En international delegation tog i februar til Istanbul for at overvære retssagen mod en række påståede medlemmer af den tyrkiske illegale revolutionære organisation DHKP-C.
I ankomsthallen blev en af delegationens medlemmer imidlertid anholdt - sigtet for at sympatisere med netop DHKP-C. Internationalt Forums Irene Clausen deltog i den internationale delegation og har siden deltaget i en kampagne for løsladelse af den anholdte aktivist
Af Irene Clausen, IFs Mellemøst-gruppe
Istanbul Lufthavn torsdag d. 10. februar kl. ca. 18. Vi - en international delegation - har stået længe udenfor ankomsthallen og ventet på et af delegationens medlemmer Sandra Bakutz, fra Østrig. Da vi omsider får fat i hende over mobiltelefonen, kan hun fortælle os, at hun netop er blevet tilbageholdt af politiet i lufthavnen. Hun anklages for at sympatisere med den tyrkiske illegale organisation DHKP-C (Det Revolutionære Folks Befrielses Partifront).
Det paradoksale er, at vi netop er kommet til Istanbul for at overvære en retssag mod 23 personer, som er anklagede for at være medlem af samme organisation: DHKP-C.
Synkroniseret arrestbølge
Den retssag, som delegationen er kommet til Istanbul for at overvære, går tilbage til den 1. april 2004. Denne dag blev over 60 aktivister arresteret ved synkroniserede politiaktioner i Tyrkiet, Italien, Tyskland, Holland og Belgien. Kontorer og redaktionslokaler blev gennemrodet og computerudstyr, disketter og papirer beslaglagt. De anholdte var medlemmer af en række legale organisationer og tidsskriftredaktioner, herunder Komiteen Tayad som er en organisation for pårørende til politiske fager (Se næste artikel). Komiteen har været meget aktiv i forbindelse med sultestrejkerne i tyrkiske fængsler imod F-typefængsler. Det blev påstået, at de arresteredes navne var fundet på et par beslaglagte disketter, hvor de stod opført som medlemmer af DHKP-C! En række internationale advokater har stillet både tekniske og politiske spørgsmålstegn ved diskettebeviset, som de mener, er konstrueret. Hvem kan for alvor tro, at en organisation, som i årtier har været illegal, vil lade medlemsnavne figurere på en åben diskette!
Det er senere kommet frem, at tyrkisk og tysk efterretningsvæsen i over et år før anholdelserne havde arbejdet sammen og udvekslet informationer. Senere indledte Tyrkiet samarbejde med Italien, Belgien og Holland om tilfangetagelsen af ”terroristerne”.
Mens vi var inde i retsbygningen for at overvære retssagen, fik flere hundrede demonstranter udenfor en ordentlig omgang tæsk af politiet. Vi mødte dagen efter nogle af dem i Komiteen Tayads lokaler, efter at de havde været en tur på skadestuen med sår og skrammer i hovedbund, ansigt og krop. Retssagen endte i øvrigt med at 5 (jublende) aktivister blev frigivet, mens retssagen mod de sidste 18 aktivister blev udskudt til engang i maj måned. De har til den tid siddet fængslet i over er år!
Kendt aktivist
Sandra Bakutz kunne imidlertid ikke overvære retssagen. Hun tilbageholdes på baggrund af en flere år gammel arrestsag, der har ligget og ventet på hende.
Hun er angiveligt blevet set i Bruxelles foran EU-parlamentet i demonstration imod EU’s terrorlister (26. oktober 2002), ligesom hun er set til en demonstration i Bruxelles november 2000 imod den daværende tyrkiske udenrigsminister Ismail Cem - i protest mod den tyrkiske stats behandling af politiske fanger. Efter anholdelsen i lufthavnen blev hun sat i et kvindefængsel i Istanbul og senere flyttet til Ulucanlar-fængslet i Ankara.
