Fra 6-10. november 2002 var der European Social Forum i Firenze hvor græsrodsbevægelser, partier, organisationer og enkeltpersoner fra hele Europa mødtes for at udveksle erfaringer og visioner. Tidligere samme år blev World Social Forum afholdt i Porto Alegre i Brasilien, og der skal være Asian Social Forum i December. Hvad er Social Forum for noget, og hvorfor er det kommet?
Af Torkil Lauesen
Hele det politiske spektrum fra avancerede neoliberalister over socialdemokrater til venstrefløjen henvender sig for tiden til: civilsamfundet, lokalsamfundet, de sociale bevægelser, borgerne eller hvad man nu kalder det - for at hente fornyet politisk kraft. De neoliberale politikere taler om, at det enkelte individ og de frivillige organisationer må tage deres ansvar for samfundet. Kommunale politikere fra højre til venstre er klar over, at der må findes nye former for "nærdemokrati". Det er der flere grunde til. "Globaliseringen fra oven": markedskræfternes styrkede position, og dermed statens svækkede evne til at regulere økonomien og løse sociale problemer, har ført til en søgen efter nye kræfter til at styre samfundet. Det er her det såkaldte "civilsamfund", som hverken er markedsstyret eller statsstyret, bliver interessant. Neoliberalisterne og venstre-fløjen ser naturligvis vidt forskelligt på den rolle, dette "civilsamfund" skal spille. Der er igen tvivl om, at opfattelsen af civilsamfundet og dets funktion bliver et hedt politisk kampfelt i de nærmeste år.
Hjælp staten - styr dig selv
Den avancerede neoliberalisme har indset, at hvis markedskræfternes junglelov regerer alene, vil det skabe et samfund med så meget social og politisk kaos, at markedskræfterne ikke kan fungere. Men hvis staten ikke skal styre - bortset fra lov og orden - hvem skal så? Det er her, behovet for at inddrage civilsamfundet presser sig på. Neoliberalismen ser først og fremmest civilsamfundet som bestående af enkelt- individer. Neoliberalismens strategi og drøm er, at borgerne "selvansvarligt" skal styre deres liv gennem stadige serier af "frie" valg. Vi skal føre en individuel udenrigspolitik og miljøpolitik gennem vores valg af varer i supermarkedet og sundhedspolitik gennem vores hospitalsvalg. Vi skal føre uddannelsespolitik gennem det frie skolevalg, vi skal selv styre vores kar-riereudvikling fra 8. klasse. Vi skal selv spænde et personligt socialt sikkerhedsnet ud gennem private forsikringer og pen-sionsordninger. Alt dette skal vi gøre som enkeltindivider, men også som del af frivillige private organisationer, hvor de neoliberale normer og værdier skabes og læres.
Vi skal ikke længere være passive klienter i velfærdsstaten, hvor eksperterne definerer vores behov. Vi skal selv være eksperter og styre vores liv gennem markedsmekanismens love og neoliberale værdier. Vi skal selv som medlemmer af frivillige organisationer løse de sociale problemer. Det betyder også, at vi selv skal tage konsekvenserne af vores valg. "Det er samfundets skyld" er blevet en latterlig og dårlig undskyldning. "Enhver er sin egen lykkes smed". Vi skal blive "A/S Mig selv".
Venstrefløjen og civilsamfundet
Venstrefløjen ser civilsamfundets rolle anderledes. For det første skal civilsamfundet ikke styre gennem markedskræfterne men over dem. For det andet skal denne styring ikke ske gennem individuelle valg, men via kollektive beslutningsprocesser. Men den fornyede interesse for civilsamfundet hænger især sammen med behovet for en ny form for politisk organisering og nye demokratiformer. Det traditionelle partipolitiske repræsentative systems professionalisering, dets afkobling fra de folkelige bevægelser og dets underordning under transnationale institutioner som EU, WTO osv. har rejst kravet om et mere nært og direkte demokrati. Det er dette behov, som "Social Forums" popularitet er et tegn på. De viser civilsamfundets evne til at mobilisere og dets evne til at danne netværk. Selve European Social Forum samlede et halvt hundrede tusinde deltagere, og den afsluttende demonstration mod "den permanente globale krig" samlede i hundrede tusindvis af mennesker i Firenzes gader. Ikke mindst manede det den spådom i jorden, at "den 11. september" ville betyde bevægelsens nederlag.
