Omkring 500 mennesker deltog i det første Danmarks Sociale Forum, der er en aflægger af det succesrige Verdens Sociale Forum. Forummet var præget af optimisme og god stemning, men også af uenighed om fremtiden. Pelle Dragsted var medarrangør af forummet og giver her sit bud på succeserne, problemerne og fremtiden for det danske sociale forum.
Af Pelle Dragsted
”På en weekend som denne skal vi udfordre etablerede analyser og se om de stadig holder. Formerne skal udfordres. Vi burde sætte de mest dogmatiske kommunister, trotskister, anarkister og socialister sammen på et podium og tvinge dem til at tænke over, hvad de andre siger. Alle dem, som taler på seminariet i år, burde vende tilbage næste år bare for at lytte. Vi burde sætte Danmarks mest kendte intellektuelle i et panel uden at lade dem tale, men i stedet bare lytte. Vi burde sørge for at alle de politikere, vi stadig stoler på var her og deltog og tog ved lære af alle de spændende workshops og seminarer, som er arrangeret.”
Ordene faldt fra den svenske globaliseringsaktivist America Vera-Zavala, der sammen med den engelske journalist og aktivist George Monbiot åbnede Danmarks Sociale Forum.
Fra global til lokal
Det danske sociale forum er en lokal aflægger af Verdens Sociale Forum, som siden 2001 har samlet tusindvis af græsrodsaktivister til et årligt møde i den brasilianske by Porto Alegre (se sidste nummer af Gaia) til diskussioner og udveksling af erfaringer i kampen mod nyliberal globalisering.
Dimensionerne ved det danske forum var selvfølgelig helt anderledes end ved det globale. Ca. 500 mennesker deltog i det halvanden dag lange arrangement, som omfattede mere ned 40 paneldebatter og workshops. Men ånden var langt hen af vejen den samme. De sociale forummer er kendetegnet ved en ånd af åbenhed, nysgerrighed og søgen efter svar, der sætter dem i modsætning til venstrefløjens tidligere dogmatik og sekterisme. Principprogrammet for Verdens Sociale Forum, som også det danske sociale forum var inspireret af, taler om ”et åbent mødested, for refleksion, erfaringsudveksling og koordinering.”
Bredt indhold
Forummet var delt op i en række paneldebatter, som var arrangeret i fællesskab af alle de deltagende organisationer, og så et stort antal workshops, som blev arrangeret af en eller flere grupper. Paneldebatterne satte centrale spørgsmål som velfærd, racisme, miljø og krig til debat mellem aktivister fra forskellige organisationer, der i det daglige arbejder med de spørgsmål.
De meget forskellige workshops var udtryk for forummets mangfoldighed. Overskrifterne var blandt andet. ”Fra stempelur til Human Resource Management”, ”Sløret for øjnene - islam og venstrefløjen”, ”Politisk-praktisk Trommeworkshop, ”After Capitalism”, "Modstandens kunst - kunstens modstand", ”Marx og globaliseringen - teori for anti-kapitalister” og ”Danske virksomheders interesser i Irak-krigen”, for blot at nævne et par stykker.
Netværk og fællesskab
Over 40 organisationer deltog i planlægningen og afholdelsen af det første danske sociale forum, og det er efter min mening den største succes ved arrangementet. Jeg tror, at det er første gang en så plural og forskelligartet deltagerskare i fællesskab har afholdt og deltaget i et sådant arrangement. Aktivister fra organisationer, som i det daglige arbejde ikke kender eller har noget med hinanden at gøre, havde her muligheden for at mødes, deltage i de samme workshops og debattere sammen. Et sådant møde er ikke bare vigtigt for at udhule fordomme og modvirke sekterisme, det kan også være udgangspunkt for nye alliancer og koalitioner på konkrete områder, som det har været tilfældet ved de globale og regionale forummer.
