Medievirksomheden Monsun er et laboratorium, der eksperimenterer med at drive forretning uden om de gængse kapitalistiske principper for produktion. Mens projektet konstant støder på økonomiens grænser og den benhårde virkelighed, drager medarbejderne unikke, konkrete erfaringer, der kan give fremtidens kapitalisme kritik rygrad

Af Janne Tynell

Hvis venstrefløjen kom til magten i morgen, ville det være en katastrofe. For hvem har konkrete erfaringer og bud på, hvordan produktionen skal organiseres og samfundets opgaver løses, hvis det ikke skal foregå på markedets præmisser?, spørger Mikkel Skov Pedersen.

Han er en af grundlæggerne af Mediesyndikatet Monsun - en medarbejderejet virksomhed, der sælger professionelle medieløsninger og samtidig prøver kræfter med at drive forretning uden om det kapitalistiske markeds principper. Et projekt han selv kalder “et selvbestaltet laboratorium med en flok selvbestaltede forsøgsdyr.” “Hvis vi virkelig vil ‘en anden verden’, skal vi også have nogle bud på, hvordan vi organiserer og styrer den. Med vores erfaringer fra Monsun kan vi være med til at give nogle bud på, hvad det egentlig er, vi skal beskæftige os med for at komme med nogle konkrete bud på en anden verden - eksempelvis i forbindelse med virksomhedsdrift: Hvilke ledelses- og styringsredskaber sætter vi i stedet for de snævert autoritære? Hvordan afløser vi økonomien som den overordnede diskurs eller forståelsesramme for, hvad god virksomhedsdrift og -politik er? Hvordan får vi placeret mennesker og deres behov centralt i produktionen?” siger Mikkel Skov Pedersen.

“På den måde stiller vi også spørgsmålstegn ved den måde hvorpå størstedelen af venstrefløjen tænker om produktion. Historisk set har erhvervslivet været privatejet og derfor er der ikke nogen på venstrefløjen, der har beskæftiget sig med, at det var synd for erhvervslivet. Nu er erhvervslivet så en kollektiv virksomhed, og så står vi lidt på bar bund i forhold til, hvordan vi takler økonomi osv.”

Grænser for økonomien

Lige siden Monsun blev dannet i efteråret 2000 har virksomhedens journalister, fotografer, grafiske designere og web-designere leveret medieløsninger primært til venstrefløjen og andre progressive organisationer og bevægelser. Ideen til projektet udsprang af en frustration over den manglende sammenhæng mellem politisk engagement og det professionelle arbejdsliv.

“Venstrefløjens medier kunne kun lige holde sig oven vande og det var ikke muligt at skabe de arbejdspladser, der ville kunne holde på mange talentfulde folk på venstrefløjen. For dem var fremtidsscenarierne enten det offentlige eller markedet. Vores idé var at skabe et sted, der ville muliggøre at disse kompetencer og talenter tilflød venstrefløjen frem for alle mulige andre. Og samtidig ville vi altså bygge en social virksomhed, der ikke er styret af ambitioner om stigende vækst- og profitrater,” siger Mikkel Skov Pedersen.

Monsun eksisterer i dag på fjerde år som et levende eksempel på, at det er muligt at drive en virksomhed hinsides det kapitalistiske markeds principper. Næsten da. For som Mikkel Skov Pedersen formulerer det, så er der grænser for økonomien.

“Uanset hvad ens intention er, når man driver en virksomhed, så skal der mindst lige så meget ind, som der ryger ud. Så vi er nødt til at tænke som et godt gammelt købmandskab, hvis vi skal overleve. Vores økonomi handler på godt og ondt at hænge sammen, og jeg er da ikke i tvivl om, at enhver første års studerende på Handelshøjskolen ville tage sig til hovedet over den måde, vi driver virksomhed på. Jeg er overbevist om, at det er fuldstændig uhørt, netop fordi der ikke ligger en kalkule bag hver eneste krone vi bruger,” siger Mikkel Skov Pedersen.

Idealismen på prøve

En af Monsuns visioner har fra starten været at skabe nye normer for, hvad arbejde er eller bør være. Det betyder blandt andet, at den enkeltes engagement og initiativ er i centrum og at der hverken findes stempelur eller faste arbejdstider.

