Internationalt Forum

Sådan styres Iran

I 1906 åbnedes det første iranske parlament, Majlis. Grundloven var opbygget efter belgisk forbillede og forblev i kraft indtil 1979 hvor den, med etableringen af den islamiske republik Iran, blev erstattet af en islamiske grundlov.

1979: Den islamiske republik Iran

Efter 1979 hvor Shahen blev smidt på porten og den islamiske republik Iran oprettet, udgør Iran fortsat en kapitalistisk samfundsformation, med et religiøst-politisk system.

Det religiøse magtsystem

Kernepunktet er at grundloven gør islam til statsreligion. Den øverste religiøse leder, Velayat Faguih, er Guds repræsentant og autoriserede fortolker af islam. Fra 1979 og frem til 1989 hed han Khomeini, fra 1989 og frem til i dag hedder han Ali Khamenei.

Uanset parlamentets sammensætning og uanset hvem der er præsident, sidder den øverste religiøse leder inde med den absolutte magt. Han (det kan kun være en mand) er hævet over parlamentet. Det er ham der afgør de fundamentale spørgsmål i iransk økonomi og politik, og det er ham der bestemmer hvem der kan opstilles som præsidentkandidat, fastlægger indgreb i kvindernes og arbejdernes ”rettigheder”, udpeger chefen for statsligt radio og TV, kontrollerer de væbnede styrker samt udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vogternes Råd

Det er også den øverste religiøse leder som udpeger lederen af domstolene og medlemmerne af vogternes råd. Vogternes råd er et forum som ”vogter over” parlamentet og kan afvise parlamentets beslutninger.

Den islamiske revolutionære garde (Pasdaran)

Er et islamisk militært korps hvis opgave er at forsvare ”den islamiske revolution”. Det politiske system Præsidenten vælges for 4 år. Regeringen udpeges af præsidenten, godkendes af parlamentet, Vogternes Råd og den Øverste Religiøse Leder. Parlamentet består af 290 medlemmer på valg hvert 4. år. Der findes ingen selvstændige partier, fagforeninger eller NGO’er, kun islamisk kontrollerede organisationer.

De demokratiske rettigheder

I dag er det iranske folk frarøvet de almindelige civile og politiske rettigheder såsom lighed for loven, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og organisationsfrihed. Det islamiske regime har institutionaliseret undertrykkelsen og krænkelsen af menneskerettighederne med henvisning til islamisk lovgivning.

Der er i titusindvis af politiske fanger i Iran. Kvinder og mænd stenes til døde for seksuelle relationer uden for ægteskab. Fingre og arme skæres af ”tyve og andre forbrydere”. Mennesker som er i opposition til regimet, udsættes for terror, tortur, fængsling, forsvindinger og henrettelse.

Vigtige historiske årstal

— 1925 - 1979: Kongedømme: Pahlavi-dynastiet (Reza Shah, 1925-41, og Mohammad Reza Pahlavi, 1941-1979)

— 1923: Ved Lausanne-aftalen splittes Kurdistan og lægges ind under 4 lande: Irak, Tyrkiet, Syrien og Iran.

— 1946: Oprettelse af en demokratisk kurdisk republik i den iransk-kurdiske by Mahabad i1946. Republikken Mahabad varer kun få måneder og er den eneste kurdiske republik i verdenshistorien.

— 1953: Dr. Mossadeqs borgerligt-nationalistiske regering nationaliserer Irans olie. Mossadeq-regeringen væltes ved et CIA-støttet kup. Shahen overtager magten og fortsætter sit diktatur med forbud mod politiske partier og fagforeninger, samt fængslinger, henrettelser og tortur.

— 1962: ’Den hvide revolution’ er Shahens forsøg på at bringe Iran fra feudalismen til kapitalismen, bl.a. ved tvangsnedlæggelse af landbrug, salg af statslige virksomheder til private, og overførsel af landbrugskapital til industrien; og forsøg på at indføre et moderne verdsligt samfund efter europæisk forbillede. Såkaldt ”kapitalisme fra oven”.

— 1969: Væbnet kamp mod shahens regime indledes og spiller en stor rolle for den politiske bevidsthed og kamp, især hos arbejderklassen.

— 1979 (februar): Shahen fordrives i kraft af det iranske folks oprør i form af strejker og demonstrationer. Den islamiske republik Iran oprettes. USA har i al hemmelighed støttet fordrivelsen af Shahen og indsættelsen af Khomeini, af frygt for at socialisterne skulle overtage magten. ”Hellere religion end revolution” er mottoet.

— 1979 (8. marts): Regimet angriber kvinder som demonstrerer i tusindvis mod tørklædetvang og kvindeapartheid.

— 1980 (juni): Regimet angriber universiteterne og lukker studenterforeninger.

— 1980-88: Iran-Irak krigen.

— 1980-erne: Massakrer på titusindvis af politiske fanger.

— 1988: Henrettelse af mindst 12.000 politiske fanger.

— 1989: Khomeini dør og erstattes af Ali Khamenei. Ali Akbar Hashemeni Rafsanjani bliver valgt til præsident. Dette makkerpar er ved magten indtil 1997 hvor ”reformpræsidenten” Khatami vælges.

— 1996: Oliearbejdernes demonstrerer foran olieministeriet og kræver kollektive overenskomster og velfærd. Hundredvis af arbejdere fængsles og dræbes.

— 1997: (sommer) Hundredvis af politiske fanger gennemfører sultestrejker som varer 50 dage. Mange dør og ”forsvinder”.

— 1999 (sommer): Studenterdemonstrationer imod lukning af aviser hvor sikkerhedspoliti og efterretningsgrupper angriber studenterne i Teheran. Mindst 14 studenter dræbes, og hundredvis såres og fængsles.

— Juni 2005: Præsident Admadinejad vælges.

— 2005-06: Internationalt pres på Iran for at droppe atomvåbenplaner.

— 2005-2006: Iranske arbejdere demonstrerer og strejker for faglig rettigheder, bl.a. retten til selvstændige fagforeninger, men mødes med regimets voldsomme repression.