Tema: Krise
Interview med Nina Lendal, der har levet som frivillig ledsager blandt Colombias bondesamfund.
Af Lars Gaardsøe
Nina Lendal er én ud af den håndfuld danske unge, der har levet som frivillig ledsager blandt Colombias bondesamfund. Bønderne betaler tit en høj pris for deres drøm om at skabe frie og selvstyrende lokalsamfund. Der foregår en nådesløs kamp mellem småbønderne og store jordejere og firmaer, som holder meget af den frugtbare jord i det sydamerikanske land i et jerngreb. For at lægge en dæmper på vold og trusler fra soldater i ledtog med jordejerne, har den colombianske bondebevægelse oprettet ledsagergruppen IPO, der består af frivillige aktivister fra mange lande, blandt andet Danmark. Nina sluttede sig til IPO – eller International Peace Observatory – i 2007 og har arbejdet som ledsager i Colombia i 8 måneder.
— Det er utroligt bekræftende at være ledsager. Når vi dukker op i vores skrigende IPO-veste siger bønderne hele tiden at det er så fedt, at vi er kommet, og at vi gør, at de ikke føler sig glemt, fortæller Nina.
— Til gengæld kan det godt være hårdt at sidde tre dage på et muldyr. Jeg synes selv jeg var rimelig god, men muldyr er altså enormt stædige. Og bønderne mobbede mig og påstod for sjov, at det var synd for muldyret af have mig som passager.
Bondebevægelsen har hårdt brug for udenlandske ledsagere for at kunne gennemføre noget så simpelt som et seminar. Hvis ikke der er internationale gæster tilstede, er risikoen stor for at soldater eller revolvermænd griber lejligheden til at angribe eller true deltagerne. Til gengæld spænder tingene som regel fredeligt af, når der er besøg udefra. Hæren vil nemlig ikke have et dårligt image i udlandet. Bønderne kæmper for kollektiv ejendomsret til deres jord og arbejder ud fra en andelsbevægelsestanke, forklarer Nina.
— Europæere har tit alle mulige idéer om, hvordan fattige samfund skal udvikle sig. Dét er der kommet mange grimme ting ud af. IPO arbejder på en anderledes måde. Vi blander os ikke i de colombianske organisationers arbejde. Det er bønderne i Colombia, der selv definerer hvad projekterne går ud, forklarer Nina. Bønderne har skabt deres egne kooperativer, som driver en rismaskine og avler vandbøfler. Målet er at skabe selvforsynende lokalområder. Bøndernes model er i direkte modstrid med regeringens udviklingsplaner for landområderne, hvor der stort set ikke er plads til småbønder, eller hvor de bare spiller rollen som billig arbejdskraft på store plantager for fx biobrændsel.
Der opholder sig typisk mellem 7 og 15 internationale ledsager i Colombia ad gangen. Når de ikke er ude på en mission for bondebevægelserne, holder de til i IPO-huset i hovedstaden Bogotá. Udover skandinavere kommer ledsagerne mest fra Sydeuropa.
— IPO-huset fungerer ligesom et kollektiv med fælles madordning. Forskellen er at man tit kan være heldig at der bliver lavet fransk, italiensk eller katalansk mad, fortæller Nina.
Hvordan bliver man ledsager i Colombia?
Ledsagere bliver udvalgt af IPO Skandinavien, der bl.a. lægger vægt på at ansøgeren kan tale og forstå spansk og at hun eller han deltager aktivt i forberedelsesseminarer. Se mere på ledsagerne.dk, hvor du også kan læse blogs fra IPO-frivillige. Du kan også skrive til kontakt@ledsagerne.dk
Med døden i hælene
Hver uge bliver aktive fagforeningsfolk, studerende og bønder myrdet af dødspatruljer i ledtog med Colombias sikkerhedsstyrker. Ifølge Colombias fagbevægelse CUT er mindst 2.700 fagforeningsfolk blevet slået ihjel i de seneste årtier. Formålet med mordene er bl.a. at skræmme unge fra at organisere sig og deltage i arbejde for demokrati og menneskerettigheder.