Tema: IF 40 år
Læs hele bladet (pdf)Med fyrre år i ryggen, står IF som en stærk og sjældent overlevelsesdygtig organisation. IF har været både insisterende og omstillingsparat, når det gælder politisk forandring globalt. Hvor de nationale befrielseskampe var det centrale fokus de første tre årtier, er IF’s solidaritetsarbejde de sidste ti år blevet influeret af globaliseringsbevægelsen, og med de seneste fire kriser in mente – fødevare, finans, energi og klima – står solidaritetsarbejdet i dag overfor nye udfordringer.
Nationale befrielseskampe var i lang tid et centralt element i IF’s arbejde. Arbejdet til støtte for afkolonisering i Afrika var centralt i 1970’erne - Mozambique, Angola, Guinea Bissau og senere Zimbabwe og Namibia stod højt på dagsorden, mens solidaritetsarbejdet i Latinamerika var fokuseret på Chile. I 1980’erne og 1990’erne tog arbejdet i Latinamerika til, med arbejde i blandt andet Nicaragua, Peru, Brasilien, Argentina og Colombia. I 1990’erne kom Mellemøsten mere i fokus, og Palæstina har siden da været en vigtig prioritet. Sidst i 1990’erne blev IF inspireret af globaliseringsbevægelsen og fremvæksten af den nye venstrebølge i Latinamerika og hævede stemmen i kritik af den uregulerede kapitalisme, symboliseret i verdenshandelsorganisationen WTO. Optrapningen af USA’s krig mod terror og hårde unipolære retorik, stod i voldsom kontrast til den håbefulde og progressive udvikling i Sydamerika.
I dag, står vi i en tid præget af kriser. Kriser der har skabt øgede migrationsstrømme, men også kriser der har åbnet for en mere multipolær verden, som Kina og Indiens fornyede position tyder på. Samtidig har Obamas valgsejr i USA, bragt håb verden over for at skifte til en mere dialogisk amerikansk udenrigspolitik. Fra kampen mod kommunisme, siden mod narko og endelig til krigen mod terror har der været en forsat repression af solidaritetsarbejde.
I løbet af de sidste ti år har denne repression antaget nye former med antiterrorlove og overvågning. Samtidig er solidariteten og udvekslingen af erfaringer mellem folkelige bevægelser verden over blevet lettere, fordi Skype og billige flybilletter har gjort verden mindre. Det er en globalisering, der har gjort mange mere mobile, mens stadig flere lukkes ude og spærres inde bag de revitaliserede nationale eller regionale grænser.
Mens solidaritetsarbejdet stadig er lige aktuelt og vigtigt, er der i dag en lang række kampe rundt om verden, som kan synes svære at forstå. Hvem skal vi samarbejde med og bakke op om i Irak, Thailand, Iran, Sudan og Somalia? Eller hvordan skal vi forholde os til politisk islam? Mens det er svært at finde allierede i mange kampe i dag, er det vigtigt at huske på at solidaritetsarbejde aldrig har været let. Arbejdet med folkelige bevægelser i fjerne egne, er en udfordring af dimensioner.
IF er gennem alle årene blevet udfordret og udviklet, i arbejdet med folkelige bevægelser. Man kan måske tale om en slags omvendt solidaritet, der ligger til grund for at IF har kunnet bestå så mange år; en omvendt solidaritet, hvor kammerater jorden over har udfordret og beriget IF. IF’s brede fokus på undertrykkelse og udbytning har netop været styrken og det der har holdt IF i live og formet organisationen.
Tillykke med de 40 år – kampen forsætter!