Temaet for dette nummer af Gaia er fanger - politiske og kriminelle fanger. Sædvanligvis er det to kategorier man på venstrefløjen prøver at holde skarpt adskilt, ikke mindst fordi politiske handlinger og dermed politiske fanger ofte bliver stemplet som "almindelige" kriminelle af magthaverne.
Venstrefløjen har altid haft en stærk tradition for solidaritet med de politiske fanger. De sidder i fængsel fordi de er del af vores kamp og derfor støtter vi deres kamp for frihed. Internationale kampagner for løsladelse af de politiske fanger og protester over behandlingen af fangerne har afløst hinanden siden 70’erne. Angela Davis, Bobby Sands og senest Mumia Abu Jamal er blot nogle af de politiske fanger som er blevet symboler på venstrefløjens solidaritet med fængslede kammerater over alt i verden . Denne tradition er vigtig at videreføre. Derfor deltog Internationalt Forum i april i en international konference om politiske fanger. Et par af artiklerne i dette nummer er inspireret af denne konference.
— Men de kriminelle... hvorfor beskæftige sig med dem? Joh ..de skal naturligvis behandles humant og retssikkerheden skal være i orden, men ellers...
Det er sjældent, at venstrefløjen beskæftiger sig dybere med spørgsmålet om de kriminelle end disse pæne borgerlige betragtninger. Man kunne for eksempel spørge: Hvilken rolle spiller kriminaliteten og straffesystemet for opretholdelsen af det neoliberale samfunds normer, orden og kontrol? Hvis man anlægger en sådan synsvinkel, bliver de almindelige moralske betragtninger om kriminalitet og straf pludselig mere politiserede, og grænsen mellem de politiske og kriminelle fanger mindre skarp.
Synet på forbrydelse og straf er under forvandling i vores del af verden. Der etablerer sig nye neoliberale perspektiver, strategier og praksiser på området. Hvad der er kriminelt, hvorfor der er kriminalitet og hvordan det straffes er ikke evige konstanter. Forbrydelse og straf er sociale og historiske konstruktioner. De økonomiske, sociale og kulturelle forandringer i samfundet afspejles i ændringer i forholdet mellem det accepterede og det uacceptable, mellem det normale og det unormale. På baggrund af disse ændringer forvandler lovgiverne, politiet, retsvæsnet og straffesystemet det uacceptable til kriminalitet og afvigeren til forbryder.
I middelalderen var mord noget der kunne klares med en bøde. Gudsbespottelse eller majestætsfornærmelse, der i dag er et anliggende for sommerrevyerne, var derimod alvorlige forbrydelser, som blev straffet grusomst.
Fængselssystemet er kun knapt 200 år gammelt. Før det blev etableret, var der ingen fast grænse mellem "hæderlige arbejdere" på den ene side og "kriminelle" på den anden. I stedet var der en udbredt lovløshed, som for store dele af befolkningen var en måde at skaffe sig til dagen og vejen. Opdelingen var altså en følge af politi-, retsvæsnets og fængselssystemets udbredelse i 1800-tallet. Det definerede visse former for lovløshed som kriminelt og strafværdigt mens andre former for tilegnelse af værdi og vold legaliseredes. Tyveri og røveri straffes, mens udbytning af menneskers arbejde og financielle transaktioner, der unddrager samfundet milliarder er lovlige. Men også i vore dage forandres forholdet mellem det lovlige og det ulovlige sig. Homoseksualitet, abort eller pornografi var for nogle årtier siden kriminelt. I 1800-tallet udvandrede millioner af europæere på grund af social nød til Amerika, Afrika og Australien. I dag er mennesker der bevæger sig fra social nød, blevet til "illegale indvandrere" og "menneskesmugling" til en farlig form for organiseret kriminalitet, der nødvendiggør opretholdelsen et omfattende sikkerheds- og kontrolapparat ved de nationale grænser. Tradition og kultur er afgørende for hvad som er tilladt og forbudt. Hashhandel straffes, mens alkohol sælges i et hvert supermarked. I øjeblikket foregår en kriminalisering af doping, der vil gøre tusinder af bodybuildere til kriminelle. Kunne man ikke lige så godt have bekæmpet fænomenet med medicinsk information, som man gør ved tobak og alkohol ?
Alt dette betyder selvfølgelig ikke at "anything goes". I et hvert samfund vil der være normer for hvad der er rigtigt og forkert. Det er blot en understregning af, at der ikke er tale om eviggyldige naturlige definitioner af det kriminelle, men om sociale og politiske kampe. Hvad der er kriminelt, hvilken rolle denne kriminalitet spiller i samfundet og hvordan den bekæmpes og straffes varierer historisk, socialt og geografisk.
En særlig grund til en politisering af synet på kriminalitet og straf netop nu, er den centrale rolle området har fået i den politiske debat. "Angsten for kriminalitet" ligger øverst på den politiske dagsorden ifølge meningsmålingerne, og har dermed overhalet "miljøproblemerne" og "arbejdsløsheden" som det, der optager befolkningen mest. Det er derfor heller ingen tilfældighed at Tv-programmer som: "Station 2", "Forbrydelsens ansigt", "Efterlyst" og "Kriminalmagasinet" er topscore hvad angår seere, og at det er "den meningsløse vold", "gadebander", "Rockere" og "narkohandel" der er temaet, når politikerne skal markere sig som dem der vil og kan styre samfundet. Der et boom i sikkerhedsindustrien: flere alarmer, flere videokameraer flere private vagtværn på gader og i butikker, flere politibetjente, flere fængsler osv. I USA sidder næsten to millioner i fængsel, overvejende fattige mennesker med afrikanske eller latinamerikanske rødder, og der bygges 150.000 nye celler om året! Lignende tendenser ses i England og Frankrig - og med harmoniseringen af rets- og sikkerhedspolitikker bliver det måske også fremtiden her. Kriminalitet og straf under neoliberalismen er derfor emnet for en af artiklerne i dette nummer.
Straffen for både politiske og kriminelle - eller måske skulle man kalde dem sociale fanger - er indespærring dvs. fængsel. Magt og modmagt i fængslet er emnet for en anden artikel. Denne artikel prøver også at udvide modstandsbegrebet. Modstanden er ikke kun den politisk bevidste og politisk formulerede, men også den modstand, der ligger før og under det vi normalt definerer som politisk.
Den uformulerede, ubevidste, uofficielle modstand mod den magt der søger at styre og forme os. Det er vittighederne, sladderen, rygterne, hærværket, kæppen i hjulet, uviljen til at gøre som der bliver sagt osv. Det er modstandsformer, der spiller en langt større rolle for magtbalancen end vi tror. Tænk blot på Sovjetunionens og DDR’s opløsning, her spillede disse uofficielle modstandsformer en betydelig rolle.
Go’ læsning.
Redaktionen.