Tema: Mexico
af Erik Pedersen
Bakterier til salg
Pozol er en årtusindegammel drik, ’opfundet’ af mayaerne i det sydlige Mexico. Den siges at have magiske egenskaber, og blev anvendt til at kurere mavelidelser og rense sår. Opskriften er gået i arv i generationer. I 1999 fik det hollandske selskab, Quest International i samarbejde med University of Minnesota patent på en bakterie der findes i pozol og som har en konserverende egenskab. Det betyder i realiteten at man nu kan forbyde produktionen af pozol, da drikken naturligt indeholder den omtalte bakterie. Professor McKay fra universitetet udtaler at han aldrig har hverken set eller smagt pozol, men tilføjer at både universitetet og Quest International regner med at kunne tjene penge på deres opdagelse. DERES ?
En populær kvinde
Genboen Olivia er populær, meget populær. Ustandselig kommer der folk som vil besøge hende. På alle tider af døgnet står de nedenfor hendes opgang og råber eller banker vildt på døren. De må simpelthen have fat i hende - og Olli tager altid gerne imod, også midt om natten. Det er mest mænd der gerne vil møde hende, men der er også kvinder blandt gæsterne. Desværre har Olli ikke meget tid, eller også er det de besøgende som altid har travlt - i hvert fald forlader de hurtigt hendes hjem. Men de ser altid glade ud når de går, for Olli har noget der får smilene frem og fjerner bekymringerne. Det er et hvidt pulver og hun har det i små cellofanposer.
Clyde og konen
Clyde V. Prestovitz Jr. - Al Gore’s rådgiver om international økonomi - besøger Universidad Iberoamericana, ét af Mexicos dyreste og mest elitære private universiteter. Han taler om økonomi og kommer ind på nordamerikanernes hastigt eskalerende privatforbrug. Clyde V. Prestovitz Jr. vælger at belyse forholdet ud fra en humoristisk synsvinkel og fortæller følgende ’anekdote’:
Hans kone har lige belastet familiens økonomi med et større luksusindkøb, og på hans spørgsmål om hvorfor, svarer hun: "Jamen Clyde - jeg er jo bare med til at holde verdensøkonomien i gang!"
Tilhørerne, der kommer fra de øverste sociale lag i Mexico, bryder ud i latter. Prestovitz Jr. fortæller sin historie i et land hvor 28 millioner ud af dets i alt små 100 millioner indbyggere ikke er i stand til at påtage sig den samme opgave som fru Prestovitz - de lever ifølge FN’s statistikker for under 1 dollar om dagen. Om de ville have syntes at historien var morsom, er ikke til at vide - der var ingen af dem til stede.
Niños Héroes
Lavtryk over Mexico City. Fællesnævneren for indbyggerne i verdens største by er hovedpine og iltmangel. Metroen ligner den sidste transport til skafottet: Forpinte ansigtsudtryk, sammenknebne øjne, ingen taler med hinanden - alt virker så håbløst. Men ved én af stationerne går dørene op, og ind skrider et monument af en kvinde medbringende to drenge i 6-7 årsalderen, bevæbnede med hver deres lille dåse med sæbevand. Fra en lille dims sender de små bobler af regnbuer ud over alle passagererne - og pludselig sker miraklet: Smilene breder sig, venlighed begynder at lyse ud af ansigterne, de to knægte bliver klappet på hovederne. Lidt senere står moderen og drengene af - og stationen hedder "Niños Héroes"!
Om at bekæmpe korruptionen
I Tultitlán har man i perioden august til september 2000 været nødt til at afskedige 126 af byens betjente. Fyringsgrundlaget har været enten korruption, magtmisbrug eller indtagelse af ulovlige stoffer, og i to tilfælde har årsagen været medvirken til bortførelse. De afskedigede udgør 30% af det samlede politikorps på 380 mand. Nu har borgmester José Antonio Ríos planer om at udvide styrken til 600. Dermed falder procenten af fyrede betjente til 15!
Kultur der flytter sig
Højt ærede metro-kunder - vi håber at De har nydt dette lille udpluk af den bedste musik fra vores kultur. Vi håber også at De vil kunne yde os et lille bidrag - ikke så stort at det vil ligge deres privatøkonomi i ruiner. Bare en lille håndsrækning!". De to musikere går ned gennem metroen, ikke så få af passagererne giver et par mønter, og ved næste station forsvinder de ind i en anden vogn med deres guitarer og panfløjter. På væggen i metrovognen hænger en plakat med et digt, sponsoreret af et teknologisk institut i Monterrey: "Kultur der flytter sig."
Når gode råd er dyre
Advokaten Claudia blev ansat i et mindre revisionsfirma. Efter to uger kaldte indehaveren hende til en samtale. Her afslørede han at han havde begået omfattende mandatsvig og spurgte hende til råds: Skulle han forsøge at rede trådene ud eller skulle han simpelthen stikke af? Claudia svarede nærmest i spøg at hvis det virkelig var alvor, var det nok bedre at fordufte. Indehaveren takkede hende - og næste dag havde han fulgt rådet.
Claudia mente nok han i det mindste kunne have husket at betale hendes løn!
