I ugen 29/7 - 6/8 i år (2000) deltog 300 mennesker i en summercamp i Assisi i Umbrien i Norditalien. Arrangører var ligesom sidste år The International Leninist Current med base i Wien og Rom. Også i år deltog Internationalt Forums Mellemøstgruppe, der her beretter om camp’en og om deres møde med Norma fra den fillippinske fagbevægelse KMU.
Martin og Irene, Mellemøstgruppen i Internationalt Forum
På en campingplads på bjergskråningen hævet over den lille by Assisi med udsigt over en fantastisk smuk grøn slette mødtes vi med antiimperialister, zapatister, marxister, leninister, autonome, guerillaer og humanister. De kom fra Philippinerne, Colombia, Rusland, Jugoslavien, Mexico, Chile, Argentina, Sri Lanka, Palæstina, New Zealand, Baskerland, Tyskland, Holland, Østrig, England .. og Danmark.
Det var et fantastisk møde! Selve lejren var bygget op af de italienske aktivister og stor respekt for dem!. Et kæmpetelt til plenum prydet med flotte bannere og mindre telte til workshops - såkaldte forum’er. Den supereffektive organisationskomite sørgede for at man blev indregistreret og fik ordnet betalingen som var på ca. 2.000 kr. for ’det hele’. Vi fik udleveret madkupon’er og spiste måltiderne i campingpladsens blomstrende restaurant.
Hver dag havde sit hovedtema: befrielseskampen i Colombia med oplæg fra FARCs internationale sekretær; Echelon - det internationale overvågningssystem med oplæg fra journalist Nicky Hager fra New Zealand der har skrevet en bog om Echelon; Islam og den ny verdensorden hvortil der skulle ha’ været oplæg fra Hizbollah men de meldte (heldigvis!) afbud; amnesti, repression og politiske fanger med oplæg fra den tyrkisk-kurdiske organisation DHKPC; oprøret i Seattle og nye former for modstand; Natos forbrydelser på Balkan; økologi, bioteknologi og genteknologi.
Ud over et næsten overvældende bombardement af politiske informationer, diskussioner og også politiske stridigheder - så var der de uofficielle møder ved baren og på gåture til Assisi for at se på katedralen og beundre kampestenshusene fra middelalderen. Det var her hvor de mere personlige og måske vedvarende kontakter knyttedes. Og som bestemt ikke er det ringeste ved sådan en camp. Men det allerbedste ved sådan et internationalt møde er næsten at man opdager - hvis man skulle ha’ glemt det, at der over hele verden er mennesker, fagforeningsaktivister, socialister, antiimperialister som analyserer verden med marxistiske briller, og arbejder for det samme: antiimperialisme, internationalisme, socialisme.
Det svageste punkt ved lejren var det næsten totale fravær af kvindepolitik. Og en tilsvarende mandedominans i alle plenum’er, workshops, etc. Kun blandt tolkene var der overvægt af kvinder. Det kritiserede vi og foreslog at næste års camp skulle ha’ kvindernes befrielseskamp som et af sine temaer. Og derfor vil vi så forsøge at være aktive i forberedelsen af næste års camp.
Der blev vedtaget en slut-resolution hvor vi forpligtede hinanden til at arbejde med følgende områder: 1) at samarbejde med og støtte befrielsesbevægelserne i den tredje verden, i øjeblikket især Colombia, 2) at kæmpe imod imperialistisk militær intervention og NATO, 3)at kæmpe for befrielse af politiske fanger, 4) at arbejde for ophævelse af imperialismens embargoer mod Jugoslavien, Cuba m.fl., 5) at modvirke overvågnings- og kontrolsystemer som Echelon og 6) at arbejde for bevarelse og beskyttelsen af naturen og gå imod genmanipulerede varer og bekæmpe de multinationale organisationer som WTO, IMF, Verdensbanken m.fl.