Et eksperimentarium
Det første "World Social Forum" blev afholdt i 2001 i Porto Alegre i Brasilien. 1 Det var på mange måder en fortsættelse af den tradition, der blev indledt med Zapatisternes "Encuentro mod neoliberalisme" i Chiapas 1996.2 "World Social Forum" er samtidig modsætningen til "World Economic Forum", der hvert år afholdes i Davos i Svejts for verdens politiske og økonomiske ledere. Her formuleres de globale økonomiske og politiske strategier for "globaliseringen fra oven". Det erklærede formål med World Social Forum er at skabe "et åbent møde for demokratisk debat, fri udveksling af erfaringer og planlægning af effektive aktioner blandt civilsamfundets grupper og bevægelser, som arbejder for at opbygge et globalt samfund med udgangspunkt i mennesket. Som en udløber af World Social Forum afholdes der regionale og lokale Social Forums. Næste World Social Forum afholdes 23-29. januar 2003, atter i Porto Alegre.
Det andet ben
Det europæiske Social Forum i Firenze 6-10. november repræsenterer ligesom World Social Forum ønsket om at udvikle den globale protestbevægelse, der slog igennem i Seattle og siden har udviklet sig fra topmøde til topmøde. Man kan sige, at det er begyndelsen til udviklingen af bevægelsens "andet ben": lokale hverdagspolitikker og modstandsformer. "Globalisering fra neden" er netop en globalisering, der tager udgangspunkt i menneskers lokale hverdag, i deres arbejdsliv, i deres boligforhold osv. Selve det at afholde et socialt forum er udviklingen af en praksis - en form for lokalt direkte demokrati. Det er ikke en forkastelse af de store demonstrationer i forbindelse med topmøder. De svejser bevægelsen sammen, virker mobiliserende og giver bevægelsen mulighed for at komme ud til offentligheden med sine budskaber. Men samtidig er det, som om det etablerede politiske system er ved at udvikle en immunitet over for de store demonstrationer. Det kan tilsyneladende uden konsekvenser vælge at se bort fra denne opinion. Samtidig er der noget, der tyder på, at det lokale sammen med og ved siden af det globale bliver den nye centrale politiske kamplads. Det bliver vigtige opgaver for "globaliseringen fra neden" dels at skabe alliancer i samfundet med andre grupper, således at bevægelsen ikke blot er stærk i en ungdomskultur, men får en større brede. Dels at formulere en politik for hverdagen i det lokale. Vise at den har et konkret bud på, hvordan en "anden verden" kan se ud.
Ny politikform
Sociale Forums, hvad enten de er globale, regionale, nationale eller lokale, er en ny form for politik, der langt fra er færdigudviklet organisatorisk eller indholdsmæssigt. En af kritikpunkterne fra deltagerne i Firenze var, at det var svært at finde tid og rum til en egentlig konkret politikudvikling. Det var mest taler og foredrag. En anden konkret kritik var at stilen på mange af møderne var "pre-feministisk"og macho-agtig. Et forhold ikke mindst de mange kvindelige deltagere vil forandre fremover.
En af vejene frem er måske at afholde Social Forum på lokalplan, for Nørrebro, Maribo eller Nørresundby. Via et direkte lokalt demokrati formulere lokale krav og alternativer som et første skridt i en "globalisering fra neden". Ikke mindst fordi sådanne lokale forums vil være mindre kaotiske end de store sociale forums, hvor forvirringen ofte umuliggør en seriøs debat. At proppe i titusindvis at folk ind i et middelalderfort og bede dem diskutere på tværs at 10 forskellige sprog kræver meget organisering. På det lokale forum kan diskussionerne også blive mere konkrete og målrettet mod lokalsamfundet. Disse lokale politikker kan man så samle og koordinere på de store sociale forums.
1. Se rapport fra World Social Forum 2002 i Gaia nr. 37 side 22-26. 2. Læs om Encuentro i Gaia nr.14 efterår 1996.