USA’s situation i Irak ligner på mange måder situationen under Vietnam-krigen. USA kan ikke bare trække sig ud. Det vil være et åbenlyst nederlag, som ville svække USA’s globale ambitioner og præstige. Der er heller intet, der tyder på, at USA kan overlade opretholdelsen af ro og orden til et lokalt proamerikansk regime. Derfor ser hele den politiske og økonomiske elite ingen anden mulighed end at fastholde kursen, på trods af omkostningerne i liv og penge.
Denne politik havde sin grænse i Vietnam. På trods af, at USA brugte mere end dobbelte så meget sprængkraft som i hele Anden Verdenskrig og dræbte millioner af vietnamesere, var USA ude af stand til at etablere et Sydvietnam i sit eget billede. I 1975 måtte USA erkende sit nederlag. Den sidste helikopter forlod i hast US -ambassadens tag med Stars and Stribes i en pose.
Siden slutningen af 1970erne har USA søgt at overvinde ”Vietnamsyndromet” og genskabe sin imperiale status. Hemmelige krige i Afghanistan og Mellemamerika blev fulgt op af direkte militære interventioner i Libanon, Granada og Panama i 1980erne. Efter opløsningen af Østblokken udførte USA militære interventioner på Afrikas Horn, i Yougoslavien og i det Sydlige Irak i forbindelse med den første Golf krig. Efter september 2001 kom så besættelsen af Afghanistan og Irak.
Som et led i at bane vejen for et USA domineret globalt imperium, foregår der for tiden en nytolkning af Vietnam-krigens historie. Ledende militærfolk og stærkt højreorienterede politiske kommentatorer, der tidligere ikke blev taget alvorligt, vinder nu gehør når de taler om: ...”Forræderiet blandt liberale medier og venstreorienterede ekstremister”, som årsagen til nederlaget i Vietnam-krigen. Det centrale element i nytolkningen drejer sig om ”Tet Offensiven” i 1968 - krigens vendepunkt. Tet Offensiven bliver nu udlagt som en overvældende sejr for USA. Alligevel hedder det ”lykkedes det for medierne og et højtråbende mindretal af krigsmodstandere at forvandle denne sejr til et nederlag”. Den daværende øverstbefalende for USA’s styrker general Westmoreland udtrykte det på følgende måde: ”En manglende beslutsomhed til at holde en fast kurs....viste sig i Vietnam, Cambodja og Laos at være forskellen på sejr og nederlag”.
At holde fast ved kursen i stedet for at give op, er blevet den herskende lære fra Vietnam til Irak. Bush udtrykte det præcist i april 2004. ”Vi skal holde kursen og vi vil holde kursen når det gælder Irak”. Hans demokratiske modstander John Kerry kunne blot tilføje: ”Amerikanere kunne være uenige om, hvor vidt vi skulle være gået i krig. Men det er utænkeligt for os nu at trække os tilbage og efterlade et samfund dybt splittet og domineret af radikale kræfter”. USA kan utvivlsomt vinde de fleste militære konfrontationer, men det er langt fra sikkert at de kan vinde den politiske og økonomiske konflikt. Sagen er, at de nuværende 150.000 amerikanske tropper, suppleret med blandt andet engelske og danske styrker, ikke kan skabe en stabil sikkerhedssituation, som kan sætte gang i genopbygningen og økonomien. Og som i Vietnam, kan en irakisk regering, valgt under besættelse, kun vanskeligt vinde den politiske kamp. Enhver irakisk regering, valgt under de nuværende omstændigheder, må være imod en fortsat amerikansk tilstedeværelse eller miste sin legitimitet i samfundet.
Det ligner Vietnam om igen, og så alligevel ikke. Modstanden mod USA i Vietnam var samlet og entydig, og den var til slut bakket op af opinionen i USA og stort set resten af verden. Modstanden i Irak er splittet og deres mål er ikke tiltrækkende for mennesker, der kæmper for frihed, lighed og solidaritet.
Et amerikansk nederlag baner derfor ikke umiddelbart vejen for noget vi vil kalde en sejr, men skaber nærmere betingelserne for en borgerkrig, som meget vel kan brede sig til de tilstødende lande. Hvor alvorlig situationen er, kan man konstatere ved det faktum, at Israel for øjeblikket opruster og uddanner den kurdiske milits i det nordlige Irak, med det formål at sætte dem ind mod Shiitiske- eller Sunnimuslimske styrker i resten af Irak, hvis det skulle blive nødvendigt.