“Jeg tæller ikke timer her. Jeg kommer ikke med krav om afspadsering eller overarbejdsbetaling. Ikke fordi det er dårligt at gøre i andre sammenhænge, det er jo glorværdige rettigheder, som arbejderbevægelsen har tilkæmpet sig. Men på den måde er det ikke et regulært lønarbejde, jeg har. Jeg arbejder med min hobby og interesse og med et projekt, jeg selv har været med til at definere. Og jeg føler, at det jeg bruger min dyrebare tid på, er meningsfyldt - både i forhold til det kollektive og i forhold til det, Monsun kan bidrage med i resten af samfundet,” siger Mikkel Skov Pedersen.

Ordene klinger som noget man kan læse i bøger om moderne management og i målsætningerne hos mange moderne virksomheder. Men på Monsun er målet ikke bare at tjene penge, og det er organisationens højeste myndighed, medarbejdermødet, der træffer beslutninger om løn og ansættelsesforhold.

Virksomheden har fra starten været afhængig af, at folk har været på forskellige former for overførselsindkomster, mens kun få medarbejdere har været ansat med løn - af strategiske årsager eller fordi de har været i knibe.

“Med hensyn til løn og ansættelser, er det måske at den idealistiske idé bliver sat på en prøve. For pludselig er det folks husleje, institutionsplads og brød på bordet, der er afhængig af om man er ansat og til hvilken løn. Det gør det svært at diskutere og i det hele taget svært at forholde sig til at nogen får løn og andre ikke gør, fordi der ikke er penge til at lønne alle.”

Benhård virkelighed

Af økonomiske årsager har medarbejdermødet besluttet, at Monsun er nødt til at gå væk fra rene ‘sociale ansættelser.’ “I dag er det i højere grad blevet rent organisatoriske eller forretningsmæssigt strategiske ansættelser, hvor vi siger, hvad er det, vi satser på? hvem er det, vi skal bruge? Hvem er nødvendige? Det er den benhårde virkelighed, hvor man ikke mere bare kan lege med tanken om, at vi alle sammen får løn og går og hygger os. Nu må vi langt hen ad vejen sige, ‘der er så og så mange penge og de skal række så langt’. Det er jo problematiske og ubehagelige beslutninger at tage, når folk på medarbejdermødet siger ‘nu er den gal, jeg står overfor en aktivering, hvis ikke jeg bliver ansat med løn’.”

“Der opstår hurtigt et dilemma mellem målet og vejen. Hvor vejen er, at vi går og hygger os sammen og er fælles om projektet - og målet er, at vi opbygger virksomheden og de funktioner virksomheden skal indeholde. Det er to forskellige tilgange overfor hinanden - højre og venstre hjerne halvdel - om man vil. Begge dele er nødvendige, for i den virksomhed, vi vil have, tæller det sociale og det menneskelige, varetagelse af hinandens behov, det at hjælpe hinanden - højest. Det er omdrejningspunktet. Uden dét giver projektet ingen mening, eller så adskiller vi os i hvert tilfælde ikke fundamentalt fra andre virksomheder. Omvendt, hvis det skal være muligt at skabe de økonomiske og organisatoriske rammer for vores virksomhed, så er vi nødt til at foretage nogle prioriteringer,” siger Mikkel Skov Pedersen og fortsætter:

“Vi oplever, at vi står i den økonomiske, praktiske virkelighed på den ene side og på den anden side har vi vores intentioner og ambitioner om, hvordan tingene skal hænge sammen - og det går ikke altid op. Så står vi med et helt centralt problem, som nogen eller noget skal komme med bud på, hvordan løses. Umiddelbart er der ikke nogen nemme løsninger: Alle involverede har en privatøkonomi ved siden af den fælles økonomi, de er involveret i her på Monsun. Og den private økonomi kan vi ikke tænke eller tale væk.”

Ledelse, hvordan?

