De parlamentariske partiers seneste tids tovtrækkeri om offentlighedens gunst har afsløret to væsentlige tendenser i dansk politik.
Fra Manila over Caracas til København er mobiltelefonen blevet udråbt som den nye molotov-cocktail i hænderne på aktivister og ballademagere. Unge elsker mobiler, og eliterne frygter dem. GAIA ser nærmere på, hvordan mobilteknologi og kæde-sms’er påvirker global protestkultur.
En feministisk retorik bliver i den danske offentlighed ofte brugt til at retfærdiggøre racistiske dagsordener. Dette har utallige historiske og samtidige paralleller. Men hvad er mulighederne for at tænke udover den aktuelle ideologiske ramme af ’civilisationernes sammenstød’? Er det eneste alternativ til racismen at melde sig under kulturrelativismens faner? Denne artikel ser på faldgruberne i feminisme på globalt plan og om koloniale myter om kulturforskelle.
Colombias brutale angreb på en gruppe medlemmer af FARC-guerillaen i Ecuador er endnu et eksempel på den ikke-forhandlingsstrategi, som kendetegner den colombianske regerings hardliner-kurs. FARC´s internationale talsperson og forhandlingsleder Raúl Reyes blev dræbt, hvilket nu betydeligt svækker grundlaget for en fangeudveksling og en potentiel fredsproces.
Den nu femten måneder lange kamp mellem Somalias overgangsregering og dens modstandere, primært væbnede tilhængere af oprørsbevægelsen Unionen af islamiske domstole, har ført det krigshærgede land ud i en økonomisk og humanitær katastrofe. Senest har USA endnu engang bombet en somalisk landsby - imens ser verden til, i larmende tavshed.
Kapitalismen lukrerer både på socio-økonomiske og økologiske katastrofer. Naomi Kleins nye bog er et imponerende bidrag til forståelsen af den neoliberale kapitalismes historie, der går lige fra udviklingen af chok-terapi til besættelsen af Irak.
EU’s nye handelsaftaler (EPA) kan betyde en defacto rekolonisering af 78 udviklingslande. Derfor er aktivister fra Europa og Afrika gået sammen i en stor international koalition, der skal sikre at EU’s handel i stedet bliver til gavn for verdens fattigste
George Habash tegnede om nogen den palæstinensiske befrielseskamp og rangerede i palæstinensernes øjne på linje med ’den anden store’, Yassir Arafat. De to førte mange indædte kampe om linjen i den palæstinensiske befrielseskamp, da de repræsenterede forskellige klassers interesser; Arafats Fatah det arabiske borgerskab og George Habash’ PFLP de fattige i flygtningelejrene, arbejderne og bønderne. Dem, der - med Habash’ ord - har alt at vinde og intet at tabe ved den palæstinensiske revolution. Habash var imod enhver fredsforhandling med den zionistiske besættelsesmagt og satte i protest mod Oslo-aftalen ikke foden på Vestbredden efter 1993.
I sidste nummer af GAIA analyserer og sammenligner Stan Goff i sin artikel ”Moralsk imperialisme og krigens barske logik” de to væbnede oprørsbevægelser FARC i Colombia og EZLN i Chiapas, Mexico. Men han misforstår zapatisternes projekt.
Mahatma Gandhis ikke-voldsfilosofi har givet ham gurustatus over hele verden, og den nævnes ofte som forklaringen på Indiens befrielse fra det britiske kolonistyre. Men ifølge Farooq Sulehria fra Pakistan var Gandhi en realpolitisk hykler og det var snarere væbnet kamp, der første til løsrivelsen.
Olivenolie er blevet en livsvigtig indtægtskilde for mange palæstinensere, efter at andre forsørgelsesmuligheder er forsvundet. Ifølge en undersøgelse foretaget af bondeorganisationen Palestinian Farmers Union er omkring 350.000 palæstinensere - eller 70.000 familier - afhængige af indtægter fra salg og produktion af olivenolie.