbyerne oprettes særlige sikkerhedszoner i en radius af tre kilometer omkring de centrale stadions. Gadehandlende og hjemløse flyttes ud og officielle FIFA-butikker og grundig overvågning rykker ind.
FIFA har udtrykt stor tilfredshed med de ekstraordinære sikkerhedstiltag, og selvom de berørte indbyggere har protesteret højlydt – bl.a. igennem paraplyorganiseringen Poor People’s Alliance – lader det til at de lokale og nationale myndigheder er villige til at gå hele vejen for at holde VM på skinnerne. Den største trussel, indrømmer de, kommer indefra, fra byernes egne borgere, der truer med demonstrationer og blokader. VM kommer til Afrika, men uanset hvem der vinder på de grønne plæner, kommer begivenheden ikke til at gå ubemærket for befolkningen. Spørgsmålet er om de sociale bevægelser formår at mobilisere til protester, der overdøver turneringens resultater.
Mikkel Ibsen Sørensen og Kirstine Nordentoft Mose er medlemmer af Internationalt Forums Sydafrikagruppe