af Eduardo Galeano
Det nye årtusind er allerede født. Dog skal vi ikke tage det alt for alvorligt: Det som er de kristnes år 2001 er muslimernes år 1379, mayernes år 5114 og jødernes år 5762. At vi netop i januar fejrer nytåret 2000, kan vi takke nogle romerske senatorer for, som besluttede at bryde traditionen med at fejre nytår i foråret. Tiden gør nar af de grænser som vi opfinder til den for at overbevise os selv om, at vi er herrer over tiden og ikke omvendt. Tiden fortsætter blot tavst sin lange vandring ind i evigheden og mysteriet, mens hele verden fejrer og frygter den kunstige grænse, vi selv har fundet på.
Alligevel får et nytår som dette - hvor tilfældigt det end er - enhver til at spørge sig selv, hvordan tiden som kommer vil blive. Og gid vi lever til at finde ud af det. Det eneste sikre er, at i det 21. århundrede er vi alle mennesker fra forrige århundrede og - værre endnu - fra forrige årtusind. Men selv om vi ikke kan gætte om tiden som kommer, har vi i det mindste retten til at drømme om hvordan vi kunne tænke os den skulle se ud. I 1948 og 1976 spyttede FN lange lister ud med menneskerettigheder for alle. Men alligevel ejer det store flertal af menneskeheden i øjeblikket ikke anden ret end retten til at se, lytte og tie stille.
Men hvad sker der hvis vi begynder at udøve den aldrig proklamerede ret til at drømme? Hvad hvis vi et øjeblik fantaserer?
For at spå om en anden mulig verden, må vi bevæge blikket ud over elendigheden: Luften vil være fri for gift, også den gift der kommer fra menneskelig angst og lidelse. På gaderne vil hunde skubbe bilerne ud af byen. Og menneskene vil hverken være styret af bilerne eller programmeret af computerne; de vil ikke blive købt af supermarkederne, og ikke set på af fjernsynet. - Fjernsynet som i øvrigt ikke længere vil være det vigtigste familiemedlem, men som vil blive behandlet på linie med strygejernet eller vaskemaskinen.
I vores drømte fremtid vil menneskene arbejde for at leve, i stedet for at leve for at arbejde. I straffeloven vil forbrydelsen dumhed blive indskrevet, den dumhed som begås af alle dem der kun lever for at få eller tjene mere, i stedet for at leve blot for at leve. Som fuglene synger uden at vide hvad de synger, og ungerne leger for legens egen skyld.
Ingen steder vil man fængsle de unge drenge som nægter militærtjeneste; tværtimod vil man indespærre de krigsglade. Økonomerne vil ikke forveksle øget levestandard med øget forbrug, så ingen vil længere forveksle mængder af ting med høj livskvalitet. Kokkene vil ikke tro at hummerne bryder sig om at blive kogt levende; historikerne vil ikke tro at folk i forskellige lande er vilde med at blive invaderet, og politikerne vil ikke tro at de fattige er tilfredse med at spise løfter. Arrogancen vil ikke længere være en dyd, og folk der ikke kan tage pis på sig selv, vil ingen kunne tage alvorligt. Ingen vil blive betragtet hverken som helt eller som tåbe, fordi hun gør hvad hun finder retfærdigt, i stedet for hvad der er mest bekvemt.
Verden vil ikke længere bekrige de fattige, men bekrige fattigdommen. Mad vil ikke længere være en vare og kommunikation ikke en forrretning, for mad og kommunikation er menneskerettigheder.
Gadebørnene vil ikke blive behandlet som affald, for der vil slet ingen gadebørn være. Og de rige børn vil ikke blive behandlet som penge, for der vil slet ikke findes rige børn. Uddannnelsen vil ikke være et privilegium forbeholdt dem der kan betale; politiet vil ikke være en forbandelse for alle, der ikke har bestikkelse til at købe dem.
Retfærdigheden og friheden, de to siamesiske tvillinger som har været dømt til at leve adskilt, vil igen forenes, helt tæt, ryg mod ryg.
En sort kvinde vil blive valgt til præsident i Brasilien og en anden kvinde, også sort, vil være præsident i USA. Indianske kvinder vil regere Guatemala og Peru. Den hellige kirke vil rette fejlene i de bud Moses modtog, og det sjette bud vil være at kroppen skal æres. Desuden vil de tilføje en andet bud som Gud glemte: "Elsk naturen, som du er en del af". Verdens og sjælenes ørkener vil blomstre op på ny. De håbløse vil blive fulde af håb, og de fortabte vil blive fundet. For dem der har mistet håbet er jo dem der er blevet skuffede af så megen håben og venten, og de fortabte er dem der blev borte af så megen længsel og søgen. Og så vil vi blive landsmænd med alle dem som har vilje til retfærdighed og til skønhed, ligegyldig hvor de er født eller har levet, uden at tidens eller landkortets grænser vil røre os det fjerneste.
Det perfekte vil fortsat være gudernes kedelige privilegium. Men i denne klodsede og forbandede verden vil hver nat leves som var det den sidste, og hver dag vil blive levet som var det den første.