GAIA 38 efterår 2002


Leder: Hvilken EU-modstand?
En politik som dræber
For markedet og firmaernes skyld
Mangfoldig modstand
Kvinderne fra Loxicha kæmper videre
”Man tror det er løgn”
28 martyrer og en hullet vandbeholder
Fredsvagt i Palæstina
Terrorkrigens eksperimentarium

Fredsvagt i Palæstina

Tre spørgsmål om fredsvagtsarbejdet

Hvad laver man som fredsvagt?
— Sonja Andersen: Man deltager i ikke-voldelige demonstrationer og andre aktioner. F.eks kan man bringe mad ud, sørge for at folk kan komme ud på deres marker eller følge børn i skole. Man kan også observere eller åbne checkpoints (se artikel), eskortere ambulancer eller være tilstede, hvor palæstinenserne tror at soldaterne, vil slå til - f.eks.ved en selvmordsbombers families hus.

Hvorfor er det vigtigt med fredsvagter?
— Når soldaterne ved, at de bliver observeret, kan de ikke tillade sig hvad som helst. Det kan lægge en dæmper på overgrebene eller f.eks. gøre det muligt for folk at komme på arbejde, passere et checkpoint eller komme på hospitalet. Samtidig bidrager fredsvagterne til det internationale pres for at skabe en retfærdig fred i området. Fredsvagterne er også en moralsk støtte for palæstinenserne. De ser, at der er folk fra hele verden, som bakker dem op - at de ikke er alene.

Hvordan bliver man fredsvagt?
— De danske fredsvagter har lavet et netværk, ”Palæstina Fredsvagter”, som man kan kontakte (se boks nedenfor). Vi snakker med folk og formidler kontakt til ISM - International Solidarity Movement, der koordinerer fredsvagtsarbejdet i Palæstina. Vi fortæller ud fra vores erfaringer og kan svare på spørgsmål, så de nye fredsvagter er bedre rustet, når de rejser derned. Mens folk er afsted er én af os kontaktperson, hvis de f.eks. har brug for at kontakte pressen eller har problemer. Når folk kommer hjem, holder vi et møde med dem og hører, hvad de har oplevet. Mange har et stort behov for at snakke med nogen, der har oplevet noget lignende.

Hvis du vil vide mere
— Overvejer du at blive fredsvagt, kan du kontakte Palæstina Fredsvagter på følgende telefonnumre: Bent Erik Krøyer: 2081 8832, Louise Mc Ewen: 2217 4865 Sonja Andersen: 2629 0868. Du kan også ringe til Peter Friis Nielsen, som er repræsentant for ISM i Danmark: 2680 7073.

Palæstina Fredsvagter er igang med at lave en hjemmeside: http://palestinafredsvagter.dk

Du kan læse mere om International Solidarity Movement’s arbejde på: http://www.palsolidarity.org/

Dansk-palæstinensisk Venskabsforening har en side, der løbende opdateres med nyheder: http://www.danpal.dk/

Film: Bent Erik Krøyer har lavet en film om at være fredsvagt. Den bliver vist d. 31/10 i Lager & Handels lokaler, _Rantzausgade 58, Nørrebro, København.


Internationalt Forum — Griffenfeldsgade 41 — DK-2200 København N — Tlf.: +45 35371889 — info@internationaltforum.dk