Internationalt Forum

Modstandens legitimitet

GAIA bringer her et oversat redigeret interview med en officiel talsperson for Folkefronten til Palæstinas befrielse (PFLP). Interviewet er foretaget under Israels invasion af Gazastriben. I interviewet diskuterer PFLP den palæstinensiske modstand og den fortsatte israelske aggression mod det palæstinensiske folk.

Af Ma’an News Service

Hvad er grunden til, at Israel iværksatte de massive kamphandlinger i Gaza?

Israel begyndte sine massakrer og krigsforbrydelser mod vort folk i overensstemmelse med det historiske mål: forsøget på at knuse den palæstinensiske modstand - i særdeleshed i Gaza. Ganske som de forsøgte at gøre i Libanon I 2006, forsøger de nu at adskille modstanden fra folket for at eliminere modstanden og underminere den palæstinensiske sag og folkets rettigheder. På trods af USA’s, de arabiske regimers og dele af det palæstinensiske ”lederskabs” samarbejde med Israel kan deres planer mod vort folk og vore rettigheder kun opnås ved at fjerne den palæstinensiske modstand. Israel er ved at lære, at på trods af deres brutalitet og kriminalitet, deres folkemorderiske handlinger, så er situationen ligesom i Libanon i 2006 den, at folket er kernen, vuggen og rygraden i modstandsbevægelsen, og deres angreb vil aldrig kunne nedkæmpe vort folk eller vor insisteren på vore rettigheder: retten til at vende tilbage, retten til selvbestemmelse og suverænitet.

Handler Israels invasion fra luften, jorden og havet virkelig om Hamas og deres raketter?

Raketterne er både et reelt og et symbolsk billede af modstanden mod besættelsen. De er en konstant påmindelse om, at besættelsesmagten er en besættelsesmagt, og at uanset hvor meget de belejrer og massakrerer os, indhegner os og nægter os grundlæggende livsnødvendigheder, så vil vi blive ved med at gøre modstand, vi vil insistere på vore grundlæggende rettigheder, og vi vil ikke lade dem blive knust. Så længe en eneste raket affyres mod besættelsesmagten, viser det, at vort folk, vor modstand og vor sag stadig lever. Det er grunden til, at de går efter raketterne. Raketterne gør besættelsesmagten usikker, for hver eneste af dem er et symbol og en fysisk handling, som afviser besættelsen – deres massakrer, deres forbrydelser og deres fortsatte angreb på vort folk. Hver raket fortæller, at vi ikke vil tillade deres ”løsninger”, som er baserede på benægtelse og ophævelse af vore rettigheder.

Hvad med Israels kommende parlamentsvalg; spillede det nogen rolle i deres beslutning om at angribe Gaza?

Det havde bestemt også noget at gøre med det israelske valg – det skulle styrke Kadimas og specielt Livni og Barak. At blodet af over 1.000 døde palæstinensere kan ses som en positiv faktor i disse valg, siger en del om Israelsk politik og zionismen.

Under hvilke betingelser ville PFLP støtte en våbenhvile med Israel?

Vi var imod den såkaldte “ro” eller “våbenhvile” (fra den 19. juni til 19. december 2008), fordi vi mente den var skadende for vort folk, og vi mener i dag, at vor analyse har vist sig at være korrekt. Israel tvang en afbrydelse af ”våbenhvilen” igennem ved at foretage angreb og snigmord, og brugte det så som undskyldning for at angribe det palæstinensiske folk – som ved luftangrebene den 4. november, der dræbte fem militante og en civil. Dette var hele tiden deres mål, og deres invasionsplan har været udviklet før og under den såkaldte ”våbenhvile”. Den forenede modstandsbevægelse bør altid bestemme sig for, hvilke taktikker der kan bruges på et givent tidspunkt. Vi forlanger at massakrerne stoppes, at besættelsesstyrkerne i vort land trækkes tilbage, en øjeblikkelig og ubetinget åbning af alle grænseovergange – især Rafah-overgangen – og at belejringen af vort folk ophører. Men vi vil aldrig opgive vore grundlæggende rettigheder - vor ret til modstand, vor ret til at forsvare vort folk, vor ret til at vende tilbage, retten til selvbestemmelse og suverænitet – på grund af en såkaldt ”våbenhvile”. Det er det, Israel vil have os til.

