De paramilitære dødspatruljer spås et godt resultat ved valget i Colombia
Af CONSTANZA VIEIRA
"Der vil komme kamphandlinger med mange dræbte, meget økonomisk sabotage, attentater mod statens institutioner, mod politikere i provinserne, og muligvis mod en ambassade - USA’s ambassade". Sådan lyder militæranalytikeren Alfredo Rangels bud på forløbet af valgkampen i det krigsramte sydamerikanske land. Rangel stiller selv op til senatet for et af den colombianske præsident Alvaro Uribes støttepartier.
Den venstreorienterede guerilla FARC (Colombias Revolutionære Væbnede Styrker) har udtrykt sin modstand mod et muligt genvalg af den højreorienterede Uribe ved at optrappe sine angreb på hæren. Ifølge Rangel blev regeringen den 27. december påført sit hidtil "mest alvorlige militære nederlag", da 300 guerillasoldater angreb en enhed på 90 antiguerrilla-tropper ved Vista Hermosa i Meta-provinsen syd for hovedstaden Bogotá. 29 regeringssoldater blev dræbt, og mellem 6 og 24 såret, alt efter om man regner med de officielle tal eller pressens rapporter.
Strategi er slået fejl
Angrebet fandt sted midt i det område, hvor militæroperationen Plan Patriota har foregået siden juni 2003. I operationen deltager mellem 17 og 20.000 colombianske soldater og amerikanske officerer. Et år efter at operationen var sat i værk, forudså den daværende chef for USA’s Sydkommando, general James T. Hill, at den ville blive "langvarig og vanskelig", men i sidste ende sejrrig og tvinge guerillaerne "til at overgive sig eller komme til forhandlingsbordet inden 2006".
Men ved begyndelsen af år 2006 er det i stedet skarp kritik af den militære strategi, der dominerer. Og nederlaget ved Vista Hermosa, som faldt sammen med starten på valgkampen, har kun forøget kritikken. Dagen efter angrebet sagde FARC’s talsmand Raúl Reyes til det svenske nyhedsbureau ANNCOL, at guerillaen "råder over tilstrækkelige resurser og den fornødne mobilitet til at slå til mod de væbnede styrker, når som helst og hvor som helst i landet".
Ifølge en undersøgelse foretaget af den canadiske sociolog James Brittain, der blev offentliggjort i september i det amerikanske venstrefløjsmagasin Monthly Review, rådede FARC i 2004 over 46.000 kamptropper og var til stede i samtlige kommuner i Colombia, dog ikke i samme grad alle steder.
Omstridt afvæbning
Uribe, der er støttet af Washington, forsøger nu at slippe ud af den blindgyde af stadig mere omfattende guerilla-krig, som han er fanget i. I december indledte Uribe i Cuba samtaler med guerillaen ELN (Den Nationale Befrielseshær), der også blev dannet i 1964 og som tæller omkring 4.500 kamptropper. Selvom samtalerne endnu ikke har ført til nogen våbenhvile, og selvom ELN i nogle områder opererer sammen med FARC, ser ELN valgkampen som en chance for at udarbejde en humanitær og politisk reformplan sammen med forskellige sociale bevægelser.*
Samtidigt har den ultra-højreorienterede paramilitære gruppe AUC (Colombias Forenede Selvforsvarsstyrker) efter hemmelige forhandlinger med Uribe-regeringen gennemført en omstridt delvis afvæbning af sig selv. AUC, der kæmper på regeringsstyrkernes side, har demobiliseret 10.000 soldater, hvilket ifølge gruppen udgør halvdelen af dens tropper.**
Rangel forventer fem måneders hårde militære sammenstød med FARC, indtil valget er forbi. Guerillaen vil "benytte revolvermænd til at udføre attentater mod bestemte politikere og mod medlemmer af sikkerhedsstyrkerne", udtaler han til IPS. Derimod mener Rangel, at de paramilitære, som af FN får ansvaret for 80 procent af forbrydelserne i krigen, vil holde lav profil.
"De vil ikke være så synlige. Deres væbnede trusler vil være mere fordækte, og mindre synlige - men lige så effektive", siger han.
AUC’s magt vokser
I januar oplyste kommunistpartiet, at to partiledere i provinsen var blevet myrdet af paramilitære indenfor to uger. Ifølge kommunistpartiet er det "regeringen, der er kilden til den terror, som dens paramilitære forbundsfæller helt ustraffet udøver". AUC’s ledere indrømmer selv, at de kontrollerer 35 procent af pladserne i parlamentet, og mange frygter, at deres magt vil blive forøget voldsomt til parlaments- og kommunalvalget den 12. marts.
I den sydlige grænseprovins Putumayo, der også er berørt af militæroperationen Plan Patriota, har FARC gentagne gange paralyseret al landevejstrafik. 8 ud af provinsens 13 kommuner har været uden strøm på grund af guerillaens sabotage, og floderne Guamez og Putumayo er blevet forurenet, efter at FARC sprængte otte oliebrønde i luften.
