Tema: Baskerlandet
Ulrik Wagner
Baskerlandets befrielseskamp har international karakter. Senest besøgte to repræsentanter fra Herri Batasuna Enhedslistens årsmøde, hvor der bl.a blev holdt en tale på baskisk. Vi talte i den anledning med Sabin del Bado og Jolanda Jubeto. Det kom hverken til at handle om finanslov eller om, hvorvidt Enhedslisten skulle vælte en borgerlig socialdemokratisk ledet regering eller ej. Tværtimod blev det til en tale om den aktuelle situation i Baskerlandet. De seneste to år har været præget af en drastigt stigning af undertrykkelsen af den baskiske bevægelse. Centralt har været retssagen og anklagerne mod Herri Batasuna, efter at partiet valgte at vise ETA’s fremlæggelse af "Demokratisk Alternativ" i forbindelse med valgkampen. Partiet skulle have været for højesteret i september ’96, men processen blev udskudt.
"Det faldt sammen med, at de offentlige papirer i GAL-sagen blev stoppet, så offentligheden ikke kunne få aktindsigt", fortæller Sabin Del Bado, som deltagerne fra turen til Baskerlandet i august også nåede at stifte bekendtskab med. "Den ansvarlige leder fra Guardia Civil blev herefter løsladt, hvilket skabte stor modstand i Baskerlandet". GAL er navnet på det hemmelige organisation, der med blåstempling fra øverste politiske kredse gennemførte mordene på 27 formodede ETA-medlemmer. Uviljen mod GAL spænder meget bredt i Baskerlandet. Det er ikke kun blandt den baskiske befrielsesbevægelse, der har været stor modstand mod GAL.
"Det hed sig, at der manglede beviser", fortsætter Jolanda Jubeto: "Den massive vrede herefter tvang regeringen til at udsætte anklagen mod Herri Batasuna. To på hinanden følgende upopulære sager, der begge rammer det baskiske folk, kunne antænde en krudttønde. Derfor er sagen mod Herri Batasuna midlertidigt taget af bordet, men det er vigtigt at tilføje, at den altid kan hives frem igen".
Efterårets centrale aktivitet har været fangernes kamp. Både den der foregår indenfor fængslernes vægge, men også den kamp, der føres udenfor. Der har siden januar 1995 været en sultestrejke i en kirke i Donostia (San Sebastian). Den har dog ikke ført til den store opmærksomhed. Derfor valgte man at lave en symbolsk sultestrejke en uge i september i syv europæiske storbyer, herunder i København.
"Fangerne i fængslerne sultestrejker nu 20 personer i 25 dage ad gangen. Målet er umiddlerbart at involvere det omkringliggende samfund i denne kamp. Det er lykkedes rimeligt godt. Fagforeninger og pacifister er gået med, og mange partier fra regionalparlamentet i Gasteiz har underskrevet en erklæring, hvori de støtter fangernes krav om bedre rettigheder og om at komme tilbage til Baskerlandet. Støtten er kommet fra både PNV og Izquierda Unida, der normalt ikke støtter ETA’s kamp", siger Sabin. "Det er sket efter samfundets pres", tilføjer Jolanda. Presset i fangernes kampagne intensiveres op til jul. Derfor har ETA kidnappet fængselsfunktionærer for at bruge dem som pressionsmiddel.
"Det viser også ETA’s nye strategi. Efter 1992, hvor ledelsen blev anholdt har man valgt en ny måde at arbejde på. Man arbejder mere præcist. Man er som hidtil altid forhandlingsvillig", starter Sabin.
"Kampen er også igen blevet ført ud på gaden", fortsætter Jolanda og forklarer at dette har ført til en omfattende kriminalisering af ungdomsorganisationen Jarrai, da det primært er unge, som går på gaden. De er ikke specielt organiseret, og Jarrai står da heller ikke bag planlægningen.
"Der er en ungdomsarbejdsløshed på op mod 50 %, så det er ikke underligt med spontane gadeprotester. Jarrai organiserer og politiserer de unge. Derved udgør organisationen en reel fare for de spanske myndigheder", siger Sabin, mens han tænder en sydlansk udseende cigaret og kamerafolk fra DR fiser forvirrede forbi på deres jagt efter udtalelser om finansloven. Som en konsekvens af den øgede sociale uro har myndighederne opsat videoovervågning på gadehjørner i udvalgte kvarterer i de baskiske storbyer. Det har i følge Jolanda bare øget dagligdagssabotagen. Yderligere er der indført love, der kan dømme unge helt ned til 12 års alderen for "terrorisme". Det medfører at unge, der bliver taget for smårandalisme, risikerer op til 6-8 år på specielle forvaringsinstitutioner, der ikke kaldes fængsler.
Herefter drejede talen over på KAS og den aktuelle strategi. Her har man endt endt en diskussion om, hvordan organisationen skulle arbejde fremover.
"Vi arbejder nu alle på at skabe de fremtidige rammer indenfor det nuværende samfund. Det er en inspiration vi har fra bl.a FMLN", forklarer Sabin. Målet er stadig den nationale frigørelse, men man vil ikke vente så længe med at forberede de socialistiske alternativer. Derfor har man valgt så vidt muligt at socialisere samfundet indenfor de eksisterende rammer allerede nu bl.a via flere kollektive løsninger.
Det nordlige Baskerland i den franske stat hører vi ikke meget om i Danmark. Området er ikke så politiseret som den sydlige del i den spanske stat. Det medfører i følge dem begge, at man må anvende en anden strategi. Der findes tre baskiske partier i nord, som Herri Batasuna nu udvider samarbejdet med. De nærmer sig hinanden. Den patriotiske venstrefløj i det nordlige Baskerland får henved 10 % af stemmerne.
"For nylig krævede mange borgmeste, at den baskiske del af den franske stat blev anerkendt som et departement. Det ser vi som et skridt i den rette retning." og Jolanda sluttede af med at tilføje, at forskellen mellem nord eller syd for Pyrenæerne er stor. Da jeg tilføjede, at vi altid har været gode for små 10 revolutionære organisationer i Danmark, selvom vi ikke har bjerge, blev vi alle tre enige om, at det ikke kun er bjergene, det handler om. Det er de kunstige skel den franske og spanske stat har opsat. Pausen i årsmødet var for længst slut, og afstemningsresultatet fra mødet ved siden af skulle offentliggøres. Her sluttede vores lille samtale også.