Forside Kalender Emnegrupper Lokalgrupper Gaia Butik Links Søgning Presse Kontakt
Internationalt Forum
Menu

Samlebåndet kører stadig

Anmeldelse af svenske Mikael Nybergs aktuelle bog Kapitalen.com

Af Jonas W

Når Kapitalen.com er bedst, er den en særdeles god skildring af kapitalismens seneste udvikling - bogens absolutte styrke - og den er en sønderrivende kritik af neoliberalismens markedsforgudelse. I bogens svage afsnit får den næsten en klang af konspirationsteori, i forsøget på at kortlægge hvorledes ?den kollektive bevidsthed? er blevet forurenet med borgerlig ideologi.

Kapitalen.com leverer som lovet en afsløring af vore dages vestlige kapitalismes sande ansigt bag de idealiserede fraser om ’fleksibilitet og frihed’, ’uformelle netværk’ og ’selvforvaltning’. Mikael Nyberg ser, at et stressende arbejde med hårde vilkår og arbejdsprocesser og ulige klasseforhold ikke blot er støvede erindringer fra en svunden tid. Ud fra adskillige undersøgelser og analyser, samt egne erfaringer fra mange år som lagerarbejder, leverer Nyberg en grundig kritik af vor tids neoliberale markedsforgudelse, der fører til degenerering af velfærdsstaten og til alt andet end gode, sikre arbejdsvilkår og forsvinding af klassemodsætningerne.

Flexibilitet - for hvem?

Der er sket en række ændringer på arbejdsmarkedet og i måden arbejdet typisk italesættes på. Disse beskrives ofte som en bevægelse hen imod et mere dynamisk og fleksibelt arbejdsliv med mindre stress til følge, men denne beskrivelse holder langt fra vand, og det vises det for os i bogen. Fleksibiliteten betyder i vid udstrækning en arbejdstid, der er så fleksibel, at man aldrig har fri. Man forventes at stå til rådighed når der kaldes - og fast arbejde erstattes i stigende grad af deltids- og løsansættelser. Ved hjælp af øget overvågning af arbejdet og med udviklingen af en ny industrisociologi, presses arbejderne til at yde mere, hurtigere end tidligere; produktionen trimmes og nye virksomhedsledelsesprincipper tages i brug for at presse arbejderne.

Et eksempel: På Toyotas bilfabrikker i Japan har man afskaffet slutlagrene, hvor komponenter til produktionen før hobedes op uden at forrente sig - en måde at spare udgifter og plads på, men endnu vigtigere en måde at sætte skub i arbejdstempoet. "Det er ikke for sjov, men for at opretholde en høj disciplin i produktionen, at vi reducerer lagret til et minimum," forklarer en af Toyotas chefer (s. 235). Uden lagrene bliver dagskvoten til et absolut krav - der er en vis produktivitet, der skal opnås dagligt - ellers går hele bilproduktionen i stå, eftersom man er afhængig af hvert led i produktionens kæde. Er der omvendt så godt flow i arbejdet, at man konsekvent kan nå dagskvoten til tiden, eller der er tid til samtale over samlebåndet, så rationaliserer ledelsen yderligere (læs: fyrer arbejdere) for at presse tempoet. Dette princip er blandt faglige repræsentanter kendt som management-by-stress, og konsekvensen for arbejderne er altid hårdere arbejde, færre pauser og mere overarbejde. Fabrikkernes samlebånd kører som aldrig før, konkluderer Nyberg, men det er ikke gjort med det. Industrialiseringens arbejdsprocesser har også bredt sig til andre arbejdstyper end fabriksarbejdet, fx til IT-branchen og forskellige service-fag. Indiske software-udviklere sidder på rad og række som i Fords fabrikker og arbejder efter samlebåndets just in time-princip i en opsplittet produktion med adskillige led. Og på fastfoodrestauranter som McDonald’s er alle led i tilberedningen af en burger, samt serviceringen af kunder standardiseret til punkt og prikke og ens over hele verden.

