Hvordan går det med det Europæiske Sociale Forum - det storstilede projekt, som voksede ud af globaliseringsbevægelsen? Dette er en personlig udsigt over den politiske horisont, som den fremstod under det nyligt afholdte forum i London
Af Lasse Wamsler
De sidste to år har globaliseringsbevægelsen mødtes i tusindtal under de Europæiske Sociale Forummer for at diskutere, reflektere og lægge strategier for verdens fremtid. Først i Firenze, så i Paris, og den 14.-17. oktober i år skulle London fungere som værtsby. 500 seminarer og workshops var programsat med talere lige fra økonomen Samir Amin og Sinn Feins Gerry Adams til musikeren Pandit G fra Asian Dub Foundation og hip hop artister fra favelaer i Sao Paolo.
Det meste af programmet foregik i det mondæne Alexandra Palace beliggende i udkanten af London. Her var forhallen kaotisk - fra alle sider blev man tilbudt aviser eller fik kastet pamfletter i nakken. Paladsets enorme sal, der normalt bliver brugt til koncerter, var ramme for otte sideløbende seminarer og møder. Larmen var infernalsk, så talerne måtte indbyrdes konkurrere om decibelplads.
Programmet var tilrettelagt under seks overordnede temaer: Krig, demokrati og rettigheder, solidaritet, miljø, firmaernes globalisering, racisme og den yderste højrefløj. Herunder var der fokus på besættelsen af Irak og Palæstina, fattigdomsbekæmpelse og gæld, immigranters forhold i Europa og faglig kamp.
I de mange forskellige boder blev man inviteret til at købe palæstinensisk olivenolie eller bakke op om øget kontrol af den globale våbenhandel. Man kunne skrive under på en appel for frigivelse af palæstinensiske fanger eller købe en ”Løslad Cannabis” t-shirt.
De delegerede var tilsyneladende mest NGO’er, antikrigs-aktivister og medlemmer af de etablerede partier og fagforeninger. Overordnet bar programmet præg af en markant deltagelse af traditionelle partier og dermed en mere ensartet sammensætning af delegerede, end til det sidste ESF i Paris.
Det alternative forum
Som sidestykke til det officielle ESF havde en masse grupper fundet sammen under navnet ”Autonomous Spaces”, der indeholdt 200 workshops og møder og andre initiativer placeret rundt omkring i byen. Dette var et sammenrend af grupper og enkeltpersoner, der enten var blevet udgrænset fra det officielle ESF eller bare ikke havde råd eller lyst til at deltage.
Til ”Kvindernes Åbne Dag” blev der vist film og holdt oplæg om krig, immigration og kvinders ulønnede arbejde. Dagen skulle oprindeligt have været en del af det officielle program, men på trods af 40 organisationers stærke opfordring, blev det afvist fra officielt hold bl.a. for at være ”gammeldags” og ”støde sammen med andre arrangementer”.
Et andet sted i byen organiserede det internationale medienetværk Indymedia fire dage med diskussioner og workshops omkring alternativ medieproduktion. På ”De besiddelsesløses aften” var der taler og film fra indiske dalitter, brasilianske jordløse, europæiske hjemløsegrupper og bevægelsen for papirløse immigranter, ”Sans Papiers”, i Frankrig.
Økonomen Massimo de Angelis havde taget initiativ til ”Livet trods Kapitalismen”, hvor der blev diskuteret strategier til at "generobre vores fælleder og sociale fællesskaber".
På ”Forum for Radikal Teori” blev der diskuteret feministisk teori og frie universiteter.
”Urban Forum” beskæftigede sig med kampen imod den såkaldt neoliberale beslaglæggelse af byens rum.
Det største uofficielle rum bar titlen ”Beyond ESF” og var organiseret af den anarkistiske gruppe Wombles fra London. De havde ligeledes besat et gammelt fakultet, hvor mange hundrede besøgende kunne overnatte gratis.
Selve forummet var et mix af film, fester, workshops, debatter og direkte aktioner, der primært var struktureret omkring temaerne: ”Autonomi og Kamp”, ”Repression og Kontrol”, ”Løsarbejde” og ”Grænser og Migration”.
Her var de fleste venstreradikale netværk og grupper. På workshoppen ”Because you can’t buy happiness” plæderede den spanske gruppe YoMango for fri cirkulation af goder og begær ved at befri ejendom fra multinationale selskaber og underviste i brugen af forskellige ”stjæleværktøjer”. En skotsk gruppe af arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere videregav deres erfaringer med kollektive aktioner imod aktiveringscentre. Svenske ”Planka.nu” fortalte om deres kamp for fri offentlig transport, der i Stockholm, Göteborg og Helsinki indbefatter flere tusinde ”plankere” og en stor bødekasse til at dække mødet med kontrollørerne.
Flexarbejdere på ESF
En stor del af diskussionerne på Beyond ESF drejede sig om kampen imod løsarbejdet i dens mange former (se Gaia #45). De sidste par år har flere sydeuropæiske grupper praktisk og teoretisk arbejdet med organisering af arbejdere ansat på usikre - såkaldt prekære - vilkår. Det er sket på baggrund af utallige konflikter og kampe særligt indenfor videns- og servicesektoren. Fra buschauffører i Tyskland og pedeller i USA til arbejdere i rumænske hardware-fabrikker og rengøringsarbejdere hos hotelkæden Apple. Af alle disse kampe har forskellige grupper udledt idéen om et ”prekæriat” - en ny tværfaglig klasse af fleksibelt udbyttede og socialt udsatte mennesker. I dette forskelligartede mix af arbejdsformer og faglige identiteter går mange krav igen: Kravet om sikkerhed i indkomsten, men ikke i ansættelsen. Idéen om selvforvaltning på arbejdspladsen og imod at involvere sig i de topstyrede faglige organisationer. Idéen er, at vende fleksibiliteten fra at være en måde at disciplinere på til at blive et grundlæggende vilkår for arbejdernes generobring af tid og rum.