Lejrens deltagere besluttede at oprette et internationalt antiimperialistisk netværk der skal udveksle informationer og koordinere aktioner. Det har allerede forsøgt at koordinere en international aktionsdag i forbindelse med Clintons besøg i Colombia den 31. august. Dette netværk har adressen: www.antiimperialista.com
Vi ses næste år samme tid og sted! Altså i Assisi i første uge af august 2001.
KMU -1. maj bevægelsen
En af dagene talte vi med Norma fra den filippinske, radikale fagbevægelse KMU - Kilusang Mayo Uno, der betyder ’1. maj bevægelsen’. På bevægelsens brevpapir står der: "KMU er center for den militante fagbevægelse i Filippinerne. Vi fortsætter de filippinske arbejderes kamp for frihed, demokrati og socialisme i den internationale arbejderklassesolidaritets ånd". Norma er international sekretær i KMU, og vi bad hende fortælle lidt om hvordan det daglige fagpolitiske arbejde fungerer i en erklæret antiimperialistisk faglig organisation.
KMU blev dannet den 1. maj 1981. De lægger stor vægt på at den er en selvstændig fagbevægelse, dvs uden tilknytning til de store ’ideologiske’ faglige internationaler (den socialdemokratiske, kommunistiske og kristelige, red.) men har gode kontakter til den progressive fagbevægelse mange steder i verden. KMU prioriterer relationerne til fagbevægelsen i Stillehavsområdet højst - "her i vores egen del af verden", som Norma udtrykker det. De allerfleste medlemmmer af KMU er også medlemmer af BAYAN, en revolutionær massebevægelse (se boxen om BAYAN) og KMU har plads i ledelsen af BAYAN.
Antipamper-fagforening
Langt de fleste kontingentpenge som de lokale fagforeninger modtager går til uddannelse både i fagforeningskundskab og skolefag men også uddannelse i marxisme-leninisme. Man er meget bevidst om farerne ved bureaukrati og pamperi og lønningerne til fagforeningsledelsen er derfor minimale.
Det er et vigtigt princip i KMU at de faglige ledere har tæt og hyppig kontakt til arbejdspladserne. Norma er selv kontaktperson til et stormagasin med flere tusinde arbejdere. Det kan godt være hårdt da der er tre-holdsskift i stormagasinet og hun derfor må deltage i rigtigt mange møder på alle tidspunkter af døgnet. Men så tager hun soveposen med og finder et sted til en lur ind imellem.
Der er nok at tage fat på i et samfund uden lange faglige traditioner - et samfund som Norma betegner som semi-feudalt. Hovedproblemerne er de lave lønninger og arbejdsløsheden. Der er 11 mio arbejdsløse. "Vi organiserer både dem i arbejde, gadesælgere og andre fra ’den uformelle sektor’ og så de arbejdsløse. Når vi organiserer de arbejdsløse er det både for at varetage de arbejdsløses menneskerettigheder men også for at forhindre splittelsen i arbejderklassen". Det er bestemt ikke ufarligt at være faglig aktivist i Filippinerne, man oplever jævnligt anbreb på arbejderbevægelsen fra fascistiske militser, og når der er strejke - og dem er der mange af - er det helt ’normalt’ at militæret bliver sat ind for at splitte strejken. Hver strejke og demonstration medfører normalt en masse arrestationer - hvis man da ikke ender på hospitalet. Flere af vores faglige kammerater er blevet dræbt, fortæller Norma.
Kvindespørgsmålet
Kvindespørgsmålet er et vigtigt spørgsmål i hele KMUs virke. KMU har længe haft et kvindeudvalg, og mange fagforeninger har kvindelige ledere. Der laves speciel skoling i og møder om kvindespørgsmåle hvor man diskuterer sex-chikane, kvindernes rolle i befrielseskampen og barselsorlov. For KMU er det vigtigt at alle, både kvinder og mænd, uddannes i kvindespørgsmål. Kvinderne i Filippinerne er aktive overalt i den revolutionære bevægelse.
