Udviklingen af informationsteknologi og internettets udbredelse har skabt en voksende økonomisk sektor som fungerer udenfor eller i modsætning til det kapitalistiske markeds love. Men er der tale om et forbigående fænomen, en permanent sektor udenfor kapitalismen eller er udviklingen det første søm i kapitalismens ligkiste?
Af Pelle Dragsted
I dette øjeblik er ca. 6 millioner mennesker spredt over kloden i færd med at downloade musik, film, software, og andre digitaliserede forbrugsgoder fra såkaldte fildelingsnetværk. Endnu flere bruger legalt internettet til at udveksle information af enhver art. Tusindvis af frivillige programmører deltager i udviklingen af Fri Software som alle frit må distribuere. Alle disse aktiviteter er bevidst eller ubevidst i direkte opposition til kapitalistiske markedsprincipper. Denne udvikling er en gigantisk torn i øjet på nogle af verdens største kapitalinteresser. Ikke mindst fordi aktiviteterne befinder sig i hjertet af informationssamfundets økonomi. På paradoksal vis har den teknologiske udvikling skabt to modsatrettede tendenser. På den ene side har udviklingen flyttet produktionen af, kontrollen med og distributionen af immaterielle goder: Information, kultur, viden, underholdning, software, mod centrummet af den kapitalistiske merværdiproduktion. På den anden side har samme teknologiske udvikling gjort det meget svært at kontrollere de immaterielle produkter. Udviklingen af CD- og DVD-brændere, scannere, printere og kopimaskiner gør det muligt for enhver at kopiere de immaterielle produkter og internettet gør det muligt at distribuere dem hurtigt og gratis til millioner af andre mennesker.
Information wants to be free
Der foregår således en drabelig strid mellem ejerskab (patenter og copyright) og fri adgang til de immaterielle produkter, men meget tyder på, at det er kapitalinteresserne, der trækker det korteste strå. Tilhængerne af ejerskab forsøger nemlig at indordne de immaterielle goder i samme legale og normmæssige orden som de materielle produkter, der traditionelt har stået i centrum for den merværdiskabende produktion. Ved f.eks. at udbrede anvendelsen af det absurde begreb ”intellektuel ejendomsret”, forsøger man at skjule den grundlæggende forskel, der i realiteten er mellem de immaterielle og de materielle goder.
Den mest oplagte forskel er, at de immaterielle produkter kan digitaliseres. Når en udgave først er skabt, kan den kopieres i det uendelige stort set uden omkostninger. Der er ingen knaphed. At én person har betyder ikke, at en anden ikke har, som det er tilfældet for de materielle produkter. Advokaten og Fri Software- aktivisten Eben Moglen udrykker det således:
”Den digitale teknologi betyder, at ethvert gode eller skønhed, ethvert computerprogram, ethvert stykke musik, ethvert stykke visuel eller litterær kunst, enhver video, enhver brugbar information - togplan, skema, universitetscurriculum, kort sagt - ethvert stykke brugbar eller smuk information kan blive distribueret til alle uden omkostninger. Omstillingen til digitale produktions- og distributionsmetoder stiller derfor det 21. århundrede overfor et fundamentalt moralsk problem. Hvis vi kan stille alle goder af intellektuel værdi eller skønhed til rådighed for alle for den samme pris, som den første kopi koster, er det så moralsk forsvarligt at ekskludere nogen fra det?”
Tilhængerne af fri information påpeger også, at viden og information grundlæggende er sociale fænomener. Al viden bygger på anden viden. Patenter og Copyright har ikke længere til formål at beskytte skaberne, men bremser kreativiteten, innovationen og udviklingen.
