Tema: Sydafrika
Af Norm Dixon
Den 29.- 30. august deltog over 5 millioner sydafrikanske arbejdere og studerende i en national strejke rettet mod ANC-regeringens privatiseringsplaner. Strejken markere et brud i en ellers fasttømret alliance mellem ANC-regeringen, kommunistpartiet og Sydafrikas største fagbevægelse, Cosatu
Ifølge Cosatu deltog ca. 70 % af landets arbejdere i strejken den 29. og 30. august i år. På trods af at regeringen påstod, at de fleste sektorer i økonomien var upåvirkede, kunne den borgerlige presse ikke skjule, at flere større byer var gået totalt i stå. Udover Cosatus to millioner medlemmer støttedes strejken af andre fagforbund, NGO’er, landsdækkende studenterbevægelser samt den voksende græsrodsbevægelse mod privatisering, som arbejder i townships overalt i landet. Den mest overbevisende støtte fik strejken i den fattige Eastern Cape provins, hvor 90% af arbejderne deltog. I Johannesburg, Pretoria, Durban og andre storbyer demonstrerede titusindvis og råbte slagord mod regeringens privatiseringer.
Cosatu udtalte, at den store tilslutning til strejken viste den sydafrikanske befolknings modstand mod privatiseringer. ANC-regeringen håber at skaffe mere end 18 milliarder Rand (4,5 mil. $) i dette finansår gennem salg af statsejede virksomheder. Den statsejede elkraft, jernbanerne, telefonnettet og våbenproduktionen er alle på regeringen huggeblok.
Privatiseringerne er en del af det større neoliberale økonomiske program - GEAR - Vækst, Arbejde og Omfordeling. Programmet er udarbejdet efter anvisninger fra Den Internationale Valutafond, IMF, og Verdensbanken.
Splittet alliance
Strejken gør det også tydeligt, at den sydafrikanske regerings privatiserings- og vækstpolitik er ved at ændre det politiske landskab i landet. Siden ANC-regeringen overtog magten har der eksisteret en loyal trepartsalliance mellem ANC, Det Sydafrikanske Kommunist parti SACP og fagforbundet Cosatu. Denne alliance er i de seneste måneder blevet stadig sværere at fastholde. Allerede i juli måned advarede Cosatus generalsekretær Zwelinzima Vavi toplederne i SACP om, at de som ministre i ANC-regeringen og medansvarlige for at sætte farten op på privatiseringer og den økonomiske nedskæringspolitik "satte SACP troværdighed i fare".
SACP-medlemmerne i ANC-regeringen omfatter Jeff Radebe, minister for privatisering af offentlig ejendom, Alec Erwin, handels og industriminister, og en af hovedarkitekterne bag GEAR, Geraldine Fraser-Moleketi, minister for offentlig service og administration, samt fire mindre vigtige regeringsposter. "Når arbejderne kigger på disse kommunister, er det de ser en trussel mod deres job", udtalte Vavi ligefremt.
Cosatu-lederen indrømmede samtidig, at Cosatu havde anlagt en blød linie da ANC-regeringen privatiserede dele af telekommunikationen og det sydafrikanske luftfartselskab. "Men erfaringerne har fået os til at skifte mening", sagde han. Vavi erklærede, at Cosatu nu vil "kæmpe til døden" mod den videre privatisering af telekommunikationen, såvel som ethvert andet forsøg på at sælge ud af offentlig sundhedstjeneste, uddannelse, kommunale servicer, offentlig transport og vand- og elforsyning. "Hvis nogle af disse tjenester bliver drevet på basis af markedsprincipperne, er formålet at tjene penge til aktieejerne og ikke at levere en service til de fattige", fastslog Vavi. Vavis hårde udtalelser reflekterer det voksende pres, som Cosatu mærker fra den stadig magtfulde sydafrikanske arbejderbevægelse. Mange ønsker, at Cosatu og SACP for alvor udfordrer ANC’s prokapitalistiske og arbejderfjendtlige økonomiske politik
Beskyldes for misinformation
I dagene før og efter strejken var luften iskold mellem Cosatu og ANC-regeringen. Den sydafrikanske Præsident Thabo Mbeki skrev blandt andet i en artikel på ANC’s hjemmeside: "Hvis interesse tjener de, når de forlader de revolutionæres moral, og bruger arbejderne til kanonføde i en offensiv mod deres egen befrielsesbevægelse". Den kommunistiske privatiseringsminister, Jeffe Radebe, holdt den 23. august en pressekonference, hvor han underkendte strejken. Ministeren beskyldte Cosatus ledere for hykleri og for at misvejlede deres medlemmer. Radebe sagde også, at det ville være en "pligtforsømmelse", hvis regeringen ikke fortsatte sin privatiseringspolitik. Cosatus leder Vavi svarede, at Jeff Radebe var en "frustreret løgner". De fleste fagforeninger satte sig op imod regeringens udtalelser og bakkede op om Cosatu.
En af de stærkeste reaktioner kom fra kommunalarbejdernes fagforening, som udtalte: "Regeringen er dum, når den tror, at vi arbejdere er så dårligt uddannede, at vi vil omfavne privatiseringerne og tilbyde os selv som offerlam til Verdensbankens GEAR-politik. Det er et faktum, at de eneste der på nuværende tidspunkt nyder godt af GEAR-politikken, er udenlandske rådgivere, multinationale selskaber og nogle få fede katte i Sydafrika".
Samtidig brugte regeringen hundrede tusindvis af Rand på at publicere helsides-annoncer i de største dagblade, der kritiserede den planlagte strejke. Efter strejken udtalte SACP-ministeren, Fraser Moleketi, at strejken var en fiasko, og at regeringen ville fortsætte "omlægningen" af statsejede virksomheder.
Ifølge pressen var Cosatu parate til at afblæse strejken til sidste øjeblik, hvis regeringen havde indvilget i at fryse privatiseringerne, mens emnet blev alvorligt diskuteret, men to ANC-ministre, der mødtes med Cosatu et par dage før strejken, afviste blankt dette forslag.
I et interview få dage før strejken udtalte Cosatus leder: "Vi kæmpede ikke for befrielse for at kunne sælge ud af alt det, vi vandt til højeste bud".