EU’s deltagelse i det globale handelssystem er en katastrofe for u-landene. Med den ene hånd omgiver EU sig med høje toldmure mod varer fra u-landene, med den anden tiltvinger de sig markedsadgang i u-landene for egne produkter, som med EU’s subsidier kan udkonkurrere lokal produktion. Således fastholdes det enorme skel mellem Europa og u-landene. Samtidig bygges murene rundt om Europa højere og højere for at stoppe de mennesker, der søger mod Europa for at få del i privilegierne. Kort sagt: EU er en hovedaktør i den kapitalistiske globalisering og medansvarlig for den stadig mere ulige fordeling af verdens ressourcer.
Man kunne derfor forvente, at spørgsmålet om EU’s negative globale rolle var et af hovedspørgsmålene for den relativt stærke danske unionsmodstanderfløj - men dette er desværre ikke tilfældet. Et besøg på de to modstanderorganisationers hjemmesider giver et praj om, hvilke spørgsmål der prioriteres. Mens der er mange artikler, pjecer og informationer om emner som Euroen, EU-konventet og truslen mod Europas velfærd, er der kun ganske få oplysninger at hente om EU’s rolle i det magtfulde WTO, Europæiske koncerners tilsidesættelse af menneskerettigheder, EU’s indgreb over for immigranter etc. Det er med andre ord de nationale og intra-europæiske spørgsmål, der spiller hovedrollen.
En opringning til modstaderorganisationerne bekræfter billedet: Begge organisationer er enige i, at de globale spørgsmål er uhyre vigtige, men erkender, at de ofte bliver trængt i baggrunden. Organisationerne ser flere årsager til denne ubalance. Til dels er det et spørgsmål om ressourcer. EU’s handelspolitik er en lovgivningsjungle, og det kræver en stor indsats at forstå og følge udviklingen på området. En mere kontroversiel forklaring er, at udenrigs- og udviklingspolitik ikke interesserer befolkningen. Eller som en ansat på JuniBevægelsen sagde - ”det sælger ikke billetter”. Men hvorfor er der ikke ”salg” i de globale sider af EU-modstanden? Kunne det være fordi, at vi alle som indbyggere i Europa i større eller mindre grad nyder godt af EU’s privilegerede placering på verdensmarkedet?
Uanset årsagerne til den hidtidige ubalance i EU-modstandens fokus, er der mange gode grunde til at begynde at betone de globale aspekter i langt højere grad. Først og fremmest er det oplagt, at vi som indbyggere i Europa har et medansvar for de ulykker, som EU’s politik og samhandel påfører andre folkeslag. _En anden men lige så vigtig årsag er, at større fokus på EU’s negative rolle i globaliseringen ville kunne tage luften ud af to af de myter, som i de seneste år er blevet nogle af de vigtigste skyts mod EU-modstanderne, og som har fået mange, især på centrumvenstrefløjen, til at genoverveje deres EU-modstand: For det første ville et større engagement og en klarere kritik af EU’s asociale globale politik gøre op med myten om, at unionsmodstanden er udtryk for egoistisk og snæversynet forsvar for egne interesser og klart illustrere modsætningen mellem os og højrefløjens EU-modstandere. For det andet ville en større formidling af viden om EU’s handelspolitik, EU’s rolle i WTO og andre globale kapitalistiske institutioner gøre det klart, at EU på ingen måde er udtryk for et progressivt alternativ til USA, men deler USA’s neoliberale, globale dagsorden.
Der er heldigvis i de seneste år kommet større fokus på EU’s ansvar for den neoliberale globalisering. Græsrodsbevægelser som ATTAC og forskningsgrupper som Corporate Europe Observatory har formået at sætte mere globale spørgsmål på den EU-kritiske dagsorden. Og også i de store danske modstanderorganisationer er der et skred i gang. Begge bevægelser fortæller, at de vil skrue op for de globale temaer i de kommende år.
I dette nummer af Gaia vil vi bidrage til denne udvikling ved at bringe to artikler. Janne Tynell giver et eksempel på, hvordan EU’s handelspolitik fungerer, mens Torkil Lauesen diskuterer den europæiske håndtering af immigranter og mulige alternativer. Samtidig sætter vi fokus på græsrodsaktiviteterne under det danske EU-formandskab, idet vi giver fire aktivistnetværk mulighed for at fortælle om deres baggrund for at protestere og om deres forventninger til modstanden.
Spørgsmålet om risikoen for vold under topmødet har været meget centralt i det sidste år. Det største NGO-netværk har på den baggrund taget navnet NGO-Forum Stop Volden, og dette netværk planlægger sågar en demonstration under hovedparolen ”Stop Volden”. Baggrunden for denne fokusering på vold er naturligvis de gadekampe, der har udspillet sig mellem politi og demonstranter i forbindelse med de seneste topmøder i Gøteborg og Genova. Gadekampene har flyttet fokus væk fra det politiske indhold i protesterne og har gjort det lettere for magthaverne at stemple globaliseringskritikere som voldelige ballademagere og på den måde depolitisere og marginalisere den antikapitalistiske modstand. I Internationalt Forum er vi for så vidt enige i denne analyse. Alligevel har vi afvist at deltage i Stop Volden-netværket. Spørgsmålet er nemlig, om netværket ikke er med til at forstærke depolitiseringen af modstanden mod EU ved selv at fokusere så meget på midler i stedet for mål. Er et initiativ som Stop Volden ikke med til at styrke den opdeling imellem ’gode’ og ’onde’ demonstranter, som magthavere og medier så succesfuldt har fremmanet?
Man kan også undre sig over den meget snævre definition af vold i en verden, hvor vold hører til dagens orden: EU og USA fører krig i Af-_ghanistan med tusinder af civile ofre, og en ny krig mod Irak er under opsejling. Alene i år er over 100 mennesker døde under forsøget på at slippe udenom EU’s umenneskelige asylregler. Samtidig er den fattigdom og forarmelse, som er resultatet af den økonomiske verdensorden - som også EU er med til at opretholde, hvert år skyld i at tusinder må lade livet, og mange flere må leve under helt uacceptable forhold. På den baggrund virker det i bedste fald forfejlet, at parolen sigter på nogle få stenkastende demonstranter i den rige del af verden.
Vi håber at dette temanummer om EU og modstanden vil få flere til at engagere sig i protesterne mod EU-topmødet den 13.-15. december, så København vil blive et udtryk for den globaliseringskritiske bevægelses styrke og mangfoldighed.
God læselyst