 |
|
I slutningen af oktober fik Internationalt Forum besøg af Hasan Shamsi, international repræsentant for Komalah (Kommunistisk Parti i Iransk Kurdistan). I interviewet fortæller Hasan om sit partis rolle i forårets generalstrejke og om Komalas rolle i den kurdiske modstandskamp
Af Mellemøstgruppen, Internationalt Forum
Venstrefløjen har stor indflydelse i det kurdiske samfund i Iran i dag, fortæller Hasan Shamsi. Komalah opfattes af befolkningen som alternativet til islamisterne. I august i år var der en måneds generalstrejke hvor hele Kurdistan blev lukket. KDP-Iran (se faktaboks) var imod strejken, men tusindvis af arbejdere lyttede til Komalah.
Komalah opfordrede til generalstrejke
Det som antændte befolkningen til strejken var at en ung kurder under valgkampen op til præsidentvalget blev forfulgt, anholdt og døde under tortur. Hans lig blev slæbt efter en bil rundt i hovedstaden Sanandaj for at advare befolkningen. Og befolkningen reagerede med vrede! Man krævede en undersøgelse og en retssag. Der opstod spontane demonstrationer og strejker, uden organisering. Men Komalahs ledelse besluttede at organisere bevægelsen og overvinde splittelsen. De opfordrede til generalstrejke. Strejkebevægelsen voksede frem over hele regionen. Befolkningen organiserede sig i strejkekomiteer. En ung mand blev dræbt under løbeseddeluddelingen hvilket satte yderligere ild til mobiliseringen. Hele tiden blev der udsendt nye informationer på løbesedler, på hjemmesider, i Komalahs radio. Strejken handlede om demokratiske krav: Løslad alle politiske fanger, væk med militærets besættelse, ret til ytringsfrihed og demonstrationsfrihed osv.
Næsten alle venstrefløjsgrupper bakkede op omkring strejken. Også mange iranske grupper og arbejdere støttede strejken. 13 personer blev dræbt under strejken, og over 1000 anholdt, men mange blev siden løsladt - efter pres fra befolkningen. Det iranske regime forsøgte at stoppe strejken, men det lykkedes ikke. For kurderne var strejken en sejr, nemlig at befolkningen var i stand til gennemføre en så massiv modstandsaktion. Det fortæller Hasan Shamsi, international repræsentant for Komalah og medlem af partiets centralkomite, under sit besøg hos Internationalt Forum i november. Her deltog han i et offentligt møde i Butik Cikaden, ligesom han besøgte venstrefløjen på Christiansborg.
I den vestlige presse hørte man ikke meget til generalstrejken, ligesom der heller ikke høres meget om de daglige kampe der foregår i både Iransk Kurdistan og Iran. Her demonstrerer og strejker arbejderne for retten til faglig organisering, for udbetaling af deres løn og andre fagpolitiske krav. Mange demonstrationer udvikler sig til kampe vendt mod det islamiske kapitalistiske regime. Kvinderne smider tørklædet, og deltagerne råber: Ned med det islamiske regime!
Spiren til Komalah
Spiren til dannelsen af Komalah blev lagt allerede i slutningen af 60’erne. Man ønskede frem for alt at organisere arbejderne, kvinderne og studenterne. ”I begyndelsen af 70’erne organiserede vi os i hemmelige celler, vi organiserede studiekredse omkring den politiske skoling. Samtidig gik vi ud på fabrikkerne for at vi - de intellektuelle - kunne lære om arbejdernes liv og samtidig lære arbejderne noget. Det fortsatte vi med indtil kampen mod Shahen i 1978-79. Vi ville ikke have vores navn frem da vi ikke vidste hvem der ville overtage magten efter shahen”, fortæller Hasan Shamsi.
Jihad mod Iransk Kurdistan
Khomeini overtog magten i februar 1979 - efter shahens fald - og udskrev kort efter en folkeafstemning hvor befolkningen skulle stemme ja eller nej til det islamiske regime. Da flertallet i Kurdistan sagde nej, fik kurderne det islamiske regime på nakken og har haft det siden. Der blev indledt Jihad (hellig krig) mod Kurdistan. Forfølgelsen af kurderne fra det islamiske regimes side gav sig ikke kun udslag i militær og politisk undertrykkelse, men også i økonomisk udsultning og manglende industrialisering af hele den kurdiske region.
Fra det tidspunkt - 1980 - besluttede Komalah at overgå til væbnet modstand. Og har siden da ført væbnet modstand mod det iranske islamiske regime, i dag fra baser inde fra Irakisk Kurdistan, i den del som kontrolleres af PUK (se faktaboks). Det er her i det PUK-kontrollerede område at Komalah træner sine guerilla-soldater og sender fra sin FM-radio 24 timer i døgnet. Og det er her Hasan Shamsi deltager i centralkomitemøder for sit parti Komalah.
I 1983 dannede Komalah, sammen med andre grupperinger fra venstrefløjen, Irans Kommunistiske Parti. Komalah udgør den kurdiske sektion af partiet, men fungerer selvstændigt hvad angår situationen i Kurdistan, og kan tage selvstændige beslutninger, også på det strategiske niveau. Kurdernes kamp er en del af kampen mod det islamiske kapitalistiske regime i Iran. Og frihed til kurderne hænger sammen med fjernelse af det islamiske regime.
Kampen har to retninger
Vores kamp har to retninger, fortæller Hasan Shamsi. Dels det nationale spørgsmål, dels klassekampen. Det nationale spørgsmål har været borgerskabets redskab til at splitte befolkningen og forhindre en fælles arbejderkamp. Vi kæmper for national selvbestemmelse.
National selvbestemmelse betyder at vi en dag vil afholde en folkeafstemning om national selvbestemmelse der skal vise hvad befolkningen ønsker. Enten en demokratisk kurdisk stat eller demokrati i en fælles stat for iranere og kurdere. Men en sådan afstemning har kun betydning hvis det sker under demokratiske rammer. Vi mener f.eks. at al den snak om ”autonomi” eller føderation inden for et udemokratisk/diktatorisk Irak er narreværk. For det er uden demokratisk indhold.
Fort Europa er et guld bur Proletariatet er vendt tilbage Ørken-fronten Globalisering af grænsekontrol At krydse en streg i sandet Vrede uden retning USA styrker politisk islam Filippinerne i søgelyset Udannelse i virkeligheden Generalstrejke i Iransk Kurdistan Våben eller stemmeseddel?Offentliggjort online:
fredag 17. februar 2006
Bliv fan af IF på facebook
Nu er IF også på facebook. Du kan blive fan og vise din støtte til kampen for global retfærdighed. Som fan vil du få opdateringer om arrangementer i IF.
