Da vores nuværende landssekretær skal på barsel, søger Internationalt Forum en barselsvikar fra 1. juni 2010 til 1. februar 2011.
Arbejdet som landssekretær er først og fremmest administrativt, og omfatter blandt andet regnskab og bogføring, vedligeholdelse af medlemskartotek samt kontakt til DUF og andre samarbejdsorganisationer. Landssekretæren passer desuden IFs solidaritetsbutik, og har kontakt med de mange IF-grupper og andre aktivister, der bruger lokalerne. Landssekretæren fungerer til daglig som sekretær for IF’s styrelse, der tegner IF mellem landsmøderne.
Vi søger en person, der hurtigt kan sætte sig ind i de administrative opgaver, gerne med overblik og selvstændighed. Du skal have lyst til at tage imod de mange forskellige folk og aktivister, der kommer i butikken og lokalerne, og være en del af et levende og af og til kaotisk politisk miljø. Samtidig skal du kunne arbejde alene, da landssekretæren er IFs eneste ansatte. Kendskab til internationalt solidaritetsarbejde, aktivisme og administrativt organisationsarbejde er en fordel, men ikke et krav. Ansøgere med kendskab til Internationalt Forum vil blive foretrukket, men alle er velkomne til at søge.
Stillingen består af 20 timer pr. uge, fortrinsvis hverdage mellem kl. 13-17, desuden er der indimellem noget aften- og weekendarbejde. Lønnen er pt. 13.581 kr. om måneden.
Hvis du er interesseret, så send en ansøgning til ansættelsesudvalget enten som mail til info@internationaltforum.dk eller som ordinært brev (se adresse nederst).
Ansøgningsfristen er den 22. marts kl. 12. Ansøgerne vil blive indkaldt til samtale i uge 14 og 15.
For yderligere oplysninger kontakt 35371889 alle hverdage fra 13 til 17 eller skriv en mail til info@internationaltforum.dk.
Internationalt Forum Griffenfeldsgade 41 2200 København N Tel: +45 35 37 18 89 Email: info@internationaltforum.dk www.internationaltforum.dk
Som medlem af Internationalt Forum modtager du vores tidsskrift GAIA samt, efter dit eget ønske, vores interne medlemsblad. Det koster kun 100 kr.