Internettet
En anden central teknologisk udvikling, der sætter spørgsmålstegn ved de kapitalistiske ejendomsformer, er Internettet. Langt den overvejende del af de aktiviteter, der sker på nettet, sker udenfor og i opposition til kapitalistiske markedsformer. En bruger beskriver nettet således: ”I den virtuelle by som internettet er ved at blive, kan du uhindret gå ind i hundredtusindvis af lejligheder og spille al den musik og læse alle de bøger, du kan finde der. Du kan tage næsten alle blade fra fortovsboden og læse dem gratis. Der er næsten intet politi og ingen betaling bort set fra på et par eksklusive saloner, som de fleste mennesker undgår. Ingen nøgler, ingen låse, ingen sikkerhedsvagter. Hvad er det præcis, der foregår her? Den eneste anvendelige definition er Kommunisme. Når vi besøger nettet, bliver vi som middelalderens bønder, der besøger landsbyens fælled: Næsten alt er fælleseje. Den eneste forskel er, at i modsætning til middelalderen betyder vores mulighed for at kopiere alt øjeblikkeligt, at ejendommen ikke er delt, men ejet simultant af alle. Privat ejendom på nettet er næsten ligeså sjælden, som fælleseje er i verden udenfor”.
Som citatet påpeger, foregår der ganske vist handel efter kapitalistiske præmisser på internettet, men denne aktivitet er marginal. I langt de fleste tilfælde henter vi kvit og frit informationer, tidsskriftartikler, opskrifter, sangtekster, billeder osv. Ligesom vi selv på vores egne eller vores organisationers hjemmesider lægger information ud, fordi vi ønsker at andre brugere frit skal anvende og distribuere dem - der er intet profitmotiv. Den ”virkeliggjorte kommunisme” på nettet har sit logiske grundlag i nettets horisontale opbygning. Fordi du på nettet kommunikerer frit med millioner, vil du altid få mere end du giver. Det ville således skade alle at indføre udveksling på markedsvilkår
Fri Software
Et af de bedste eksempler på fordelene ved fri information og på internettets betydning er Bevægelsen for Fri Software - et globalt fællesskab af frivillige programmører. Det grundlæggende for Fri Software er, at koden, dvs. muligheden for at gå ind og modificere og videreudvikle programmerne, er åben - i modsætning til den kommercielle softwares hemmelige kode. Baggrunden er for det første idealistisk: Software har en enorm betydning i det moderne samfund. Flere og flere dele af vores hverdag reguleres af software. Koden er magt. Derfor skal den være offentlig og ikke privat.
Men den åbne kode gør også udviklingen af Fri Software ekstrem effektiv og innovativ, fordi den kan inddrage tusindvis af programmører: Udviklingen af operativsystemet GNU/Linux, som svarer til Microsofts Windows, engagerede således over 3000 frivillige programmører fra 90 lande fra alle verdens kontinenter. Titusinder af testere er med til hurtigt at finde og løse problemer i softwaren. Forudsætningen for denne deltagelse er, at alle ved, at koden forbliver åben og at ingen kan eje den. Denne egenskab betyder, at den frie software er overlegen i forhold til den kommercielle. Fri Software har i de seneste år spredt sig med lynets hast. Mange store private selskaber vælger Fri software, fordi den er mere fleksibel og holdbar. Også mange offentlige myndigheder har valgt fri Software. Brasilien planlægger en fuldstændig omlægning til Fri Software og Kina, Japan og Sydkorea er på vej. Fri Software er stadig ikke for alvor slået igennem som styreprogram på almindelige PC’ere, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid. I en lækket Microsoft-rapport erkender giganten selv, at Fri Software er mere effektivt og innovativt end deres egne produkter.
Succesen for Fri Software viser, at digitale arbejdere i en kollektiv og åben proces er i stand til at skabe bedre produkter end de kapitalistiske virksomheder.
Copyleft
Den mest revolutionerende idé ved Fri Software er Copyleft - et licenssystem hvor copyrightsystemet på paradoksal vis vendes på hovedet og anvendes mod sig selv. Den mest kendte copyleft-licens er GPL, der kort sagt fungerer således: Jeg hævder ophavsret for mit værk og dermed er jeg dets ejer. Derefter bruger jeg min ophavsret til at tillade alle andre at anvende mit værk, som de vil: De kan kopiere det, ændre det og sprede det. Det eneste, de ikke må gøre, er at forbyde andre at gøre det samme. For så bryder de licensen. Ved hjælp af GPL sikrer man ikke alene, at softwaren forbliver fri og åben for forandringer, men også at videreudviklinger vil forblive åbne. Der skabes en slags cirkel - en softwarefælled, som beskytter sig selv. Copyleft-licenserne er de seneste år begyndt at sprede sig til andre goder end software. Musikere, forfattere, fotografer vælger at udgive deres værker på copyleft-licens - dvs. at de frit kan anvendes i ikke-kommercielt øjemed. Foreningen Creative Commons hjælper kunsterne med at strikke præcis den licens sammen, som de ønsker.
