Mangfoldig modstand
Modstanden mod EU har mange ansigter. Under hele det danske EU-formandskab arrangerer forskellige organisationer og netværk aktioner, alternative møder, happenings og demonstrationer. Gaia har spurgt de fire største fællesinitiativer og netværk, hvilken dagsorden de ønsker at sætte under Formandskabet
Interview med koordinator Rune Lund
— Hvad er det vigtigste formål for Stop Voldens aktiviteter under det danske EU-formandskab? Der er to overordnede formål: Det ene er at forhindre vold og optøjer ved at føre en dialog mellem græsrødderne og politiet. Det andet er at tilvejebringe nogle praktiske rammer for aktiviteterne, f.eks. overnatning eller Det Alternative Topmøde, som skal være ude på Holmen.
— Hvad er netværkets hovedaktiviteter under Formandskabet?
Det er for det første folkemødet den 14. december og for det andet Det Alternative Topmøde fra den 13. til 15. december. Så uddanner vi de såkaldte Stop Volden-guider, som skal gå rundt på gaden og sikre, at der ikke opstår vold - hverken fra demonstranter eller politiets side. Så har vi diskuteret at lave noget retshjælp og evt. monitorering af begivenheder.
— Hvilke politiske hovedområder fokuserer Stop Volden på under Formandskabet?
Det er et nemt spørgsmål. Der er ingen politiske hovedprioriteter. Det er kun et praktisk samarbejde.
— Når det kun er et praktisk samarbejde, hvorfor arrangerer man så en fælles demonstration og Folkemødet lørdag den 14. december? - Netværket samler jo organisationer, der er for EU og mod EU og for frihandel og mod frihandel.
Ja, det er jo et godt spørgsmål, men ideen er at lave en politisk markedsplads, hvor folk så skal dukke op med deres forskellige holdninger, det er altså ikke en demonstration i traditionel forstand.
— Er det ikke en udvanding af demonstrationsbegrebet? Normalt har en demonstration vel til formål at demonstrere, at man er en masse mennesker, der mener et eller andet ?
Det er ny måde at tænke demonstration på. Og på den måde prøver vi at lave en festlig, folkelig manifestation, som afviger lidt fra de traditionelle demonstrationsformer.
— Hvilke typer organisationer indgår i netværket ?
Det dækker alt lige fra kongehus, til ungdomshus, ha, ha.
— Stop Volden blev grundlagt, fordi man mente, at volden flyttede fokus fra det centrale: det politiske indhold. Men har netop jeres fokus på vold, som initiativets navn også er udtryk for, ikke fastholdt fokus på truslen om vold?
Vi håber ikke, at det er resultatet. Egentlig vil vi helst være så anonyme som muligt, så volden kommer væk fra dagsordenen, men det er nok for tidligt at sige, om det bliver resultatet.
— Men kan al den fokus på muligheden for vold ikke skræmme potentielle aktivister væk ?
Det tror jeg ikke. Vi gør alt for at sige at København bliver en fredelig by. Vi stiller ikke ”worst case scenarios” op - det er presssen, der gør det.
Interview med Niels Eriksen
— Hvad er det vigtigste formål for Stop Unionens aktiviteter under det danske EU-formandskab ?
Det er selvfølgelig først og fremmest at sætte fokus på EU-modstanden i Danmark, men også at vise befolkninger i andre EU-lande at der findes en slagkraftig EU-modstand. Vi ser selvfølgelig også vores aktiviteter under Formandskabet som et led i mobiliseringen mod den kommende EU-forfatning - frem mod den dag, hvor Grundloven kommer til afstemning. Derfor er det centralt for Stop Unionen at få knyttet bånd til østeuropæiske unionsmodstandere og give dem mulighed for at komme ud med deres budskaber.
— Hvilke politiske hovedområder fokuserer Stop Unionen på under Formandskabet?
I forbindelse med de forskellige ministermøder i løbet af efteråret tager vi de temaer op, som møderne beskæftiger sig med. Under selve topmødet er østudvidelsen et vigtigt spørgsmål. Vi vil vise, at der også findes EU-modstand i de lande, som vi får af vide står og banker på ude i kulden. At der faktisk er mange af deres borgere, der ikke ønsker at blive medlem af EU. Og vi vil gerne sætte fokus på de problemer, udvidelsen medfører for blandt andet det polske landbrug, der brødføder store dele af befolkningen, og som vil komme under urimelig konkurrence efter en udvidelse. Men vi vil også sætte EU-grundloven på dagsordenen.
