Til gavn for de sorte
I sidste nummer af Gaia bragte vi en anmeldelse af Kåre Bluitgens omdebatterede bog ”Til gavn for de sorte”. Kåre Bluitgen svarer her tilbage på kritikken.
Tak for jeres konstruktive kritik af min bog ”Til gavn for de sorte” i Gaia nr. 40. Jeg har dog et par kommentarer til jeres kritik. I refererer episoden med, at muslimske børn stjal fra min søn, men I refererer ikke pointen: nemlig at vi måtte få nogle af vores muslimske venner til at gå i forbøn for os for at få det stjålne udleveret. De pågældende børns familie nægtede nemlig at udlevere til os, fordi vi var vantro/danskere. Eksemplet bruger jeg til at vise den nye virkelighed, venstrefløjen må forholde sig til: Der er stort set ingen, der i dag identificerer sig med sin klasse. Unge på Nørrebro definerer ikke sig selv som tilhørende arbejderklassen, men som ’pakistaner’, ’muslim’, ‘almindelig dansker’ eller noget helt andet. Det er for mig at se kunstige skel, der hermed sættes; hvor klasseskel er en slags ’vandret opdeling’ af samfundet i lag, er det multikulturelle samfund med dets fokusering på etnicitet, religion, hudfarve og nationalitet en ’lodret opdeling’ af samfundet og et frontalt angreb på den socialistiske ide om, at disse faktorer bør være fuldstændig underordnet.
I mener, jeg ikke skelner mellem ’almindelige muslimer’ og ideologisk bevidste islamiske organisationer. Jeg skriver i bogens konklusion, at ”om så halvdelen af Danmarks befolkning udgjordes af kulturelle muslimer, ville det ikke i sig selv være noget problem.” Jeg slår meget udførligt fast, at problemet er den sorte fundamentalisme. Og hele vejen igennem bogen fortæller jeg, hvor vigtigt det er, at vi er i alliance med progressive muslimer.
Problemet i jeres indlæg er nok den etnocentrisme, som jeg kritiserer venstrefløjen for i bogen: Vi har længe opfattet ’de fremmede’ som én stor gruppe, der per definition var ofre. Og som skulle beskyttes. Det er endt med en omklamring i Kiplings ånd (det er altid os, der har ansvaret), og på den måde har venstrefløjen lignet Dansk Folkeparti med omvendt fortegn.
Venstrefløjen skal huske sin historie: nådeløs kamp mod religionen (ikke kun kristendommen, men også islam, jødedom, hin-duisme etc.) og mod nationalismen (ikke kun den danske, men også den palæstinensiske, kurdiske, irakiske etc.). Da jeg for nogle år siden udgav en bog, der var kritisk over for religiøs sandhedstro og kulturel fundamentalisme, konkret bl.a. organisationen Hizb-ut-Tahrir, blev jeg nærmest hængt ud for at være skabsracist, fremmedfjendsk, islamofob og det sædvanlige i denne forbindelse. Efter ”Til gavn for de sorte” har jeg med glæde konstateret, at flere og flere på venstrefløjen nu tør sige fra over for den religiøse racisme, intolerance og fremmedfjendskhed. Og netop dette var bogens formål: at yde et lille bidrag til at venstrefløjen fandt tilbage ud på venstrefløjen.