Kritik udefra og indefra
Processen før og under det officielle ESF var turbulent. Flere grupper, deriblandt Wombles, tog afstand fra projektet og anklagede det dels for at være uigennemsigtigt og overtaget af det trotskistiske Socialist Workers Party (SWP) og Londons Labour-borgmester Ken Livingstone i form af Labour-fraktionen Socialist Action (SA). Med Livingstones betingede donation på en halv million kr. og den indflydelse, han efterfølgende fik på beslutningsgangen, mente mange, at ESF havde solgt ud.
Kritikken gik bl.a. på, at arrangørgruppen af ESF i deres logistiske planlægning fuldstændigt havde set bort fra ulønnet aktivisthjælp:
— Et professionelt firma blev sat til at lave hjemmesiden, på trods af Indymedias forslag om at lave den næsten gratis.
— Maden blev udliciteret til et cateringfirma, hvis udbud ikke svarede til forummets gæster. F.eks. blev der solgt Coca-Cola, mens colombianske fagforeningsfolk i paneldebatter rasede over selv samme koncerns likvideringer af deres medlemmer. Ved det alternative forum var der opstillet mobile folkekøkkener, der sørgede for billig forplejning, ligesom den franske landmand José Bové og Via Campesina gjorde til sidste års ESF i Paris.
— Det dyre prestigebyggeri Millenium Dome med plads til 5000 sovende gæster blev lejet uden forsøg på samarbejde med byens store bz-miljø, der dog måtte tage imod de officielle gæster søndag aften, da Millenium Dome lukkede.
Også indenfor det officielle ESF lød en kraftig kritik. Det internationale oversætter-netværk Babels, der tæller over 7000 frivillige og igennem årene har stået for al oversættelse til de sociale forummer, oplevede, at mange af deres oversættere - særligt fra Mellemøsten - fik nægtet visum til England. De oplevede ikke, at forummet havde gjort nok for at råde bod på dette fra starten.
Derudover mente de at ”klassiske neoliberale former for organisation, ledelse og service er blevet indført med det resultat, at Forummet er blevet fuldstændigt afhængigt af staten”.
Partierne og de sociale bevægelser
Partiernes indtog på arenaen er ligeledes blevet diskuteret heftigt, da deres deltagelse i de sociale forummer bryder med en af de vigtigste principper i Porto Alegre Chartret. Her erklæres det, at forummerne skal være ”en pluralistisk, folkelig sammenslutning, fri af religiøse og partipolitiske bånd og med stor vægt på mangfoldighed”. På samme måde er det problematisk, at SWP indgik flere tætte samarbejder med religiøse organisationer som Muslim Association Britain, hvilket grundlæggende bunder i en opportunistisk tilgang - ”min fjendes fjende er min ven”.
Teoretikeren Rodrigo Nunes siger om forberedelsesprocessen, at ”hemmelige møder blev organiseret med forskellige sektorer - sorte, muslimer, kvindebevægelser - hvoraf de alle blev holdt indenfor Londons bystyre og næsten kun spændte over grupper, hvis ledere på en eller anden måde var forbundet med SWP eller SA”.
Storm paladset
På trods af partiernes overtagelse af årets ESF fik projektet tilsyneladende en ny og mere livlig retning. Dette skyldtes ikke så meget det officielle udtryk, men protesterne, der sneg sig ind fra alle hjørner: Vreden over de autoritære partiers overtagelse af forummet. Afmagten over den tvungne enighed blandt arrangørgruppen efter at næsten alle partiuafhængige elementer var blevet isoleret.
Det blev tydeligt, da flere hundrede aktivister fra det alternative forum troppede op på Alexandra Palace om lørdagen, hvor Ken Livingstone skulle deltage i et seminar. Med bannere hvorpå der stod ”Storm the Palace” og “ESF: another world is for sale” indtog de scenen i en halv time og langede ud efter hans medlemskab af et ”krigsparti” og ”Kens politi”, der under forummet havde anholdt aktivister fra Beyond ESF.
Fremtidens Sociale Forum
De ubønhørlige protester, der opstod imod enkelte gruppers koordinerede overtagelse af ESF, udsprang fra en anden opposition end hidtil. En stor del af denne opposition havde fra starten deltaget både i planlægningen af det officielle og det uofficielle forum. Det var grupper, der i mindre grad vægtede forskellen imellem ”indenfor” og ”udenfor” ESF. Grupper, der igennem et halvt årti har været med til at udforme globaliseringsbevægelsen, og som ikke vil sidde tilbage og se partier køre showet. Fremtidens ESF vil afhænge af, om forummet formår at rumme disse konflikter - ikke indordne dem under en falsk konsensus. Som Rodrigo Nunes udtrykker, åbner det op for nogle helt nye muligheder: ”Forummet forstået som en event er ubrugeligt - et tomt skuespil uden mulighed for praktiske resultater...Forummet som en konstellation af beslægtede og selv-organiserede rum uden et center virker en del mere interessant end den nuværende form”.
Læs mere om ESF: www.fse-esf.org
Læs mere om Beyond ESF: www.altspaces.net