— Hvad er netværkets hovedaktiviteter under Formandskabet?
Vi deltager i de demonstrationer, der er og arrangerer også selv demonstrationer. Som f.eks. demonstrationen mod ECOFIN-mødet i København og udenrigsministermødet i Helsingør. Vi forsøger også at lave nogle andre ting f.eks. nogle happenings, og vi laver en fest i forbindelse med topmødet i december. En hovedaktivitet er også en Stop Unionen-blok i Stop Voldens Folkemøde den 14. december.
— Det Folkemøde har jo intet fælles politisk grundlag. Er det ikke problematisk, at jeres hoveddemonstration ikke har noget fælles politisk grundlag og både tælle EU-tilhængere og EU-modstandere? Jeg ser det ud fra et realistisk synspunkt. Vi er i december måned, vi ved ikke hvordan vejret bliver. Så allerede dér er der et argument for at rotte sig lidt sammen. Men vi mobiliserer på vores grundlag, og de mennesker vi vil mobilisere, er dem, der deler vores syn på unionen. Hvis der også er unionstilhængere til demonstrationen, må man jo sammenligne deres og vores bloks størrelse - og det er selvfølgelig vores mål at have den størst blok i demonstrationen.
— Når der ikke er et fælles politisk grundlag, er der så ikke en risiko for, at pressen f.eks. skriver at 10.000 demonstrerede mod gadevold - i stedet for 10.00 demonstrerede mod EU? Jeg tror personligt, at den demonstration allerede har fået en mærkat på, der siger, at den er for dem, der ikke bryder sig særlig meget om EU. Men det betyder selvfølgelig også, at hvis der bliver ballade, så er det EU-modstanderne, der får skylden.
Stop Unionen www.ue2202.dk
Medlemsorganisationer: Stop Unionens medlemmer tæller en række fagforeninger, Folkebevægelsen mod EU,
Enhedslisten, DKP-M/L, JuniBevægelsen i København, Rød Ungdom og en række enkeltpersoner.
Struktur: Et stormøde er den øverst besluttende myndigheder. Et åbent sekretariat står for det praktiske arbejde og desuden eksisterer en lang række undergrupper.
NGO-Forum Stop Volden - www.ngoforum2002.dk Medlemsorganisationer: Stop Volden har over 50 tilsluttede organisationer. Alt lige fra Red Barnet og Mellemfolkeligt Samvirke over Sex og Samfund til Globale Rødder. Struktur: Netværket har en traditionel basisdemokratisk struktur. Et stormøde er den øverst besluttende myndighed og en koordineringsgruppe arbejder ud fra stormødets beslutninger. Desuden findes en række forskellige arbejdsgrupper.
Interview med Nikolaj Heltoft fra Globale Rødder, som er initiativtager til det stiftende møde i oktober.
— Hvad er de vigtigste formål for Nordisk Antikapitalistisk Netværks aktiviteter under det danske EU-formandskab?
Vi ønsker at gøre en radikal afvisning af den kapitalistiske globalisering synlig under Formandskabet. Det er den strømning, der afviser lobbyisme som værktøj, og som konkret synliggør den globale konflikt mellem magthavere og magtesløse gennem en konfrontativ og direkte modstand. Vi vil gøre København til en fortsættelse af den mangfoldige modstandsbevægelse, som har gjort sig gældende fra Seattle til Sevilla. Et andet vigtigt formål er at bruge København som et udgangspunkt for et tættere samarbejde, der rækker ud over topmøde-modstanden.
— Hvilke politiske hovedområder fokuserer netværket på under Formandskabet?
Det er ikke endelig afgjort, men to vigtige områder bliver modstanden mod Fort Europa, for retten til migration, og modstanden mod kapitalens EU, som vi opfatter som en vigtig aktør i den firmastyrede globalisering - både indadtil i Europa og i resten af verden.