Teknologi fra USA
Formålet med Plan Patriota er at omringe FARC’s hovedstyrker i et område på omkring 260.000 km2 (mere end fem gange så stort som Danmark, o.a.) i det sydlige Colombia. Det skal først og fremmest ske ved hjælp af moderne teknologi fra USA, specielt hvad angår satellit-overvågning og angreb på mål fra luften.
Operationens strategiske mål er at jagte guerillaens ledere, der bliver beskyttet af oprørsstyrkernes eliteenheder. For at undgå alt for store tab forsøger regeringsstyrkerne at slå til ved lynangreb, og flyvevåbnet, hæren og flåden er til lejligheden blevet forenet under en fælles operativ kommando.
Rangel kritiserer Plan Patriota for at koncentrere regeringstropperne i ét enkelt område, og derfor blotte andre dele af landet. Han har opgjort, at regeringshæren i 2005 foretog otte procent færre offensive angreb udenfor Plan Patriota-området, i sammenligning med året før.
Ifølge Rangel har guerillaen også mindsket sine offensive angreb på hæren med ni procent, men til gengæld har en del angreb været meget voldsomme, for eksempel erobringen af to militærbaser i provinserne Nariño og Putumayo ved grænsen til Ecuador, og stormen på en politikaserne i Stillehavsprovinsen Chocó.
Det er også lykkedes oprørerne at paralysere olieprovinsen Arauca og Catatumbo-området ved grænsen til Venezuela i ugevis.
"I gennemsnit indsætter begge parter større styrker i kampene end tidligere, hvilket betyder, at begge sider forsøger at ramme deres modstander så hårdt som muligt", pointerer Rangel.
Ringe opbakning til hæren
Det er kampen om jorden, der er årsagen til krigen i Colombia. Den paramilitære gruppe AUC opstod i 1980erne i takt med at narkosmugling begyndte at blive et vigtigt brændsstof for konflikten. Rangel tror ikke, at regeringshærens nederlag ved Vista Hermosa vil få en varig militærstrategisk betydning. På grund af det forestående valg spiller slaget en stor politisk, mediemæssig og psykologisk rolle, men det betyder ikke nogen grundlæggende forandring af styrkeforholdet eller af krigens dynamik, mener han.
Men en anden militærekspert, der ønsker at være anonym, siger at det "er indlysende, at Vista Hermosa medfører strategiske fordele for oprørernes projekt. Én fordel er, at de har vist, at hæren ikke er i stand til reelt at kontrollere landområderne".
Siden Uribe blev præsident i 2002 har staten fået et fastere greb om byområderne. Men ifølge eksperten har regeringshæren i de seneste årtier ikke været i stand til at trænge guerillaen tilbage fra andet end byernes kerneområder og de militære baser. "Hver gang hæren rykker ud fra sine baser, bliver den slået", siger han. "På trods af at regeringshæren siger, at den bliver bakket op af civil-befolkningen, så er opbakningen åbenbart ikke stor nok til, at hæren kan føle sig sikker udenfor sine fæstninger".
Advarer mod ’totalkrig’
En talserson for den Bolivarianske Bevægelse, der består af guerillaens civile sympatisører, fortæller til IPS at Vista Hermosa er en "FARC-højborg, hvor guerillaen hviler ud i sikkerhed". Ifølge talspersonen er FARC i stand til at omgruppere store troppekoncentrationer til små kommandoer af fem guerillasoldater hver - og omvendt, på mindre end tre timer.
I en erklæring udsendt af FARC ved årsskiftet skrev guerillaen, at den "ulykkelige krig mellem landsmænd er blevet generaliseret", at antallet af væbnede sammenstød er mangedoblet, og at antallet af ofre er stigende. Ifølge FARC bliver medlemmer af sikkerhedsstyrkerne faldet i kamp nu begravet i al hemmelighed, og guerillaen advarede om, at hvis Uribe bliver genvalgt, vil det føre til en "totalkrig".
Rangel vurderer også, at antallet af dræbte i de militære konfrontationer er steget i løbet af det seneste år. "Vi ser en stigning i antallet af dræbte på begge sider, men der er færre civile, der bliver myrdet. Det betyder, at krigen er blevet mere human, sådan som menneskerettighedsaktivisterne ynder at efterlyse det".
Den anonyme militærekspert er dog ikke enig. Plan Patriota har ikke været en fiasko, den er blot en del af Plan Colombia (den USA-finansierede militærplan for at bekæmpe oprørerne, o.a). Plan Colombia har påført civilbefolkningen enorme lidelser, og det er helt bevidst en af operationens store mål: Tanken om at man skal dræne vandet for at fange fisken, siger han, med henvisning til at guerillaen ikke kan overleve uden civilbefolkningens støtte.
"For at dræne vandet er der blevet gennemført omfattende klapjagter og anholdelser, og civile er blevet myrdet", tilføjer han.
Noter
* ELN har efter denne artikel blev skrevet erklæret våbenhvile i forbindelse med parlamentsvalget.
** AUC opgiver i marts at have demobiliseret alle sine tropper. Kritikere hævder, at overgrebene fortsætter som tidligere, blot er de paramiltære reelt blevet legaliseret af Uribe-regeringen.
Artiklen er oversat af Ulrik S. Kohl