Kritik af Internationale Socialister
På trods af stor generel tilfredshed blandt arrangørerne var der dog også et par ridser i lakken. Specielt har utilfredsheden været stor mod organisationen Internationale Socialister, der var medarrangør af forummet. Organisationen førte det man kunne kalde aggressiv markedsføring. I indgangen til forummet stod ikke én, men tre sælgere af IS-avisen. Som en deltager tørt konstaterede ”hvis alle 40 organisationer gjorde det samme, ville man slet ikke kunne komme ind”. Medlemmerne af IS var også overrepræsenterede i stort set alle debatter. Den hårdeste kritik mod IS skyldtes organisationens forsøg på at ”kuppe” det afsluttende møde. Ved den afsluttende paneldebat, der skulle diskutere det sociale forums fremtid, fremsatte Jørn Andersen, der officielt repræsenterede Nej til Krig, et forslag om en fælles aktionsdag mod Fogh-regeringen - en aktionsdag, der skulle ske i det sociale forums navn. De 40 øvrige organisationer, der havde arrangeret forummet, kendte intet til dette forslag. I den efterfølgende debat støttede de fem første talere forslaget, de nævnte blot ikke at de alle - lige som Jørn Andersen - var medlemmer af Internationale Socialister. På den måde skulle det virke som om, at der var bred opbakning til forslaget fra salen. Manøvren lykkedes dog ikke og forslaget blev ikke vedtaget.
Den slags manøvre hører efter min mening fortiden til og strider mod den ånd, som faktisk er forudsætningen for at de sociale forummer kan blive succeser.
Netværk eller aktionsenhed
Hvis man ser bort fra den problematiske måde IS forsøgte at få deres forslag i gennem, afspejler debatten en grundlæggende uenighed om karakteren af Danmarks Sociale Forum.
Skal det være en slags organisation, der kan handle og udtale sig i fællesskab, evt. med at permanent sekretariat, eller skal det være et netværk af uafhængige organisationer. De lokale sociale forummer er på dette område forskellige. I lande som Italien, Grækenland og Spanien agerer de sociale forummer i fællesskab, mens de i f.eks. Sverige og Østrig er åbne mødesteder uden fælles politik og praksis. Personligt mener jeg, at idéen om at de sociale forummer skal handle eller udtale sig i fællesskab er problematisk. Forummets værdi er netop, at det samler ultra-bredt. Det er en mangfoldighed af årsager til at kritisere nyliberalismen, og måder at modarbejde den på, der er repræsenteret og dermed en anerkendelse af en plural og mangesidig eksisterende modstand mod nyliberalismen. Jeg tror, at i samme øjeblik som forummet skal til at tage fælles beslutninger om udtalelser eller kampagner, vil kampen om ”den rette linie” begynde. Denne kamp vil dels være opslidende, dels føre til den ene afskalning efter den anden, så vi bliver færre og mere ensrettede. Det er også derfor, at principprogrammet for verden sociale forum slår fast at: ” WSF’s møder beskæftiger sig ikke med overvejelser på vegne af WSF som sådan. Derfor kan heller ingen tillades at formulere standpunkter, der påstås delt af alle forummets deltagere. Deltagere skal ikke tage beslutninger i samlet flok, hverken gennem flertalsafgørelser eller ved konsensus, angående udtalelser eller handlingsforslag, der kunne involvere alle, eller en majoritet, og som kan opfattes som et grundlag for forummet som helhed.”
Koordination og fællesskab
Efter min mening er forummets formål at skabe koordination indsigt og forbindelser mellem den mangfoldighed af politiske, sociale, kulturelle praksisser, som allerede er eksisterende i de mange deltagende organisationers daglige arbejde. Kampene findes allerede, men de skal i højere grad inspirere og forbinde sig til hinanden. Man skal heller ikke på nogen måde undervurdere de mere abstrakte fællesskaber, som skabes når vi mødes. Ting som fælles fortællinger, fælles myter og fælles sprog. Desuden er der intet som helst problem i at en kampagne kan opstå på et socialt forum. Lad os tage Internationale Socialisters forslag som et eksempel. IS kunne uden problemer have forslået de deltagende organisationer og enkeltpersoner at starte en kampagne mod Fogh-regeringen, og de kunne også have indkaldt til et møde desangående. Problemet opstår først, når man ønsker at det er forummet i sin helhed, der skal være afsenderen af en sådan kampagne.
Frem mod 2004
Uanset uenigheden er alle dog enige om at arbejde frem mod et nyt Danmarks Sociale Forum i 2004. Erfaringerne fra dette års forum skal bruges til at gøre debatterne bedre og mere fokuserede og så gælder det om at få endnu flere organisationer til at deltage i forummet. Specielt de faglige organisationer, men også kvindebevægelsen, EU-modstandernes bevægelser og organisationerne af etniske mindretal må på banen.