— Hvad er netværkets hovedaktiviteter under Formandskabet?
Globale Rødder arbejder for en fælles aktionsdag den 13. december som skal omfatte både decentrale ulydighedsaktioner og fælles masseulydighed. Vi vil også foreslå en fælles blok i Initiativet for et andet Europas demonstrationer den 13. og 14. december.
— Netværket omfatter mange organisationer, der opfattes som meget militante. Hvordan forholder organisationerne i PGA sig til diskussionen om vold under topmødet?
Mange organisationer finder hele den danske voldsdiskussion overdrevet, hyklerisk og ude af proportioner. Mens den globale kapitalismes vold hvert år koster tusindvis af liv, fokuserer, presse, politikere, men også mange NGOer i overdreven grad på de konfrontationer, som vi tidligere har oplevet ved topmøder. Vi ser de konfrontationer som udtryk for en politisk konflikt, men det er lykkedes magthaverne at gøre dem til et spørgsmål om kriminalitetsbekæmpelse, og har dermed depolitiseret og militariseret konflikten. Vi håber derfor, at kunne opnå opbakning til Globale Rødders aktionsstrategi for konfrontative, men ikke-voldelige ulydighedsaktioner. Vi vil fortsætte konfrontationen, men uden at gøre os til nemme ofre for magthavernes dæmonisering og marginalisering.
— En del af netværkets grundlag er en opfordring til direkte aktion og civil ulydighed. Er I ikke bekymrede for, at aktioner og ulydighed kan ende i gadekampe mod politiet?
Der er ingen historisk eller universel logik, der siger, at radikale og konfrontative aktioner per definition medfører vold. Venstreradikale miljøer har gennemført utallige direkte aktioner og happenings uden at det har medført vold, og ved de seneste topmøder i Barcelona, Sevilla og Oslo har det samme været tilfældet. Men det skal også understreges, at lige så meget som vi afviser at være statister i magthavernes militariserede skemaer, lige så meget står vi fast på, at modstanden skal være så klar i situdtryk, at den bryder magthavernes falske billede af social fred.
Initiativet for et andet Europa www.cph2002.org
Medlemsorganisationer: Initiativet for et andet Europa omfatter 12 danske organisationer, der bl.a. tæller så forskellige organisationer som SID-ungdom i København, Attac og Globale Rødder, samt en del venstrefløjspartier og ungdomsorganisationer. Der er en proces i gang for at inddrage flere fagforeninger. Initiativet for et andet Europa har været meget aktive i forhold til at opbygge samarbejde med udlandet. En stabil gruppe af svenske og norske organisationer er bl.a. en del af initiativet.
Struktur: Initiativet for et andet Europas aktiviteter vedtages af stormødet, hvor alle, der er tilknyttet Initiativet som enkeltperson eller gennem en organisation, kan komme. Mellem stormøderne er det et stort arbejdsudvalg, der tager beslutningerne. Initiativets to grundlæggende dokumenter er et politisk grundlag og et ikke-voldspapir.
Interview med Kenneth Haar
— Hvad er det vigtigste formål for Initiativet for et andet Europas aktiviteter under det danske EU-formandskab?
Det vigtigste formål er at følge op på en tradition, som har eksisteret i Europa siden topmødet i Amsterdam i 1997 og at etablere et forum for debat og protest mellem græsrodsorganisationer og venstrefløjskræfter i Europa - i praksis nok mest en platform for de nordiske lande. På de her breddegrader er det to bevægelser, der smelter sammen i Initiativet for et andet Europa - den EU-kritiske bevægelse og anti-globaliseringsbevægelsen.
Denne bevægelse har nu brug for at vise, at man fylder noget antalsmæssigt, og siden den 11. september sidste år har der jo været en del skriverier om, at bevægelsen var døende. Vi må så bevise igen og igen, at det langt fra er tilfældet. Det ville også være en stor gevinst, hvis mobiliseringen under det danske Formandskab kunne føre til et tættere samarbejde mellem anti-nyliberale organisationer i Europa.
— Hvad er initiativets hovedaktiviteter under Formandskabet?
