Kære Gaia-læsere!
Dette nummer af Gaia er det første lavet af en ny redaktion.
Den gamle redaktion, hvoraf flere har været med i mere end
10 år, vil gerne benytte lejligheden til at takke af, ved at se
tilbage på den tid, hvor vi har lavet Gaia. En hurtig gennembla-
dring af de sidste 10 års Gaia-numre bekræfter vores umiddelbare
fornemmelse af, at det har været et spændende, udfordrende og
turbulent årti.
I løbet af halvfemserne satte vi gang i diskussionen om globaliseringen: Var der tale om en grundlæggende ny form for global kapitalisme? Eller var globaliseringen blot ’mere af det sam- me’, således at der ikke var brug for en anderledes analyse af kapitalismen. Debatten handlede i høj grad også om hvilken modstand, der skal udøves mod kapitalismen: Om kampen kan føres indenfor en national ramme, eller om man nødvendigvis må skabe en ’globalisering fra neden’, når der globaliseres fra oven?
Det har været Gaia-redaktionens opfattelse, at der i de senere år er sket grundlæggende forandringer i den globale kapitalisme og at disse forandringer nødvendigvis må have konsekvenser for, hvordan vi som venstreorienterede skal forholde os til verden. I Gaia har vi derfor fulgt opblomstringen af den globale modstand fra neden, lige fra den spæde start i Chiapas og
People’s Global Action i slutningen af 1990’erne til det nye årtusinds demonstrationer ved alverdens topmøder, anti- krigsmanifestationer og Sociale Fora, der i dag tæller såvel globale, som regionale og nationale rum for inspiration og diskussion på venstrefløjen.
De sidste fem år har været præget af fortsatte diskussioner om, hvordan modstanden mod kapitalismen skal opfattes og organiseres. Er det frugtbart at gå fra det traditionelle fokus på arbejderklassen som revolutionens spydspids og introducere et begreb som ’multitude’ eller mangfoldighed? Kan man forestille sig en modstand baseret på forskellighed og en kamp for en verden med plads til mange verdener, som samtidig er i stand til at udvikle en global strategi, der kan modsvare kapitalismens globalisering? Hvordan skal modstand organiseres på et arbejdsmarked med et voksende antal løs- og kontraktansættelser, præget af moderne management-former?
Disse og mange andre spørgsmål har vi rejst i Gaia gennem årene og håber dermed at have været med til at sparke nød- vendige diskussioner i gang.
Trofaste læsere vil vide, at udviklingen i Latinamerika har været et fremtrædende emne i bladet gennem alle årene. Vi har fulgt kampene mod neoliberalismen og for retfærdighed i Mellemamerika, Mexico og Sydamerika tæt. I april 2000 bragte vi en meget pessimistisk leder om den latinamerikanske venstrefløj, hvor vi beklagede, at den ikke længere udgjorde et egentligt alternativ til kapitalismen, men i stedet fulgte en strategi for national forsoning, der var med til at stække de folkelige kræfter. Situationen i dag har på mange måder gjort disse vurderinger til skamme. Måske er der nærmere tale om en forskydning af det revolutionære centrum fra 80’ernes mellemamerikanske befrielseskampe til nutiden, hvor fabriksovertagelser i Argentina og parlamentariske sejre i Venezuela og Brasilien har vist, at den latinamerikanske venstrefløj stadig har meget at byde på.
Vi har dog også vendt blikket mod resten af verden - mod Palæstina, Baskerlandet, Irak, Vestsahara, Afghanistan, Iran, Zimbabwe, Sydafrika, Østtimor, Filippinerne, Burma, Hong Kong, Kina, Kurdistan, Tyrkiet, USA, Østeuropa, Rusland, Nepal og Cameroun, for blot at nævne nogle.
Vi håber, at dækningen af de konkrete livssituationer og modstandskampe rundt om i verden har givet vores læsere indblik i den globale kapitalismes lokale konsekvenser og har bidraget til at udvikle den internationalisme og globale solidaritet som er en forudsætning for at skabe social forandring - hjemme som ude. Afslutningsvis er der kun tilbage at takke vores læsere for den tid, de gennem årerne har brugt på at læse Gaia og så byde den nye redaktion velkommen.
Britta Thomsen, Pelle Dragsted, Stinne Lyager Bech, Torkil Lauesen og Janne Tynell