Tepito brænder ...hjemmebrænder
I Tepito kan man købe alt: TV’er, radioer, komfurer, møbler, junk og mindreårige børn. Det er Mexicos Citys sortbørs og hælercentral: Her ser man ingen prissedler, her udstedes ikke et-års garantier på det købte, her fungerer det frie marked, her råder loven om udbud og efterspørgsel. Og velorganiseret er Tepito: En gade har koncentreret sig om elektriske artikler, i én anden er det prostitution og i udkanten kan man købe hjemmebrændt - og det både sprut og CD’er. En tidlig morgen i november 2000 stormede 200 betjente et hjørne af Tepito hvor det lykkedes at beslaglægge nogle kasser med illegal spiritus - hvorefter beboerne gik til modangreb. Gruppen af betjente så sig nødsaget til at tilkalde forstærkninger, og Tepito var resten af dagen omdannet til en krigszone med afbrændte biler, raserede butikker og streetgangs på amokkurs. Efter ’slaget’ kunne man gøre status: Politiet havde ikke konfiskeret andet end de omtalte kasser spiritus - men det var lykkedes at anholde 17 personer som havde ’forsvaret’ Tepito. Heraf viste de 9 sig af være ansat hos .....politiet.
"Nårh, det var jo bare under valgkampagnen"
På et andet møde fortæller Guatemalas tidligere udenrigsminister, Eduardo Stein Barillas, en anden anekdote: En latinamerikansk præsident gik hen og døde og Gud sagde til ham: "Du har hverken været særlig god eller særlig ond, så du må selv vælge, om du vil i Himlen eller i Helvede." Præsidenten ville da gerne lige med egne øjne se hvilke muligheder der bød sig, så Gud åbnede først porten til Helvede. Og her var der gang i den: Smukke kvinder, festlig musik, tvangfrie omgangsformer - og fri bar! Derpå åbnede Gud Himlens porte: Stilhed, engle der svansede rundt i hvide gevandter, mennesker fordybede i læsning - og ingen bar! Præsidenten valgte at komme i Helvede, - men da porten atter åbnedes, var det et noget andet syn som mødte ham: Et veritabelt torturkammer hvor luften fyldtes af de torteredes skrig og med en allerhelvedes varme. Baren var også blevet lukket! Præsidenten forlangte at få en forklaring på hvor det helvede han først havde set var blevet af og Gud sagde: "Nårh, det var jo bare under valgkampagnen."
Under valgkampagnen gjorde Mexicos kommende præsident et stort nummer ud af at hans kampagnerådgivere - et team bestående af Mexicos førende erhvervsfolk - ikke modtog honorarer for deres indsats. "De gør det frivilligt, udelukkende af kærlighed til nationen!" Efter valget er det kommet frem at rådgiverne i perioden fra valgsejren d. 2. juli og frem til den officielle magtovertagelse d. 1. december, nu aflønnes med hvad der svarer til ministergager: over 85.000 pesos ( = ca. 80.000 kr.) om måneden! Dette beløb, der udbetales til omkring 20 personer, afholdes af....statskassen! "Nårh, det var jo bare under valg-kampagnen!"
Folkesundhed
I Aguascalientes prioriterer myndighederne folkesundheden: Borgmesteren har i den anledning udstedt et dekret hvori det hedder at der af hygiejniske årsager ikke længere er adgang til den offentlige kommunale swimming-pool for hunde.....og homoseksuelle mænd!
Tiggeren Jorge
Hvis du giver mig lidt mere, bærer jeg din taske for dig", sagde Jorge der hver dag tigger ved trappen med de 50 trin som fører op til metrostationen Universidad - og grinede. På spørgsmålet om ikke det var et sejt liv, svarede han at han i det mindste slap for at skulle gå op af alle de trin. Det kan han selvfølgelig have ret i, ham tiggeren Jorge - som ikke har nogen ben.
Forretningsfolk
Ved ankomsten til Tokyo i juni 2001, udtaler præsident Vicente Fox: "Vi er forretningsfolk, os der sidder i Mexicos nye regering!" Og de første møder i Tokyo var med de øverste ledelser af Nissan og Toyota. Først derefter blev der tid til at træffe Japans kejser Akihito.
Street-gangs
Mørket sænker sig over Santo Domingo - og kvarteret splittes op i skarpt bevogtede territorier. Blokkene mellem Zihuatlán og Nustepec er Garros’, nede mellem Ahuicunesco og Amesquite regerer Neca, mens Gordo kontrollerer Guamuchil. De kan ikke fordrage hinanden, men det kommer sjældent til åbne opgør - de lader hellere deres had gå ud over tilfældigt forbipasserende. Natten er til for at spise og der er nok at tage af - overalt ligger affaldet fra grønthandlerne og venter bare på at blive spist. Men natten er også til romantik - og det modsatte køn er altid lovligt bytte. Det dages i Santo Domingo - og gaderne erobres tilbage af bilerne. Garros, Neca, Gordo og de andre tvinges tilbage, op på fortovet, ind i skyggen, med ryggen mod muren. Og der må de finde sig i ydmygelser og fornærmelser indtil Santo Domingo igen bliver deres. Garros, Neca, Gordo......og de andre hunde.
En modbydelig lyd
Støttet til en spinkel kvinde forsøger han dels at komme ud af gadedøren og dels at ramme taxiens åbne dør. Og han har drukket sig så ondskabsfuld, at det sidste han foretager sig inden han endelig får sat sig til rette ved siden af chaufføren, er at hamre sin højre hånd for fuld kraft ind i ansigtet på kvinden. Hendes næse brækker med en modbydelig lyd, blodet sprøjter ud af hovedet på hende - og mens taxien kører bort, lader alle de forbipasserende, der overværer optrinnet, som ingenting.