Tema: Fødevarekrise
Læs hele bladet (pdf)I et åbent brev til EU langer Bolivias præsident, Evo Morales, hårdt ud efter EU’s nye hjemsendelsesdirektiv. Vi bringer her en oversat og lettere redigeret udgave af brevet.
Af Evo Morales Ayma
Europa var indtil afslutningen af Anden Verdenskrig et kontinent befolket af udvandrere. Millioner drog af sted imod det amerikanske kontinent: nogle for at kolonisere, andre for at undslippe sult, finansielle kriser, forfølgelse, etnisk udrensning, krig eller totalitære styrer.
Europæiske borgere ankom til Latinamerika og Nordamerika i hobetal uden visumtilladelser eller krav, som blev pålagt dem af myndighederne. De blev blot hilst velkomne, ligesom de stadig bliver det i Latinamerika. De kom for at udnytte naturrigdommene og overføre dem til Europa på bekostning af den indfødte befolkning. Men alligevel blev indvandrerne, deres ejendom og deres rettigheder altid respekteret.
I modsætning hertil skal det europæiske ’hjemsendelsesdirektiv’ i denne uge op til afstemning i Europaparlamentet. Det vil betyde en indførelse af strenge tidsfrister for, hvor hurtigt papirløse indvandrere kan tilbageholdes og udvises, -uanset den tid de har brugt i de enkelte europæiske lande, deres jobsituation, deres familietilknytning eller deres forsøg på at integrere sig i de pågældende samfund.
I dag er EU det mest eftertragtede rejsemål for migranter overalt i verden, på grund af det positive billede af Europas velstand, plads og offentlige frihed. Det store flertal af indvandrere bidrager til, snarere end udnytter, denne velstand.
De er ansat i det offentlige, i byggeriet, på hospitaler, de gør rent og udfører husligt arbejde. De tager de jobs som europæerne ikke kan eller vil tage. Indvandrerne bidrager til det europæiske kontinents dynamiske demografi, med at opretholde forholdet mellem lønmodtagere og pensionister og derved sikrer og muliggør et system med stor social sikkerhed, stimulation af det indre marked og socialt sammenhold. Indvandrerne tilbyder en løsnings på EU’s demografiske og finansielle problemer.
For os repræsenterer vores udvandrere en udviklingshjælp som europæerne ikke giver os (få lande opfylder minimumsbeløbet for udviklingsbistand på 0,7% af bruttonationalproduktet). I 2006 modtog Latinamerika en samlet sum på 68 milliarder dollars sendt hjem fra udlandet, hvilket er mere end de samlede udenlandske investeringer i vores lande. Mit land, Bolivia, modtog mere end ti procent af landets BNP igennem disse pengeoverførsler.
Det betyder at migrationsstrømmene er gavnlige for europæerne, og også for os i den tredje verden, om end i mindre grad, i betragtning af at vi også har mistet, hvad der svarer til millioner af faglærte arbejdere. Arbejdere som vores stater, fattige som de er, har investeret menneskelige og finansielle ressourcer i.
Desværre er hjemsendelsesdirektivet et alvorligt brud på menneskerettighederne for vores latinamerikanske venner. Det foreslås at papirløse indvandrere kan fængsles op til atten måneder før deres udvisning. 18 måneder! Uden retssag! Som direktivet ser ud nu, er det tydeligt, at det overtræder artikel 2, 3, 5, 6, 7, 8 & 9 i Menneskerettighedskonventionen fra 1948. Derudover overtrædes artikel 13, som siger: ”1. Enhver har ret til fri bevægelighed og ophold inden for enhver stats grænser. 2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit land.”
Mødre med børn kan anholdes uden hensyntagen til familie og skolegang og placeres i detentionscentre, hvor vi ved at depression, sultestrejker og selvmord er virkeligheden. Hvordan kan vi acceptere, at latinamerikanske landsmænd, der har arbejdet og integreret sig igennem flere år, sættes i koncentrationslejre, uden at reagere? Hvor er den ”frie bevægelighed”, og beskyttelsen mod vilkårlig fængsling?
I samme ombæring forsøger EU at overtale Det Andinske Fællesskab (Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru) til at underskrive en ’samarbejdsaftale’, der indeholder en frihandelsaftale af samme karakter som den, der påtvinges af USA. Vi er under stærkt pres for at acceptere krav om liberalisering af vores handel, finansielle ydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder og offentlige service. Ydermere presses vi, under parolen om retslig beskyttelse, til at afnationalisere vand, gas og telekommunikation. Hvor er den ’retslige beskyttelse’ for vort folk, der søger nye horisonter i Europa? Fri bevægelighed fremmes for handel og finanser, mens vi står over for fængsling uden retssag af vores landsmænd, der forsøger at bevæge sig frit. Det er at fornægte grundlaget for frihed og demokratiske rettigheder.
Hvis hjemsendelsesdirektivet bliver til lov, vil vi ikke være moralsk i stand til at udbygge vores forhandlinger med EU, og i forlængelse af det diplomatiske princip om gensidighed, forbeholder vi os retten til at lovgive således, at europæiske borgere får samme visumforpligtelser, som Europa kræver af bolivianere.
Verden - dens kontinenter, oceaner og poler - står over for vanskelige globale udfordringer: den globale opvarmning, forurening, langsom, men sikker udtømning af energiressourcerne og nedbrydning af biodiversiteten, samtidig med at sult og fattigdom vokser i alle lande. At gøre indvandrere, dokumenterede eller udokumenterede, til syndebukke for disse globale problemer er ikke nogen form for løsning overhovedet - det har intet med virkeligheden af gøre.
Europas aktuelle problemer med manglende social samhørighed er ikke indvandrernes skyld, men resultatet af en udviklingsmodel, påtvunget af landene i nord, der ødelægger planeten og opdeler de menneskelige samfund.
Jeg appellerer til de europæiske lederes samvittighed om at droppe direktivet og i stedet skabe en migrationspolitik, der tilgodeser menneskerettighederne og tillader os at bibeholde den frie bevægelighed for mennesker, som hjælper begge kontinenter. Dette kunne måske en gang for alle reparere den enorme historiske, økonomiske og økologiske gæld, de europæiske lande har til en stor del af den tredje verden. De må ikke svigte i dag med ”integrationspolitik,” som de gjorde med deres såkaldte ”civiliserende mission” i kolonitiden.
Venskabelige hilsener fra Bolivia til alle jer, myndigheder, medlemmer af Parlamentet, og kammerater. Og især vores solidaritet med alle dem, der er ’skjulte’.
Evo Morales Ayma er præsident i Bolivia.
Hjemsendelsesdirektivet
Det såkaldte ’hjemsendelsesdirektiv’ blev vedtaget af Europaparlamentet den 18. juni. Direktivet tillader blandt andet, at immigranter i EU kan tilbageholdes i op mod 18 måneder, og efterfølgende udvises med fem års indrejseforbud, alene på baggrund af manglende opholdstilladelse.