I august var Internationalt Forum vært for en international konference om vilkårene for politiske fanger i Mellemøsten
Af IFs mellemøstgruppe
Igennem de seneste 10 år har der i Europa været afholdt en række konferencer om politiske fanger. Den største var konferencen i Berlin i påsken 1999, der samlede 400 mennesker, og som for alvor satte gang i arbejdet med politiske fanger. Internationalt Forum deltog med 4 personer og stiftede her mange internationale venskaber, bl.a. med den palæstinensiske organisation Addameer, som har sæde i Ramallah, og arbejder med politiske fanger og menneskerettigheder i det besatte Palæstina.
Den store sultestrejke mod F-type fængslet i Tyrkiet fra efteråret 2000 rettede fokus mod isolationsspørgsmålet. Det var derfor dette spørgsmål, der var hovedemnet for konferencen om politiske fanger i Holland i december 2002. Her blev det besluttet, at gøre dagene 19.- 22. december hvert år til ”dage imod tortur” til minde om massakren i Tyrkiet d. 19.-22. december 2000 (se nedenfor).
Konference i København
Som et led i opbygningen af bevægelsen omkring politiske fanger havde Internationalt Forums Mellemøstgruppe indkaldt til konference lørdag den 16. august i København. Fokus var på politiske fanger i Mellemøsten. Som internationale oplægsholdere var inviteret repræsentanter for ovennævnte Addameer, desuden en repræsentant for Tayad, Foreningen for pårørende til politiske fanger imod F-type isolationsfængsler i Tyrkiet/Kurdistan, en repræsentant for Prison’s Dialogue fra Iran, og endelig en repræsentant for The Euro-mediterranean Network, som er en NGO, der arbejder med menneskerettigheder og kvindernes rettigheder i Mellemøsten. Der deltog ca. 50 mennesker i konferencen, som blev afholdt i Medborgerhuset på Nørre Alle i København. Efter konferencen gik de internationale gæster og flere af de øvrige deltagere ud til Nørrebro Parken og deltog i KPID’s Rød Festival. Sandra fra Tayad deltog her i en workshop om politiske fanger og isolation, og Internationalt Forums repræsentant oplæste den politiske resolution fra konferencen.
Reaktionære regimer og revolutionære fanger Som der står i resolutionen fra konferencen, så er Mellemøsten et økonomisk, politisk og strategisk vigtigt område for imperialismen. Derfor er det af afgørende betydning for imperialismen at holde de revolutionære og progressive kræfter nede. Alle landene i regionen styres af reaktionære og diktatoriske regimer støttet af USA- og EU-imperialismen. Oplæggene demonstrerede hvad vi nok vidste i forvejen, at over hele verden bliver mennesker, som kæmper imod imperialismen og for social retfærdighed, betragtet som ”terrorister” og straffet herfor. Overalt bruger magthaverne stadig mere raffinerede metoder til at tilintetgøre denne modstand: tortur, voldtægt, isolation, henrettelser og forsvindinger. Formålet er for det første at nedbryde fangernes identitet og modstand og for det andet at skræmme mennesker uden for fængslerne til at droppe den politiske modstand.
Iran
En af disse metoder er at sætte de revolutionære kammerater i fængsel. Kammerat Babak Rad fra Iran, der selv har oplevet rædslerne i de iranske fængsler indefra, fortalte om Irans grusomme fængselssystem; f.eks. kan man risikere at blive sat i små fængselsskabe, hvor man sidder sammenbøjet i månedsvis uden at kunne strække lemmerne ud. Målet for det islamiske kapitalistiske regime i Iran var og er at udrydde den venstreorienterede, ikke-religiøse modstand. Umiddelbart efter Iran-Irak krigen (1988) blev der oprettet en såkaldt ’dødskommission’ imod alle landets politiske fanger. Efter en sporadisk retsproces, der varede ca. 3 minutter pr. person og bestod i, at de tiltalte blev udspurgt om religiøst-politisk tilhørsforhold, blev der afsagt dom. Dette var ofte dødsdomme, der straks blev eksekveret. De fleste blev hængt, da man manglede våben og ammunition til så mange henrettelser. I alt blev omkring 10.000 politiske fanger henrettet - uden at omverdenen reagerede! Også i dag udsættes fangerne i Iran for fængsling og tortur uden retssag, ligesom offentlige steninger, hængninger, samt afhugning af arme og ben er en del af hverdagen.