Vores første større aktivitet var ECOFIN-demonstrationen den 7. september. Udover det har vi afholdt et seminar om borgerrettigheder. Men vores hovedaktiviteter ligger under topmødet i december. Den første er en demonstration mod Racisme og Fort Europa fredag den 13. Den andet er den store internationale demonstration mod det nyliberale Europa den 14. - og så gennemfører vi en konference om privatiseringer søndag den 15. december.
— Hvilke politiske hovedområder fokuserer Initiativet for et andet Europa på under Formandskabet?
Vi har et politisk grundlag, som dækker mange områder. Nej til militariseringen af EU, stop overgrebene på borgerrettighederne, for miljøet. Men hvis man skal opsummere hovedpointen i ét ord, så er det kampen mod det nyliberale EU og mere specifikt kampen mod privatiseringer. Man kan spørge, hvorfor spørgsmålet om østudvidelsen ikke er mere centralt. I initiativet er der meget forskellige holdninger til østudvidelsen. Lige fra at det er et fredens projekt, til at det er et imperialistisk projekt. Men vi har det fælles grundlag, at vi vil protestere mod de optagelseskrav, som de østeuropæiske lande bliver stillet overfor - kravene om en nyliberal økonomisk politik. På den led er østudvidelsen en del af vores dagsorden.
— Der har været kritik af, at man valgte at danne Initiativet i stedet for at ligge kræfterne i Stop Unionen og initiativet bliver af visse organisationer kritiseret for ikke at være entydigt mod EU. Hvordan forholder I jer til denne kritik ?
Jeg synes, at den er fuldstændig irrelevant. Jeg er selv medlem af Enhedslisten, som er med begge steder, og jeg synes, at begge dele har en berettigelse. Min holdning var, at vi skulle kopiere den model, man havde fundet i Gøteborg. Nemlig at man både har deciderede unionsmodstander-aktiviteter og EU-kritiske aktiviteter. For de to steder kan man gøre forskellige ting. Der er nogle ting, som vi kan gøre i Initiativet for et andet Europa, som Stop Unionen aldrig vil kunne gøre. Tager du f.eks. privatiseringer, er der jo medlemmer af Folkebevægelsen mod EU, som er liberalister, og de vil jo ikke have en kritisk holdning til privatiseringer. Et konkret aktuelt eksempel på problemerne var, at det lykkedes kræfter omkring Stop Unionen at forhindre gennemførelsen af en Palæstina-demonstration under udenrigsministermødet i Helsingør, fordi de mente, at det ville overskygge unionsmodstanden.
— Har der været andre større uenigheder mellem Initiativet og de andre netværk?
Et af de områder, hvor vi har været uenige med mange andre organisationer, er spørgsmålet om demonstrationsruten. Vi har stået fast på vores ret til at gennemføre demonstrationer i indre by. Det var der andre, der mente, var en slags grænseprøvning. I den situation stod vi meget på, at der er vores forbandede ret at demonstrere - også i den indre by, så der synes vi, at de andre svigtede lidt.
— Vil Initiativet for at andet Europa deltage i Stop Voldens demonstration?
Vi har ikke taget den endelige beslutning om vores deltagelse. Nogle af os er ret skeptiske overfor en demonstration uden noget fælles politisk grundlag. Vi synes, det er et besynderligt projekt, for hvad er det egentlig for et budskab, man kommer ud med. Formentlig vil vores demonstration slutte tæt på, hvor Folkemødet starter, og så kan man selv vælge, om man ønsker at deltage i arrangementet.
Medlemsorganisationer: Nordisk Antikapitalistisk Netværk tæller alle grupper og organisationer, der kan tilslutte sig de fem programpunkter for det globale netværk ”Peoples Global Action”, der blandt andet omfatter en klar afvisning af kapitalisme og en opfordring til direkte aktion og ulydighed. Blandt andre Globale Rødder (DK), Antifascistisk Aktion (DK/S/N), Demokratisk Alternativ (S/N), de Ulydiges bevægelse (F), Autonom Modstand (S).
Struktur: Autonom decentral struktur. Ingen kan udtale sig på vegne af netværket, men der kan vedtages fælles aktiviteter og udtalelser. Netværket blev oprettet på et møde i Malmø i maj, men det første egentlige møde afholdes den 19. og 20. oktober i København.