Tema: Gaza
Læs hele bladet (pdf)I januar 2009 fjernede EU den iranske bevægelse Folkets Mujahedin, fra sin terrorliste. Folkets Mujahedin har ellers siden maj 2002 været placeret på EU’s terrorliste, og i USA og Canada har Folkets Mujahedin siden 1997 officielt været terrorstemplet. Alligevel har Folkets Mujahedin under flere store konflikter fungeret som USA’s allierede og været økonomisk tæt forbundet med flere EU lande. På den baggrund må man spørge sig selv: Hvad fik USA og EU til at terrorstemple Mujahedin, og ikke mindst: Hvad fik EU til at fjerne Mujahedin fra terrorlisten?
Af Internationalt Forums Mellemøstgruppe
Folkets Mujahedin (Mujahedin-e Khalq, People’s Mujahedin of Iran - PMOI) betegnes i flere opslagsværker, f.eks. på internetleksikonet Wikipedia, som ’en militant socialistisk organisation’. Det er helt forkert - Folkets Mujahedin er i dag en borgerlig, islamistisk bevægelse, der ikke har noget ønske om at pille ved den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Mujahedin kæmper om magten i den islamiske republik Iran, men har ikke til hensigt grundlæggende at bryde med de islamistiske principper. Selvom de på papiret lover at respektere kvindernes rettigheder og gøre det frivilligt for kvinderne at bære tørklæde.
Bevægelsen blev dannet i 1960’erne af studerende fra blandt andet Freedom Movement of Iran (Nehzat-e Azadi-e Iran) og studerende som var aktive i kampen mod den pro-vestlige shah Mohamad Reza Pahlavi. Mujahedin blev splittet i 1973-74 i en islamistisk fløj, det nuværende Muhahedin og i en marxist-leninist fløj, Pekar. I kampen mod Shahen repræsenterede Mujahedin småborgerskabet og fungerede som kritisk-støtte til islamisterne. De forhandlede med Khomeini om deltagelse i magten, men Khomeini ville ikke give magt fra sig selvom Mujahedin ”kyssede hans fødder”. Efter islamisternes magtovertagelse i 1978-79 blandede Mujahedin sig ikke i regimets kampe mod kvinderne, arbejderne, kurderne og de andre mindretal, selvom de tidligere havde erklæret sig som varetagere af arbejdernes og kvindernes interesser. I 1981 blev Mujahedin allieret med en fløj inden for det islamiske regime, nemlig Bani Sadr-fløjen. Bani Sadr blev præsident i 1980 og lever i dag lever i eksil i Paris. Mujahedin indledte i 1981 væbnet kamp mod det islamiske regime i Iran. Fra 1983 førte Mujahedin, der var allieret med Saddam Hussein, væbnet kamp mod Iran fra baser inde i Irak. Det var under Iran-Irak krigen 1980-88 hvor USA støttede Saddam Hussein. Den politiske ledelse af Mujahedin udgøres af ægteparret Massoud og Maryam Rajawi. Mujahedin udgør kernen i paraplyorganisationen The Iranian Resistance Council der blev dannet i slutningen af 80’erne og har sæde i Paris.
USA indledte omkring 1980 sin ’isolationspolitik’ i forhold til Iran, officielt foranlediget af de islamiske studerendes besættelse af USA’s ambassade. Men uofficielt har der været mange kontakter, også på højt niveau, mellem USA og Iran, da USA har store interesser i Irans og Mellemøstens olie- og gas-ressourcer. Mest kendt er nok USA’s og Irans samarbejde i den såkaldte Iran-Gate sag. Det blev i 1982 afsløret at USA havde solgt våben til Iran, og at USA havde sendt pengene for våbnene til de såkaldte Contra’er i Nicaragua, der bekæmpede sandinisterne. Endvidere har USA og Iran haft fælles interesser i invasionerne i Afghanistan og Irak, der begge har resulteret i indsættelsen af islamistiske regimer. Igennem årene har Mujahedin uofficielt fungeret som USA’s allierede, også selvom bevægelsen officielt blev terrorstemplet. Mujahedin er den største iranske ’modstandsbevægelse’, som samtidig er strategisk ukontroversiel, da den ikke vil ændre på de kapitalistiske ejendomsforhold og den nuværende neo-liberale dagsorden i Iran. USA’s samarbejde med Mujahedin ses i Irak i dag, hvor Mujahedin har beholdt sine irakiske baser som USA har sikret beskyttelse, samtidig med at USA har lavet aftale med det irakiske regime om ikke at sende mujahedinerne tilbage til Iran. Når præsident Clinton i slutningen af 1990’erne besluttede at terrorstemple Mujahedin, var det officielt på grund af Mujahedins alliance med Saddam Hussein, men skal snarere ses som en gestus i forhold til den nyvalgte såkaldte reformpræsident Khatami (1997-2005) som både USA og EU bejlede til. Hvad angår EU, så var situationen omkring årtusindskiftet den, at flere EU-lande, især Frankrig, Tyskland og England, havde store økonomiske interesser i Iran. De roste i høje toner Khatami-regimet for dets reform-politik, med det tydelige formål at legitimere deres samarbejde med det islamiske diktatur, samtidig med at de behændigt lukkede øjnene for regimets forbrydelser mod arbejderne, kvindernes og studenternes rettigheder. EU satte efter 11. september, i sommeren 2002, Mujahedin på sin terrorliste som en gestus i forhold til Khatami, samtidig med at den økonomiske samhandel blev øget. Der blev sendt mange EU-delegationer til Iran, der roste regimet for dets fremskridt med hensyn til menneskerettighederne.
Der var ikke enighed blandt EU-landene, og blandt andet Frankrig protesterede, da Folkets Mujahedin mandag den 28. januar 2009 blev fjernet fra EU’s terrorliste. Når det alligevel skete, må det ses et træk fra EU side, i den imperialistiske kappestrid om indflydelsen i det gas- og olierige Iran og Mellemøsten. Efter at USA i tredive år har ført en officiel isolationspolitik i forhold til Iran, lægger den nyvalgte præsident Barak Obama op til en mere dialogorienteret linje i forhold til Iran og Mellemøsten. EU forsøger derfor også at spille med musklerne, og satser på den måde på at ’please’ den anden part i Iran, nemlig Mujahedin, ved at fjerne organisationen fra sin terrorliste.
Terrorstemplingen af Mujahedin er et sigende eksempel på, hvordan USA- og EU-imperialismen benytter terrorlisterne til ikke kun til at straffe/svække eller belønne diverse modstands- og befrielsesbevægelser, men også hvordan terrorlisterne benyttes landene imellem som trumfkort i imperialistiske magtkampe og alliancepolitikker. En kendt imperialistisk talemåde hedder: Imperialismen har ingen faste venner, kun faste interesser. I takt med at interesserne skifter, skifter vennerne - ”terrorister” bliver taget ind i varmen og andre grupper skubbet ud i kulden. Hver sjette måned reviderer EU sin terrorliste, og det er ikke utænkeligt at Mujahedin, hvis de politiske vinde skifter, igen bliver sat på EU’s terrorliste.