Tema: Klima
Læs hele bladet (pdf)Selvom langt størstedelen af CO2 udledningen stammer fra den rige del af verden i Nord på grund af det høje forbrug af fossile brændstoffer her, er det ifølge FN klodens fattigste der bliver klimaforandringernes store tabere. Det skønnes, at 98% af dem, der dør eller tvinges på flugt af naturkatastrofer, forårsaget af klimaforandringerne, lever i det globale Syd.
Af Anna Storr-Hansen
Flere steder i Afrika har klimaforandringerne haft akutte katastrofelignende konsekvenser. Paradoksalt nok medfører klimaforandringerne både mere tørke og hyppigere oversvømmelser. Mange afrikanske lande er direkte begyndt at betale regningen for den globale opvarmning, som i 2007 hvor Øst-, Central- og Vestafrika blev ramt af de værste oversvømmelser i årtier. Flere end en million mennesker blev drevet på flugt i forbindelse med oversvømmelserne, hvor Ghana og Uganda blev særligt hårdt ramt. Resultaterne af oversvømmelserne, der tidligere har været sjældne især i Vestafrika, var rådnet høst på de oversvømmede marker, mangel på rent drikkevand, kolera-epidemier og en million klimaflygtninge. Ifølge FN’s klimapanel er de lavtliggende områder i Vest- og Centralafrika også i fremtiden truet af oversvømmelser på grund af den stigende vandstand i havene.
Klimakolonisering i Tanzania
Hvis man har været i Sverige for nyligt, kan man se hvordan benzintankene ivrigt skilter med bioetanol som erstatning for benzin. Men hvad er konsekvenserne af dette klimavenlige image? Iveren for at reducere CO2-udledningen, har resulteret i en masse investeringer i biobrændsel som erstatning for fossile brændstoffer på globalt plan. Med argumentet om, at der er store uudnyttede arealer i bl.a. Afrika der bare venter på at blive udnyttet til biobrændsel, har aktører fra de rige lande forsøgt at købe sig ud af den globale opvarmning. De senere år er europæiske selskaber begyndt at opkøbe jord i Afrika for at dyrke afgrøder der kan forædles til bioetanol. Dette er af iagttagere er blevet kaldt det største tyveri af jord i Afrika siden kolonitiden, og har givet anledning til begrebet ’klimakolonisering’. Alene i Tanzania er der forslag fra over tyve europæiske firmaer om at etablere sukker og palmeolieplantager til produktion af biobrændsel. Et eksempel på dette er det svenske firma SEKAB der opkøbte 22.000 hektar jord langs Tanzanias kyst til produktion af bioetanol gennem sukkerrør. Det kom frem i de svenske medier, at projektet ville påvirke regionens økosystem i en meget negativ retning, gennem forurening og overforbrug af vand fra Wamifloden, at fiskersamfundene ville blive frarøvet deres livsgrundlag og at flere tusind mennesker ville blive tvangsforflyttet. Dette fik firmaet til at trække sig ud af hele Afrika i februar måned i år.
Læs mere på www.pambazuka.org i artiklen ”Biofuels and neo-colonialism” af Seif Madoffe
Isen smelter i Himalaya
Hvor vi ofte hører om smeltningen af isen i Arktis og Antarktis på grund af den globale opvarmning, hører vi sjældent om nedsmeltningen af Himalayas gletsjere, selvom fænomenet potentielt vil påvirke flere mennesker. Himalaya er det område på jorden der har den største koncentration af gletsjere. Disse gletsjere er ophav til mange af Asiens enorme floder og brødføder på den måde omkring halvdelen af jordens befolkning. FN’s klimapanel anslår at Himalayas gletsjere nu er ved at forsvinde hurtigere end isen smelter nogen andre steder i verden, og at de vil være helt væk senest i 2035. Den nordindiske provins Ladakh er afhængig af vand fra Himalayas gletsjere. Sneen er Ladakhs livline – både den der falder på folks marker, og den sne som skaber gletsjerne. Dette ændrer klimaforandringerne på. Der falder mindre sne, og det betyder, at de marker, der var afhængige af sneen, ikke længere kan dyrkes. Mindre snefald betyder også mindre sne i gletsjerne og mindre vand i floderne. Gletsjerne er blevet tilbøjelige til at smelte om sommeren, fordi en kortere periode med snefald forhindrer sneen i at blive til hårde iskrystaller. Samtidigt regner det mere end nogensinde før, hvilket også fremskynder smeltningen af gletsjerne. Kraftige regnskyl, der før har været ukendt i regionen, forekommer oftere og fører til oversvømmelser, der tvinger folk til at flygte og dermed skaber klimaflygtninge. Når gletsjerne forsvinder anslås det, at der vil opstå vandmangel for 500 millioner mennesker, hvis man ser på Gangesfloden alene.
Læs mere på www.zmag.org i artiklen ”Climate Change at the Third Pole” af Vandana Shiva