Tem: Frihandel
af Torkil Lauesen
Vi kender alle den side af historien om Robin Hood, der handler om at tage fra de rige og give til de fattige. Den del har ikke meget med WTO at gøre. WTO er jo nærmest en omvendt Robin Hood. Men der er også en anden side af historien om Robin Hood, og den har noget med WTO at gøre. Det drejer sig om indledningen af historien om Robin Hood, der fortæller om hvorfor Robin Hood i det hele taget blev fredløs.
Historien fortæller, at årsagen til at Robin blev erklæret fredløs var, at han havde skudt en hjort i Sherwoodskoven og skoven med samt dens dyr var netop blevet privatiseret af kongen. Fra at være ingens eller alles var skoven blevet kongens ejendom. Men hvorfor blev dette betragtet som en så stor forbrydelse, at man ligefrem blev erklæret for fredløs, hvilket medførte at enhver havde ret og pligt til at dræbe den fredløse og ville endog blive belønnet for det? Herregud, det drejede sig jo bare om en hjort, og skoven var dengang fuld af dyr. Og hvorfor fik Robin Hood så stor støtte af befolkningen til trods for denne kriminalisering?
Baggrunden for dette skal findes i den bølge af privatisering, der fandt sted på Robin Hoods tid. Områder og forhold, der før havde været fælles og alles ret, blev på denne tid privatiseret. Jorden og skoven med dens dyr, bær og brænde blev privatiseret af kongen og herremænd. Den jord og den natur, der tidligere var fælles og som der derfor var fælles brugsret til, blev privatiseret. Siden tidernes morgen havde mennesker kunnet jage i skoven, samle brænde og plukke bær, opdyrke jord eller lade sine husdyr græsse på den jord ingen benyttede. Disse gamle livsformer blev op gennem middelalderen kriminaliseret samtidig med at jorden blev privatiseret og frie småbønder blev til fæstebønder. Det er den proces historikerne kalder feudalisering. Denne privatisering af den fælles ejendom,og kriminalisering af en lang række praksisser der udgjorde livsgrundlaget for samfundets fattigste, udløste en bølge af modstand. Det var derfor op til sheriffen af Nottingham at håndhæve disse privatiseringer, slå modstanden ned og straffe Robin Hood.
Hvad har alt dette så med WTO at gøre? Jo - i disse år ruller en ny bølge af privatisering over kloden. Jeg tænker ikke blot på at offentlige virksomheder bliver privatiseret, eller på at arbejde der tidligere blev udført i offentligt regi bliver udliciteret. Jeg tænker først og fremmest på den tendens der er til at gøre alle menneskelige forhold til genstand for profit. Forhold, viden og ting der er en del af menneskehedens fælles grundlag søges forvandlet til privatejendom, ja endog selve livets grundlag søges forvandlet til en pengemaskine.
I dag tager private firmaer patent på livets byggestene - generne -, på planter og dyr, på viden, på former og figurer. Alt søger privatiseringen at rive ud af menneskehedens fælles grundlag via patenter og copyrights. Som en anden kong Midas skal alt hvad de rører ved blive til guld. Og ligesom Robin Hood blev erklæret fredløs, for at skyde en hjort i skoven, fordi skoven var blevet privatiseret, vil patentlovgivning og copyright kriminalisere mennesker kloden over.
Transnationale selskaber søger via institutioner som WTO at forvandle alt i verden til privatejendom og dermed til handelsvare. De søger at forklare os, at det er til vores eget bedste og få os til at tro, det er vores eget valg. Via forbrugersamfundets individualisme skjules det forhold, at klodens mangfoldighed af organisk og uorganisk materiale, af former og liv er vores fælles ressource. Copyright og patentlovgivningens privatisering af liv, viden, af lyde og former har ført markedet og ejendomsretten fra tingenes ydre verden ind i vores krop og sjæl. Og værst af alt kommer der stadig oftere penge mellem folk. Ikke blot når vi køber livsfornødenheder - her kan det have sin naturlighed. Det kollektive mentale rum er blevet genstand for profit som ingen sinde før. Enhver kommunikation mellem mennesker kommer efterhånden til at handle om penge. Ikke kun i form af reklamerne. Litteratur, musik, film, leg, sport, kærlighed og erotik handler mere og mere om at lave penge. Markedsføringen af mærkevarer flyder sammen med underholdningsindustriens produkter, med musik, film og sport i en stadig mere fortættet atmosfære af merchandising og logoplacement. Dag for dag forvandler den os til stadig mere viljeløse forbrugsautomater. Vi mister intuitionen og fornemmelsen for egne og egentlige behov og påtvinger os forbruget af varer som det eneste faste holdepunkt i tilværelsen.
Den institution, der er sat til at administrere og vogte denne nye bølge af privatisering, er WTO. WTO’s regler for intellektuel ejendomsret styrer verden mod en stadig mere monopoliseret magt. WTO prioriterer transnationale selskabers rettigheder højere end menneskers behov. WTO’s politikker virker som en ætsende syre, der opløser fællesskaber og solidaritet og fremmer privatisering og egoisme. WTO er den moderne sheriff af Nottingham.
Over for dette forsøg på at forvandle selve livet og ethvert forhold mellem mennesker til en pengemaskine må vi sige stop. NU ER DET NOK! Vi må blive til lystige svende og kvinder, der insisterer på vores fælles brugsret til livets grundlag, til viden, til klodens mangfoldighed af liv og former. Vi må forvandle de steder vi færdes til Sherwoodskoven. Vi skal ikke lade os kriminaliserer af deres tyveri af vores fælles ejendom. Vi må sætte os op mod nutidens herremænd - de transnationale selskaber - og nutidens sheriff af Nottingham - WTO. De kan erklære mennesker fredløse fordi de har ”Retten” på deres side, men vi har retfærdigheden.