Hvordan er forholdet mellem Hamas og PFLP idag?

Forholdet mellem Hamas og PFLP er i øjeblikket defineret ved den fælles modstandskamp.

Men PFLP er en sekulær bevægelse; giver det ikke problemer med Hamas, som går ind for et islamisk samfund og regering?

Både Hamas og PFLP er i modstandslejren - den lejr som forsvarer vort folk, vor sag og vore grundlæggende rettigheder. Både PFLP og Hamas afviser de såkaldte ”forhandlinger” – vi afviser samarbejde med besættelsesmagten og alle såkaldte ”politiske løsninger”, der er baserede på at benægte og afskaffe vort folks rettigheder – og vi står sammen i modstanden mod massakrerne og folkemordet mod det palæstinensiske folk. Det er den enhed og det forhold, der betyder noget nu: enhed i kampen for vort folk, vor sag og vore rettigheder.

Nu vi er ved intern politik, hvad mener PFLP om spørgsmålet om Mahmoud Abbas’ legitimitet? Hans embede sluttede officielt den 9. januar.

Det eneste spørgsmål om palæstinensisk legitimitet, der betyder noget nu, er modstandens legitimitet. Det er definitionen på vor nationale enhed: at konfrontere besættelsen og dens forbrydelser mod vort folk, at forsvare vort folk og stå fast på vore rettigheder. Legitimiteten er ikke hos den palæstinensiske “selvstyremyndighed”. Legitimitet kommer af at stå sammen med modstanden, med folket, imod besætternes forbrydelser.

Mener PFLP, at palæstinenserne under de nuværende omstændigheder skulle fokusere mere på Gaza-striben og mindre på den hjemlige politik? Eller er palæstinensisk politik lige så vigtigt som før?

Vi befinder os i et afgørende øjeblik for den palæstinensiske, nationale bevægelse og den palæstinensiske sag. Vi står over for en fjende, som er besluttet på at ødelægge os, og det spørgsmål, alle burde stille sig, er, om de vil stå sammen med modstanden eller tillade de fortsatte angreb. Enhver form for palæstinensisk legitimitet i øjeblikket afhænger af svaret på dette spørgsmål.

Hvordan er situationen for PFLP og andre modstandsgrupper på Vestbredden?

Vestbredden er også under belejring, men af en anden type. De er belejret af besættelsen, af de 11.000 politiske fanger, af den stadige konfiskation af land, af bygningen af bosættelser, oprettelsen af anneksionsmuren og andre forbrydelser mod vort folk. Israel regner med, at verdens øjne ikke længere er rettet mod Vestbredden på grund af massakrerne i Gaza, for at de kan konfiskere endnu mere land og foretage flere angreb på Vestbredden. Vi vil ikke acceptere forsøgene på at splitte vort folk på Vestbredden og i Gaza, samt i 48-Palæstina (palæstinensere i Israel) og palæstinenserne i eksil.

Forventer PFLP, at palæstinensere udenfor Gaza-striben vil rejse sig imod besættelsen? Også nu efter Israels seneste forbrydelser i Gaza?

Vi er en nation, et folk og en sag, og alle fjendens forsøg på at underminere den enhed vil slå fejl. Det er vor insisteren på at gøre modstand, og på vor nationale ret til at vende hjem, til selv-bestemmelse, til frihed og befrielse, til suverænitet, som vil give os sejr. Det er det, der udgør enheden for vort folk, vort land og vor sag.

Oversat af Ole Poulsen