Mange europæiske aktivister kender Sandra Bakutz fra en række konferencer om politiske fanger, som med overskriften ”Imod isolation og tortur” har været afholdt i 2002, 2003 og 2004 i hhv. Holland, Firenze og Berlin. Arrangør af konferencerne er ’International Platform against Isolation’ (isolation@post.com). Konferencerne ligger altid omkring d. 19. og 20. december, idet det var den 19.-20. december i 2000, at Tyrkiet gennemførte sine massakrer på politiske fanger, der sultestrejkede imod F-type isolationsfængsler. 29 revolutionære fanger blev dræbt. Nogle brændt, andre skudt eller banket til døde. F-type fængslerne blev indført i Tyrkiet efter pres fra EU, der krævede Tyrkiets kollektive fængsler afløst af isolationsfængsler som betingelse for Tyrkiets optagelse i EU. Sandra, der kommer fra Østrig, har spillet en meget aktiv rolle i organiseringen af disse konferencer, ligesom hun er fast tolk på konferencerne, da hun taler flydende tyrkisk, tysk og engelsk. I august 2003 deltog Sandra i en konference i København om politiske fanger som Internationalt Forums Mellemøstgruppe organiserede, ligesom hun i december 2004 var gæst hos Internationalt Forum og deltog i en række møder med venstrefløjsgrupper i København.
Anklagerne mod Sandra
Den vilkårlige fængsling af Sandra Bakutz er måske en forsmag på, hvad politisk aktive kan vente sig i fremtiden under EU-landenes og andre landes terrorlove. Det viser sig nemlig, at den konkrete anklage mod Sandra ikke kun handler om hendes deltagelse i diverse Tyrkiet-kritiske demonstrationer i Bruxelles. Under afhøringen af Sandra i Ankara blev statsadvokat Mustafa Kelkit fravristet den konkrete anklage mod Sandra, hvori hun beskyldes for at have støttet en sultestrejkende tyrkisk venstrefløjsaktivist Ilhan Yelkuvan, som befinder sig i et fængsel i Tyskland. Han skulle ifølge de tyrkiske myndigheder være medlem af DHKP-C!
Tyrkiets fængsling af Sandra er et udtryk for en krænkelse af hendes ytringsfrihed. Man forsøger fra statens side at bekæmpe al systemkritik og opposition, både når der er tale om revolutionære bevægelser, som man forbyder, og når der er tale om menneskeretsgrupper, som man forsøger at miskreditere i offentligheden ved at kæde dem sammen med forbudte organisationer.
Kampagne for løsladelse
Der blev kort efter anholdelsen over hele Europa sat en kampagne i gang for Sandra. Mailene fløj hen over nettet. Demonstrationer og aktioner blev organiseret i en lang række europæiske byer. I København blev der d. 9. marts arrangeret en solidaritetsdemonstration foran den tyrkiske ambassade i København. Det politiske grundlag lød: Løslad Sandra Bakutz og alle politiske fanger i Tyrkiet. Nej til isolation og tortur. Demonstrationen fandt sted et par dage efter, at man i fjernsynet havde set tyrkisk politik slå løs på kvinder i Istanbul, der demonstrerede i anledning af 8. marts.
Der blev læst et brev op stilet til den tyrkiske ambassade, hvor man kræver Sandras øjeblikkelige løsladelse og understreger, at man nøje vil følge Sandras sag. Der blev spillet musik af det tyrkiske band Yorum, hvis medlemmer flere gange har været spærret inde i tyrkiske fængsler. Man gik forbi den østrigske ambassade på hjemvejen og læste også her en resolution op. Det var en lille, men stærk solidaritetsmanifestation. Næste stop er Sandras retssager i Ankara.
P.S.
Sandra blev løsladt d. 30/3 men blev kørt direkte til fremmedpolitiet og opbevaret dèr natten over og dagen efter fløjet til Østrig. Dermed forhindrede det tyrkiske politi Sandra i at mødes med journalister efter løsladelsen og fortælle dem om fængselsopholdet osv. Samtidig forhindredes Sandras deltagelse i den efterfølgende sejrsmiddag og fest. Også en måde at krænke hendes ytringsfrihed på.