Tyrkiet/Kurdistan
Sandra fra Tayad, foreningen for de pårørende til de sultestrejkende i Tyrkiet/Kurdistan, fortalte om den nu over 1000 dage lange sultestrejke imod F-type isolationsfængsler. Indtil nu har 107 revolutionære kammerater mistet livet i kampen mod F-type fængsler - som Sandra betegnede som ”vor tids koncentrationslejre”. I dagene 19. - 20. december 2002 gennemførte den tyrkiske fascistiske stat en massakre i en række fængsler, hvor fangerne var i sultestrejke. Fangerne blev brændt levende, de blev skudt og de blev tæsket ihjel med jernstænger. 29 fanger mistede livet (Sandra viste en lille videofilm fra massakren). Efter massakren blev de overlevende fanger tvangsdeporteret til F-type fængsler eller til hospitaler, hvor de blev tvangsfodret og udsat for andre former for vold fra statens side.
Palæstina
Palæstina har i 55 år været besat af zionismen med støtte fra imperialismen, især USA. Israel praktiserer apartheid i forhold til palæstinenserne. Mohamad Na’amned, der er advokat for Addameer i Palæstina (Ramallah) og forsvarer palæstinensiske frihedskæmpere ved zionistiske militærdomstole, fortalte om den manglende retssikkerhed for de palæstinensiske politiske fanger. Der sidder 5060 palæstinensiske fanger i israelske fængsler og lejre, 350 af dem er under 18 år.
De udsættes for lange og hårde afhøringer og kan holdes indespærret i 60 dage uden retssag. Tortur er lovlig i Israel i henhold til en kendelse fra den israelske højesteret fra 6. september 1999. Kendelsen fastslår, at fanger kan udsættes for tortur, hvis det er nødvendigt at hensyn til landets sikkerhed. Tortur betegnes med det berygtede begreb ”moderat fysisk pres”. Men der er ifølge Mohamad intet moderat i torturen! Der falder ofte dom på baggrund af tilståelser, som er faldet under brug af tortur.
The Euro-Mediterranean Network
The Euro-Mediterranean Network er superaktive på NGO-niveau i en lang række lande i Mellemøsten, bl.a. i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, ligesom de arbejder med kvindespørgsmålet i Mellemøsten og Nordafrika. Det fortalte en dansk repræsentant for netværket, Marit Flø Jørgensen om og viste materialer fra netværket. Efter spændende diskussioner sluttede konferencen med at vedtage en resolution, hvor det blev slået fast, at de politiske fanger i fængslerne er deltagere i den kamp, der foregår uden for fængslerne. De opgiver ikke kampen, når de kommer i fængsel, men er partnere i den kamp, vi i fællesskab kæmper imod besættelse, kolonisering og reaktionære diktatoriske regimer - med det mål at vælte regimerne og befri de revolutionære kammerater. Konferencens deltagere forpligtede sig til at være særligt aktive imod isolationsfængsling i dagene den 19-22. december, ligesom vi forpligtede os til at deltage i konferencen om politiske fanger i Firenze i Italien den 19-20. december 2003.
See you in Firenze!
— Tayad: isolation@post.com
— Addameer: addameer@planet.edu www.addameer.org
— Euro-Mediterranean Human Rights Network: www.euromedrights.net - info@euromedrights.net
— Iran: Prison’s Dialogue: dialogt@web.de