Fildeling
En anden effektiv bevægelse for fri information - fildelingsnetværkene - afviser fuldstændig copyright-reglerne. Omkring 150 millioner mennesker i verden er i dag medlemmer af fildelingsnetværk. I Danmark regner pladeindustrien med, at 500.000 deltager i fildeling. Princippet i netværkene er, at man giver de andre deltagere adgang til en del af ens filer og samtidig får adgang til de andre deltageres filer. Via netværkene kan man udveksle alle digitale forbrugsgoder: Musik, film, billeder, tekster, software osv. Eben Moglen mener, at fildelingen er begyndelsen på enden for det nuværende ejerforhold indenfor kultur: ”Den privatejede distribution af kultur - det system hvor retten til at distribuere bliver købt og solgt - er det 21. århundredes Trabantfabrik. Den er håbløst ineffektiv, den er resultatet af en socialfilosof, der er fuldstændig død, den kan ikke modstå eksistensen af en robust og overlegen konkurrent: Den er færdig”.
Industrien opruster
Fri software, Copyleft, fildeling og andre forsøg på at skabe fri adgang til informationsgoderne mødes selvsagt med bitter modstand fra kapitalinteresserne, der investerer milliarder i at bekæmpe fænomenerne. Kampen står groft sagt på tre fronter: Normer, love og teknik og på alle tre fronter møder industrien modstand. Med stort set fuld opbakning fra medierne forsøger industrien at ændre normerne hos fildelerne ved at fremstille fildeling som tyveri fra musikerne. Men kampagnerne har begrænsede resultater. Mange mener ikke, at det er tyveri at dele og de fleste er godt klar over, at musikernes andel af indtægterne fra pladeslaget er minimal. Også en del musikere bestrider industriens propaganda. Musikeren Moby slog således fast i en artikel, at det da aldrig kunne være hans opgave at begrænse adgangen til hans musik.
Strengere love
I løbet af de seneste 10-20 år er lovgivningen vedrørende såkaldt ”intellektuel ejendomsret” ekspanderet voldsomt. USA gik i 1998 forrest med vedtagelsen af den meget vidtgående Digital Millenium Copyright Act (DMCA). Lovgivningen har ført til en voldsom kampagne mod fildelerne. I september måned sidste år blev flere hundrede individuelle brugere, herunder flere børn, stævnet med millionkrav af den amerikanske pladeindustri. Men lovgivningen er også blevet anvendt til at bremse udvikling af software, der både kan bruges legalt og illegalt. F.eks. er det lykkedes industrigrupperne, at bremse distributionen af software, der gør det muligt at kopiere DVD’er, selvom dette i sig selv ikke er ulovligt, da man gerne må lave kopier til sig selv. På samme måde er DMCA blevet brugt til at ulovliggøre software, der kan ”optage” streaming af lyd eller billeder på nettet, akkurat som man med en video optager fjernsynsprogrammer.
I marts i år vedtog EU-parlamentet det såkaldte: EU Intellectual Property Rights Enforcement Directive. Med vedtagelsen af denne lov vil den almindelige forbruger, der en enkelt gang bryder en copyright, blive mødt med samme skrappe midler, som tidligere har været reserveret kopiering med kommercielt sigte. Loven tvinger netleverandører til at udlevere personlige oplysninger om deres kunder til pladeindustrien. Den tillader også pladeindustrien at gennemføre ransagninger i private hjem og indefrysninger af forbrugernes bankkontoer, uden forudgående rettergang. Lovstramningerne har mødt megen modstand og ført til dannelsen af en række globale netværk, der oplyser og driver kampagner mod angrebene på den fri information.
