GAIA 56 sommer 2007

Leder: Kampen om byen er igang

Ungdomshuset på Jagtvej er nu endegyldigt væk, omdannet til en byggetomt til gavn for kristne fundamentalister, griske developere eller lokalpolitikere med storhedsvanvid. Matriklens fremtid er uvis. Sikkert og vist er det dog, at et københavnsk monument for eksperimenterende kultur og anti-autoritær politik er kylet på historiens losseplads. Tilbage står mange mennesker med en vrede, der i uhørt omfang har ført til besættelser, demonstrationer, gadekampe, spektakulære aktioner og happenings. Et oprør uden center har nu i længere tid været den konkrete realitet.


De svære fristeder

Fristeder er noget der provokerer, udfordrer og udvikler det omgivende samfund. Men hvad er et fristed frit fra og kan det overhovedet lade sig gøre? Ideen kan komme tættere på en realisering, hvis fristederne også udfordrer sig selv og konstant reflekterer over magtpositioner og sociale normer.


Hvem anerkender hvem?

EU, USA og Israel nægter at ophæve boykotten mod det såkaldte palæstinensiske selvstyre med henvisning til at Hamas, det største parti i den nye palæstinensiske regering, nægter at anerkende Israels eksistens eller anerkende Israels ret til at eksistere. Normalt er det stater der anerkender hinanden, på det juridisk-diplomatiske niveau. Det er ikke sædvanligt at politiske organisationer anerkender stater. Kravet om at palæstinensiske grupper skal anerkende Israel er alene et politisk instrument der skal tjene som kollektiv afstraffelse af palæstinenserne.


Konference mod isolation

I december 2006 blev der afholdt konference i Athen om politiske fanger mod isolation og tortur. Konferencen var arrangeret for femte år i træk, af International Platform Against Isolation (IPAI).


Uden uddannelse - ingen zapatist-bevægelse

Fem år senere, i 2006 efter første fase af projektet er delresultatet på flere områder en kvantitativ overopnåelse af de oprindelige mål. Der er således til dato bl.a. opført 76 skoler og indrettet 181.


Studenteroprør i Grækenland sejr og nederlag

En ny universitetslov fik de græske studerende til at rejse sig sidste sommer. Deres kamp antog uforudsete dimensioner, der skabte frygt og splittelse i landets elite. Men det, der lignede en sejr, endte i et nederlag. Her er en analyse fra de studerendes perspektiv.


Indiens kommunister koloniserer sig selv

I den Indiske delstat West Bengal har der været store protester vendt mod det regerende kommunistpartis etablering af de såkaldt Special Economic Zones (særlige økonomiske zoner). Kommunistpartiets kadrer og politiet har slået hårdt ned på protesterne, der blev efterfulgt af en generalstrejke som lammede hele regionen.


World Social Forum i Kenya: Dunia ingine ni muhimu

Dunia ingine ni muhimu betyder på swahili “En anden verden er mulig”. GAIA rapporterer fra det 7. verdensomspændende World Social Forum, der i januar løb af stablen i Nairobi. Der blev diskuteret samfundsforandring på mange niveauer og på programmet var alt fra frihandelsaftaler over fagforeningsarbejde til fransk filosofi.



Internationalt Forum — Griffenfeldsgade 41 — DK-2200 København N — Tlf.: +45 35371889 — info@internationaltforum.dk