Carlsberg i Filippinerne
På mit spørgsmål om hvordan det står til på Carlsberg Bryggerierne i Filippinerne, svarer Norma at KMU så småt er i gang med at få organiseret bryggeriarbejderne dèr. Men ejeren af Carlsbergbryggerierne i Filippinerne der er ven med præsident Estrada, og i øvrigt lige har købt både Philippines Airlines og Nationalbanken, er en hård banan når det gælder bekæmpelsen af fagforeningerne. I 1994 satte ejeren militæret ind mod bryggeriarbejderne. Tidligere har KMU haft kontakt til Bryggeriernes Fagforening i Danmark men denne kontakt er ophørt. .... Desværre, siger Norma.
Måske kommer Norma på besøg i Danmark i forbindelse med en faglig solidaritetskonference i Tyskland midt i julemåneden.
Sidste nyt fra Norma om situationen i Filippinerne:
USA-Estrada-regimet (som Norma kalder den USA-støttede Estrada-regering) intensiverer sin reaktionære og undertrykkende politik mod det filippinske folk; den økonomisk krise skærpes og det samme gør den politiske krise i takt med at regimets popularitet stadig falder i befolkningen.Der har her i slutningen af september været protester imod regimets politik, især protester imod de kraftigt stigende oliepriser. Protesterne har taget form af marcher til oliedepoterne, stop for traffikken, støj-demoer, strejker etc. Estrade-regimet forsøger at bruge krigen mod muslimerne i Mindanao til at bortlede det filippinske folks opmærksomhed fra regimets råddenskab.
Der skal være valg i Filippinerne til maj næste år, og politikerne konkurrerer allerede om at vinde folkets popularitet - ved at give det udseende af at de tænker på folkets velfærd! Men det viser også at den herskende elite er splittet, Estrada har ikke fuld kontrol med sine klassevenner.
De progressive organisationer under BAYAN-paraplyen vil opstille en fælles kandidat til valget.
Og så ønsker Norma til lykke med NEJet i Danmark den 28. september!
BAYAN - en filippinsk masseorganisation webadresse: (http://www.bigfoot.com/ bayan-phils)
BAYAN - Bagong Alyansang Makabayen - Den nye patriotiske Alliance - blev stiftet i 1985. Den blev grundlagt af mere end tusinde folkelige organisationer og kom snart til at spille en afgørende rolle i mobiliseringerne imod Marcos diktatur som regerede Filippinerne fra 1965 til 1986. I dag har BAYAN over 1 mio medlemmer. KMU er en af medlemsorganisationerne.
BAYAN har tæt forbindelse til det filippinske kommunistparti. Bevægelsens mål er at opnå reel national uafhængighed og demokrati og kæmper også for landreformer og for en styrkelse af den nationale industri. BAYAN sympatiserer med det muslimske Moro-folks kamp for selvbestemmelse på øen Mindao. BAYAN indledte i maj 1999 en protestkampagne da det filippinske senat vedtog den såkaldte ’Visiting Force Agreement’ - som tillod USAs militære styrker at opbygge en ny militær tilstedeværelse i Filippinerne. Filippinerne er stadig af strategisk interesse for USA, og derfor er den organiserede modstand fra folket meget vigtig for at modsætte sig USA’s og Estrada-regeringens imperialistiske ambitioner. BAYAN arbejder ikke kun i Filippinerne men også i Europa hvor deres mål er at støtte de mange filippinske indvandrere som ofte kommer til Europa på ’illegal’ facon. BAYAN er meget aktiv i den internationale mobilisering imod den ’kapitalistiske globalisering’ -som de udtrykker det, imod IMF og WTO-topmøderne i Seattle, Geneve, Washingon etc.
KMUs webadresse : (http://www.csi.com.ph/-knuid - kmuid@csi.com.ph)