Efter at have konstateret at den industrielle arbejdsproces er blevet udviklet og udbredt yderligere, forsøger Nyberg at punktere, hvad han ser som en myte, nemlig det såkaldte servicesamfund. Han mener, at siden industrisamfundets arbejdsprocesser stadig er her, må industrisamfundet også være det - og han forklarer i et lidt utroværdigt snuptag servicesektorens vækst som et pure statistisk fænomen uden virkelig basis.

Borgerlig ideologi

Er det postindustrielle samfund blot et falsk, paradisisk billede produceret af borgerskabets ideologer? Dette er en af Nybergs hovedpåstande. Han påpeger gang på gang, hvorledes ideologerne i borgerlige tænketanke som European Round Table of Industrialists (ERT) og Aspeninstituttet lægger et tågeslør ud over det han anser for at være virkeligt. Men der er sket en vækst i de vestlige servicesektorer, samtidig med at det industrien går tilbage - ikke underligt, eftersom store dele af den arbejdsintensive produktion udflyttes til regioner med lave lønniveauer, primært i den såkaldte tredje verden.

Jeg mener ikke, at man så kontant som Nyberg gør det, kan konkludere, at det stadig er industriproduktion, som karakteriserer de vestlige kapitalistiske samfund.

Tilstanden er imidlertid ikke så paradisisk som de borgerlige ideologer beskriver den - for de har afgjort indflydelse - som Nyberg siger, mht. udviklingen og udbredelsen af industriens arbejdsprocesser, der også strækker sig ind i den (reelt) dominerende servicesektor i Vesteuropa.

Man skal ikke undervurdere ERT og Aspeninstituttets indflydelse og magt, men det er ved at gå over gevind, når disse af Nyberg bliver gjort til arkitekterne bag sager som økologi og hippiebevægelsen, der angiveligt skulle have til formål at splitte 60’erne og 70’ernes oprørske sociale bevægelser. Det virker imidlertid sandsynligt, at de så omtalte ideologer har bidraget til at præge fx miljøsagen, som noget der er op til det enkelte individ at tage ansvar for, snarere end noget der har en sammenhæng med det kapitalistiske system.

Som Nyberg selv er inde på, opsplittes meget produktion mere og mere, og det gælder både arbejdets indhold og karakter, ligesom det gælder geografisk. Så langt er han enig, men han konkluderer ikke, at arbejderne i de forskellige dele af produktionen, de forskellige steder i verden med heterogeniseringen af arbejdet har fået mere splittede interesser. I stedet drager han konklusionen, at hvis arbejderne bare kunne gennemskue den borgerlige ideologi, ville de handle efter deres objektive interesser og stå sammen som modmagt til kapitalen.

Men arbejderne er blevet mere mangfoldige og splittede i forbindelse med kapitalismens udvikling, og kapitalismen er blevet mere diffus og flydende. Dette kan ikke reduceres til borgerlig ideologi, og det er som sagt heller ikke noget paradis.

Kapitalen.com er anbefalelsesværdig læsning, primært pga. Nybergs grundige skildring af kapitalismens udvikling som tidligere nævnt. Undervejs kommer man vidt omkring i kritik af de gældende forståelser og politiske pop-teorier. Udgangspunktet er de svenske forhold, men den danske oversættelse er blevet tilføjet nogle eksempler fra Danmark og det er i det hele taget ikke svært at følge lighederne. Den er skrevet i et levende og let forståeligt sprog, hvor de fleste kan være med.

Mikael Nyberg: Kapitalen.com - Myten om det postindustrielle paradis. Tiderne Skifter 2005. Oversættelse og efterskrift v/Dino Knudsen. Først udgivet i Sverige i 2001 under titlen Kapitalet.se.



Forside | Kalender | Emnegrupper | Lokalgrupper | Gaia | Butik | Links | Søgning | Presse | Kontakt