Medarbejderne på Monsun refererer selvsagt ikke til en chef, men til et kollektiv, der også står for at vurdere, om den enkelte medarbejder lever op til sit ansvar overfor fællesskabet. “Det er klart, at på samme måde som vi står med det dilemma, at økonomien skal hænge sammen og at vi samtidig gerne vil en masse ting, så står vi også med en problemstilling i forhold til arbejdslivet. På en normal arbejdsplads findes der styrings- eller ledelsesredskaber som kontrol og samtaler hos chefen. Man kan blive trukket i løn osv. Hos os har vi ingen sanktionsmuligheder, som vi gør brug af. Og når vi står i en situation, hvor vi opfatter, at en medarbejder ikke løfter i samme omfang som andre eller i det nødvendige omfang, så er vi i en situation, hvor vi skal opfinde, hvordan vi griber det an,” siger Mikkel Skov Pedersen. Hidtil har Monsun taklet disse situationer, ved som udgangspunkt at anskue det som et socialt problem.

“Vi har først og fremmest forsøgt at opstille nogle muligheder for vedkommende, så han eller hun har fået mulighed for at hjælpe sig selv. Samtidig har vi indgået nogle aftaler, formuleret i fællesskab, der har til formål at gøre det lettere for den enkelte at forholde sig til opgaverne. Og der er selvfølgelig en grænse, ligesom med økonomien, hvor man måske til sidst må sige, ‘du kan ikke være en del af kollektivet på den måde’. Det er den yderste konsekvens. Og det rejser en række spørgsmål om magt og om, hvordan man som kollektiv skal være rustet til at håndtere den slags problemer. Det fordrer at vi udvikler nogle redskaber,” siger Mikkel Skov Pedersen.

Ud af drømmesyn

Folkene bag Monsun er ikke bange for de svære valg, dilemmaerne og problemerne ved at drive en alternativ virksomhed. For ideen med eksperimenterne i medielaboratoriet er netop at generere konkrete erfaringer, støde på virkeligheden og tage ved lære. “På den ene side gør vi op med den traditionelle opfattelse af, at hvis blot staten overtager produktionen, så bliver det hele meget bedre. På den anden side gør vi også op med den helt anarkistiske forestilling om, at selvforvaltende, frie, føderative sammenslutninger af produktionsfælleskaber kan fungere uden redskaber og rammer. Det handler om, at vi skal ud af det drømmesyn, som tager udgangspunkt i, at der ikke findes nogen ubehagelige realiteter. Det kan være meget fedt at snakke om, men det er ikke omsætteligt i virkeligheden. Omvendt vil vi ikke forfalde til den instrumentelle måde at omgå problemerne på, ved at snakke om en stærk stat og central styring,” siger Mikkel Skov Pedersen.

Og mens erfaringerne høstes, arbejder journalister, layoutere, web-designere og fotografer videre på højtryk. “Det kan godt være, at vores lille biks ikke går over i historien. Men vores erfaringer, dem synes vi, at venstrefløjen bør forholde sig til,” afslutter Mikkel Skov Pedersen.

BOKS:

Mediesyndikatet Monsun

Monsun er en produktionsvirksomhed og et alternativt mediehus, der løser opgaver indenfor kommunikation og medie-produktion, og driver og udgiver egne medier på nettet og på tryk.

Monsun driver internetportalen Modkraft.dk og lokalavisen PåGaden, der udkommer til over 30.000 husstande på Indre Nørrebro i København. Monsun udgiver desuden magasinet Moskito, med nyheds-analyser og meget andet.

Mediesyndikatet Monsun har ca. 15 faste medarbejdere (lønnede og ulønnede) og 10-20 tilknyttet i netværk.

Monsun
 Nørrebrogade 20, 1. sal
 2200 København N.
 Tel.: 35 39 73 31
 Fax: 35 36 72 31
 E-mail: info@monsun.dk
 www.monsun.dk
 www.modkraft.dk

  Mens vi venter på revolutionen ...
  Nutidens fælleder
  Argentina - Et politisk laboratorium
  Livtag med kapitalistisk produktion
  Information wants to be free!
  Irak: Spirende fagbevægelse under pres
  Sydamerika koger
  Vietnamkrigen og Vietnambevægelsen i Danmark
  Kampen imod F-type fængsler

Offentliggjort online:
torsdag 28. april 2005

  Udskriftsvenlig udgave

Bliv fan af IF på facebook

Nu er IF også på facebook. Du kan blive fan og vise din støtte til kampen for global retfærdighed. Som fan vil du få opdateringer om arrangementer i IF.

Læs den internationale appel