Teknik mod teknik
Teknik anvendes også i kampen mod den fri information. CD’er og DVD’er beskyttes mod kopiering ved kryptering eller vandmærkning. Samtidig satses på udvikling af hardware, der f.eks. umuliggør anvendelse af fildeling. Microsoft har allerede produceret en chip, som vil tillade den næste version af Windows at fortælle Microsoft præcis, hvad der er på din computer.
Men magt avler modmagt og igen gør modstandernes sociale samarbejde og nettets horisontale karakter ofte modstanden overlegen. Der går som regel kun få uger, fra at en ny kopibeskyttelsesteknik er sendt ud på markedet, til at programmøraktivister i samarbejde har udviklet en metode til at cracke beskyttelsen og sendt den ud på nettet. Og de skærpede angreb på fildelerne har ført til udviklingen af nye fildelingsprogrammer, der gør det sværere for industrispionerne at se, hvad du downloader.
Tre opfattelser
Det er åbenlyst, at den teknologiske udvikling har skabt nye rum og sociale relationer, der fungerer udenfor eller i opposition til markedets love. Der er imidlertid forskellige holdninger til, hvordan vi skal tolke denne situation i et større samfundsmæssigt perspektiv. Det mest pessimistiske synspunkt ser fællederne indenfor informationsteknologien og internettet som en forbigående tilstand. Teknologien har udviklet sig så hurtigt, at kapitalismens kontrol ikke har kunnet følge med. Der er således tale om en slags jomfruelig periode, som vil nå sin afslutning lige så snart kapitalinteresserne er kommet på højde med situationen og har udviklet teknologi, love og normer, der muliggør en kapitalistisk kolonisering af internettet og informationsteknologien.
Andre er langt mere optimistiske. De peger på, at den immaterielle sfære ikke lader sig kolonisere - at idéen om information som en vare er en ny opfindelse, som strider imod enhver logik. De ser Fri Software som et eksempel på, at den ikke-ejendomsbaserede produktion er overlegen og uanset hvad vil sejre i sidste ende. Nogle er endnu mere optimistiske. Ikke alene vil internettet og de immaterielle produkter bestå som et område udenfor kapitalismen - udviklingen af informationsteknologien vil efter deres mening munde ud i den kapitalistiske ejendomsforms endeligt. Argumentet for dette finder de i Marx’ historiske materialisme. Inden for det kapitalistiske samfund vokser nu en parallel økonomisk sektor frem i produktionen og distributionen af immaterielle goder. En sektor som på grund af sin sociale måde at producere på er den kommercielle produktion overlegen. Samtidig vil de nye sociale relationer som vokser frem i informations- og vidensproduktionen og på internettet grundlæggende ændre vores bevidsthed og muliggøre en grundlæggende forandring af den økonomiske og sociale orden.
Venstrefløjens ansvar
Kun tiden kan vise, hvem der får ret. Men hvordan striden mellem patenter, copyright og fri information falder ud, er ikke kun et spørgsmål om teknologi, det er også et spørgsmål om kamp. Venstrefløjen har indtil nu i høj grad svigtet denne kamp. Vi har først og fremmest set på internettet og IT, som redskaber til at effektivisere traditionelle protestformer og ikke forstået, at de i sig selv er et centralt område i opgøret mod de kapitalistiske ejendomsformer.
Bliv praktisk antikapitalist:
Filesharing:
— Et godt sted at starte er på den svenske hjemmeside Piratbyrån. Her er der gode vejledninger og links til de vigtigste fildelingsnetværk, og mange artikler om bevægelsen for fri information. www.piratbyran.org
— Eller det engelske: www.filesharingwatch.com/
Fri Software:
— Free Software Foundation: www.gnu.org
— Debian - Distributør af GNU/Linux. www.debian.org
— Dansk Linux-fællesskab: www.linux.dk
Copyleft:
— Creative commons: www.creativecommons.org
— Wu Ming. Italiensk copyleft-forfatterkollektiv: www.wumingfoundation.com